Hvad registrerede de sovjetiske myndigheder om danske kommunister, som deltog i den spanske borgerkrig, eller som var modstandsfolk under Anden Verdenskrig?
Det skal forskere fra Syddansk Universitet samt Arbejdermuseet til at undersøge, og det er der ikke noget usædvanligt i. Det nye er, at russiske forskere skal være med til at give svaret.
Center for Koldkrigsstudier ved Syddansk Universitet indgår nemlig et formelt samarbejde med en række russiske forskere fra Det Russiske Statsarkiv for Socio-historie.
Aftalen er den første af sin art i nyere tid mellem et dansk universitet og Rusland. Den markeres med en konference på Syddansk Universitet den 16. og 17. september, hvor der blandt andet deltager repræsentanter fra Det Russiske Statsuniversitet for Humaniora samt fra Videnskabernes Akademi i Rusland.
Kompetente russere
- Hidtil har danske forskere traditionelt gravet sig ned i de russiske arkiver for bagefter at tage hjem og fortolke resultaterne med meget nationale briller. Nu har vi mulighed for at bedømme historien i fællesskab, siger Thomas Wegener Friis.
Han er lektor på Center for Koldkrigsstudier og var tidligere på året i Moskva for at udarbejde aftalen.
- Der er tale om et meget kompetent russisk netværk, siger Thomas Wegener Friis og nævner eksempelvis den russiske historiker Natalia S. Lebedeva. Hun var en af hovedkræfterne bag et forskningsprojekt, som i 1990 fik de sovjetiske myndigheder til at erkende ansvaret for den såkaldte Katyn-massakre, hvor op imod 20.000 polakker i 1940 blev henrettet.
Hun bliver en af oplægsholderne på konferencen på Syddansk Universitet. Konferencen får også besøg af en række andre samarbejdspartnere og kommer primært til at handle om en sovjetisk styret organisation, Komintern, og dennes relationer til Danmark. Læs mere om Komintern-aftalen
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
