Biolog Emma Hammarlund har hentet 28 kilo sten tæt ved Nordpolen. De er 520 millioner år gamle og skal nu knuses i forsøget på at forstå sammenhængen mellem ilt og tidligt dyreliv.
I det nordligste Grønland ligger en bjergskråning, som i de senere år har tiltrukket en del opmærksomhed. Bjergets gråsorte skifer-flager rummer aftryk af små havdyr, der levede for 520 millioner år siden - og de er blandt de ældste tegn på liv på vores planet.
Ph.d.-studerende Emma Hammarlund fra Nordisk Center for Jordens Udvikling på Syddansk Universitet har tilbragt en del af sin sommerferie på bjerget, der ligger i et barskt og utilgængeligt landskab 700 kilometer syd for Nordpolen. Sammen med kolleger fra Københavns Universitet indsamlede hun prøver, som nu skal granskes nærmere i laboratorier hjemme i Danmark.
- Der er to mysterier, som forskere, der beskæftiger sig med det første liv på Jorden, gerne vil have svar på. Hvorfor udviklede dyrene sig på netop dette tidspunkt? Og hvorfor kan vi se dem på netop dette bjerg? siger Emma Hammarlund.
Hun har ikke - som de andre – indsamlet fossiler af de primitive leddyr, orme og andre bløddyr, der levede i havet i den periode, som kaldes Tidlig Kambrium. Emma Hammarlund er bevidst gået uden dem, for hendes prøver fra det grønlandske urfjeld skal nemlig knuses og males til et fint pulver, så hun kan udvinde metallerne.
- Min forskning handler om at forstå kemien i havet og i luften på det tidspunkt, hvor dyrene udviklede sig. Det store spørgsmål er jo, hvad der kom først: Dyrene eller ilten, siger Emma Hammarlund, der vil udvinde jern, molybden og svovl fra sine prøver. Man ved nemlig, hvordan disse stoffer opfører sig, når der er ilt tilstede.
Forstenet havbund
Havdyrene, der i dag er sjældne fossiler, levede i sin tid på bunden af et tropisk hav nær Ækvator. Når de døde, sank de ned i mudderbunden og blev begravet i ler-slam, som over millioner af år blev omdannet til skifersten.
Den forstenede havbund med de mange fossiler blev langsomt skubbet mod nord – på grund af kontinenternes forskydning – og en lille del af den er siden kommet til syne som bjergskråning i Nordgrønland. Her blev fossilerne fundet ved lidt af en tilfældighed i 1980’erne, og siden har flere forskerhold trodset strabadserne for at hente prøver af de små havdyr med hjem til nærmere eftersyn.
- Bjerget i Nordgrønland er et geologisk skattekammer, og jeg tror, at de mange fossiler er bevaret, delvist fordi havbunden i sin tid bestod af meget, meget fint ler, og delvist fordi dette hav havde en særlig kemi. Men der må have været liv mange andre steder, hvor sporene er forsvundet undervejs, mener Emma Hammarlund, som tidligere har samlet stenprøver i Yunnan i det sydlige Kina, hvor der findes fossiler fra samme periode.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
