Der er alvorlige bivirkninger forbundet med at tage gigtmedicin. men måske er et nyere – og ikke særlig brugt – gigtmiddel bedre end sit rygte. SDU er med i internationalt forsøg, som sætter dette middel under lup.
Mellem 800.000 og 900.000 danskere tager hvert år gigtmedicin – især i form af for eksempel ibuprofen og diclofenac, hvoraf mange sikkert kender præparatet Voltaren. Det er logisk nok især gigtpatienter, som bruger de smertestillende midler, men også andre mennesker, der har stærke smerter, eksempelvis i forbindelse med menstruation, gør brug af medicinen, der både fås på recept og i håndkøb. men der er alvorlige, kendte bivirkninger i form af maveblødninger og blodpropper i hjertet forbundet med at tage ibuprofen og diclofenac, og derfor er man nu ved at undersøge præparatet celecoxib (Celebra).
Ry for at fremkalde blodpropper i hjertet
– Celecoxib kom på markedet for ti år siden, men det bliver ikke brugt ret meget, fordi det fik ry for at være rigtig slemt til at fremkalde blodpropper i hjertet. Desuden er det dyrt. Vi ved, at celecoxib er bedre end ibuprofen og diclofenac i forhold til maveblødninger, og undersøgelsen går derfor på at finde ud af, hvordan det forholder sig med blodpropper i hjertet. Hvis dette ikke er værre for celecoxib end ibuprofen og diclofenac, burde celecoxib måske bruges mere. Patentet udløber i 2013, og man kan derfor også forvente, at prisen vil falde, siger Jesper Hallas. Han er professor på Syddansk Universitets klinisk farmakologiske afdeling, og han er ansvarlig for den danske del af det europæiske forsøg, som begyndte i 2008.
Jesper Hallas oplyser, at mellem 100 og 200 mennesker hvert år dør af maveblødninger og blodpropper i hjertet, fordi de bruger for eksempel ibuprofen og diclofenac mod deres smerter. Forsøget er særlig interessant for gigtpatienter, da de er mest udsatte for at blive ramt af gigtmedicinens bivirkninger:
– I forhold til bivirkninger, så gælder for den type gigtmedicin, at man kun er udsat for dem, så længe man tager medicinen og dermed har den i kroppen. Og da gigtpatienter typisk indtager ibuprofen eller diclofenac hver dag, har de også langt større risiko for at blive ramt af bivirkninger, end dem, der kun tager det i ny og næ, forklarer Jesper Hallas.
Endnu et nyt stort forsøg er på vej
Det er Det europæiske Lægemiddelagentur, der har sat gang i undersøgelsen af Celebra.
– når næsten 1.000.000 mennesker om året spiser disse gigtmidler, er vi nødt til at kunne sige noget præcist om bivirkningerne. Så
det er rigtig godt, at vi nu får kigget nærmere på celecoxib, siger Jesper Hallas. Han fortæller, at man – blandt andet igen med deltagelse af Syddansk Universitet – allerede næste år begynder på et nyt internationalt forskningsforsøg, hvor man skal undersøge et middel mod en anden gigtsygdom, nemlig urinsyregigt.
Af Trine Bergman, trb@sdu.dk
Fakta om gigt
- Slidgigt og leddegigt er to af de mest ubredte gigttyper.
- 210.000 lider af slidgigt, cirka 35.000 har fået stillet diagnosen leddegigt.
- Det er næsten kun ældre mennesker, der rammes af de to typer gigt.
- Leddegigt kan dog også ramme unge mennesker.
Læs hele artiklen i Ny Viden
