Trompet eller kontrabas? Mahler eller Mozart? Det har betydning, viser ny forskning
Mere end hver tredje musiker fra et af de store danske symfoniorkestre klager over tinnitus. Og næsten lige så mange lider af lydfølsomhed.
Det viser en ph.d.-afhandling, som er lavet af Jesper Hvass Schmidt fra Klinisk Institut på Syddansk Universitet.
I afhandlingen sætter han fokus på hørelsen hos klassiske musikere, og undervejs har Jesper Hvass Schmidt været i kontakt med 351 musikere fra fem af landets syv symfoniorkestre.
Han har målt lydniveauerne, når de øvede, og når de gav koncert. Og han har interviewet dem og testet hørelsen hos de fleste af dem.
Konklusionen var, at klassiske musikere er udsat for så højt et lydniveau, at det overstiger de tilladte grænser i arbejdsmiljølovgivningen. Og mange af dem risikerer at beskadige hørelsen.
- Det gælder især for trompetister og andre messingblæsere, der frembringer de højeste kontinuerlige værdier. I den anden ende ligger kontrabas og cello, fortæller Jesper Hvass Schmidt.
Han tilføjer, at det lidt overraskende har vist sig, at selv om orkesteret er placeret så tæt sammen, er lyden forholdsvis isoleret til den enkelte musiker. Som udgangspunkt er det altså musikerens eget instrument, der giver vedkommende høreskader.
Det er også forklaringen på, at violinisterne i modsætning til de øvrige musikere ofte kun har nedsat hørelse på ét øre – nemlig det venstre. Det skyldes, at de holder violinen mod venstre skulder.
Forskel på Mahler og Mozart
Hans forskning viser også, at der er sammenhæng mellem, hvilke værker musikerne opfører, og hvordan lyden påvirker dem.
- For eksempel er Mahler mere kraftfuld end Mozart. Carl Nielsen gav også høje udsving i mine målinger, fordi der var mange messingblæsere. Imidlertid var stykket relativt kort, og det har også betydning, når man skal vurdere risiciene for høreskader, siger Jesper Hvass Schmidt.
Hans undersøgelser fortæller også, at musikerne spiller lige så højt, når de øver.
Ørepropper
Hver tredje af de adspurgte musikere oplyser, at de bruger ørepropper under koncerterne, mens en anden tredjedel benytter dem en gang i mellem. Resten kunne aldrig drømme om at stoppe noget i ørerne, fordi de føler, at det hæmmer dem i deres arbejde.
- Det viser, hvor forskellige holdningerne er. Og det tager tid at ændre mentaliteten, fordi der er tale om meget ambitiøse folk. Mange har arbejdet hårdt og har måske været igennem flere udvælgelses-processer, før at de er blevet optaget i det pågældende orkester. Det er et elitemiljø, der kan sammenlignes med sportsverdenen. Man er parat til at ofre noget for at nå sine mål, forklarer Jesper Hvass Schmidt.
Han understreger, at han med sit forskningsprojekt ikke er ude på at skabe problemer for musikerne – tværtimod.
- Nu har vi påvist, at de igennem deres arbejde har en reel risiko for at få høreskader. Det næste bliver at få udviklet nogle brugbare høreværn, som er målrettet til musikere, siger Jesper Hvass Schmidt.
Resultaterne fra ph.d.-afhandlingen blev i sommer publiceret i det internationale tidsskrift Annals of Occupational Hygiene.
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
