Forskning skal give kvinder færre komplikationer, når de får hjælp til at blive gravide
Syv ud af ti kvinder, som får hjælp til at blive gravide med reagensglasmetoden, ender med at blive mødre. Men processen kan være barsk for kvinden, som udsættes for langvarige hormonbehandlinger.
Derfor er forskerne i dag meget optaget af, hvordan man kan udvikle en metode, som er mere skånsom, fortæller læge Mikael Tang-Pedersen fra Klinisk Institut ved Syddansk Universitet. 
Han har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om en anden metode, den såkaldte IVM-metode. Her er mindre risiko for at blive alvorligt syg af behandlingen, mens bagsiden er, at betydeligt færre kvinder ender med at blive gravide.
Danske hospitaler har tidligere tilbudt behandling med metoden, og det kommer de formentligt til at gøre igen, mener Mikael Tang-Pedersen.
En af forudsætningerne er, at succes-raten bliver noget højere end i dag.
Kan undgå hormonindsprøjtninger
Den store forskel på reagensglasmetoden og IVM-metoden ligger i, hvordan modningen af kvindens æg foregår. Ved reagensglasmetoden skal kvinden producere mange æg, som modnes inden de tages ud og bliver befrugtet i et reagensglas.
Undervejs skal kvinden have mange indsprøjtninger med hormoner, og det kan bl.a. give væske på lunger og bughule og i værste fald være livstruende.
Ved IVM-metoden har man flyttet processen med at modne æggene ud i laboratoriet. Det vil sige, at kvindens egne umodnede, naturligt producerede æg tages ud og lægges ned i en væske, der skal sørge for modningen.
Bagefter forsøger man at befrugte de kunstigt modnede æg. Kvinden slipper altså for hormonbehandlingerne, men til gengæld er det svært at modne æggene.
I Mikael Tang-Pedersens forsøg med IVM-metoden ventede man så længe med at tage kvindens æg ud, at hun selv havde nået at modne ét af dem. Fordelen ved en sådan metode ville være, at man kunne slippe for den vanskelige proces med at modne ægget kunstigt. Desværre viste det sig, at der var en høj pris at betale for at vente så længe med at tage æggene ud: Kun omkring fem procent blev gravide.
- Det er tydeligt, at vi ved for lidt om at modne æg, og der er brug for en del mere forskning på den front, hvis IVM skal brede sig, siger Mikael Tang-Pedersen.
Italien og Australien langt fremme
Han har i forbindelse med sin forskning været i Norditalien, hvor man har nogle af Europas førende eksperter på IVM-området.
Og i Australien har metoden været brugt i rigtigt mange år i kvægindustrien, og da det første barn så dagens lys som følge af metoden for 17 år siden, skete det i Australien.
Der findes ikke præcise tal for hvor mange IVM-børn, der er født, men Mikael Tang-Pedersen anslår, at det drejer sig om færre end 5000 og i Danmark under 100.
Af Vagn Erik Andersen, vea@journalist.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
