Folkepensionen, der er kronjuvelen i dansk velfærdshistorie, mister sine faste støtter i takt med, at stadig flere sikrer deres alderdom på anden måde
Dansk Velfærdshistorie
Dansk Velfærdshistorie” er et seksårigt forskningsprojekt, der skal give en tilbundsgående skildring af tilblivelsen af den danske velfærdsstat.
Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen, begge professorer ved Center for Velfærds-statsforskning på Syddansk Universitet, leder det tværfaglige projekt, som finansieres af Carlsbergfondet.
Projektet skal munde ud i et seksbinds værk, der præsenterer en samlet analyse af den danske velfærdsstat.
Første bind ”Frem mod socialhjælpsstaten” er udkommet, det næste er på trapperne, og yderligere fire bind skal sendes til tryk inden 2014, hvor Dansk Velfærdshistorie 1-6 afsluttes.
Bogværket udgives på Syddansk Universitetsforlag.
Folkepensionen bliver et marginalt fænomen i fremtidens Danmark.
Det forudser to forskere fra Syddansk Universitet, som i er i gang med at kulegrave velfærdens historie.
- Vi har altid sørget bedst for dem, der ligner os og er havnet i en situation, vi selv kan komme i. Da de fleste regner med at blive gamle, er alderdomsforsørgelsen kronjuvelen i den danske velfærdshistorie - og den har altid haft mange forsvarere, siger professor Jørn Henrik Petersen fra Center for Velfærdsstatsforskning på SDU.
Men stadig flere er dækket af private og arbejdsrelaterede pensionsordninger, og det betyder, at den lovbestemte folkepension, der sikrer alle danskere, når de ikke længere kan arbejde, gradvist mister sine faste støtter.
Hvem skal forsvare pensionen?
- Hvem skal forsvare folkepensionens velstandsregulering, når de langt de fleste har sikret deres alderdom på anden måde? Da man i 1980’erne åbnede for pensionsforsikringsordningerne, introducerede man et system, som modarbejder de værdier, der ligger til grund for den klassiske danske velfærdsmodel, nemlig at vi i fællesskab skal gøre noget for os alle sammen, siger Jørn Henrik Petersen.
Han leder sammen med professor Klaus Petersen et seksårigt forskningsprojekt, der skal munde ud i den første samlede og systematiske beskrivelse af, hvordan den danske velfærdsstat er blevet til og hvordan den har udviklet sig. Og deres kulegravning viser, at diskussionen om, hvornår vi skal have lov at forlade arbejdsmarkedet - og hvordan vores exit skal finansieres– har været ført mange gange før.
- Over tid kan man se, at de grundlæggende problemer og løsninger ikke har forandret sig. Partierne og politikerne pendulerer mellem forskellige holdninger, f. eks. når det gælder efterløn, men den socialpolitiske debat kredser - før som nu – om de samme spørgsmål: Hvem er værdige og hvem er ikke værdige til at modtage offentlige hjælp, siger Klaus Petersen.
Teknokratisk debat
Begge forskere peger på, at der i de seneste 10-15 år er sket flere skred i forhold til den klassiske velfærdsstat, ikke mindst på pensionsområdet, og at debatten gennem årene er blevet mere teknokratisk.
- Vi har udviklet en ekstrem respekt for alt, hvad der kan sættes på tal, og velfærdsdebatten kredser i høj grad om tekniske løsninger, som er uforståelige for de fleste. Det afføder en ligegyldighed, som betyder, at vi ikke får diskuteret, om disse fordelingspolitiske skred – f.eks. mellem folkepensionen og pensionsordningerne – er det, vi ønsker, siger Jørn Henrik Petersen.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
