Grov undertrykkelse af sorte har eksisteret side om side med flotte idealer, men USA er ved at gøre op med dilemmaet
I 1955 fik 14-årige Emmett Till kradset et øje ud, blev skudt gennem hovedet og smidt i en flod. Årsag: Han havde piftet efter en hvid kvinde.
I 1958 blev Clennon King tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling. Årsag: Han havde som sort søgt ind på University of Mississippi.
- Historien om racisme og kampen for borgerrettigheder er fyldt med moralsk sprængstof og begivenheder, som forekommer vanvittigt groteske. Men det er en fascinerende fortælling, ikke mindst set i lyset af, at blot 50 år efter de her episoder fandt sted, valgte amerikanerne en sort præsident, siger lektor Jørn Brøndal fra Center for Amerikanske Studier på SDU.
Han er for tiden i gang med at skrive en bog om kampen for borgerrettigheder i USA. Det er en dramatisk historie, som indbefatter sorte, der så sent som i starten af 1900-tallet bliver overhældt med petroleum og antændt, efter de er blevet gennemtortureret, mens store menneskemængder ser på. Men også om modige mennesker, som gennemfører store sit-in-aktioner på restauranter forbeholdt hvide og arrangerer omfattende ”freedom rides” med busser, hvor deltagerne trodser alle bestemmelser om raceadskillelse.
Diskrimination og chikane
Afroamerikanerne blev chikaneret og diskrimineret, men det afholdt ikke befolkningen fra dagligt at hylde værdier som frihed og lighed som selve grundstenen i den amerikanske kultur. Netop det dilemma står centralt i Jørn Brøndals forskning.
- Borgerrettighedsbevægelsen åbnede amerikanernes bevidsthed ved meget konsekvent at udstille kontrasten mellem idealer og racisme. Det skete eksempelvis gennem de opsigtsvækkende ”freedom rides” i 1961 og sit-in-aktioner. Og Martin Luther King henviste direkte til Uafhængighedserklæringen i sin berømte tale fra 1963, så det amerikanske dilemma blev udstillet for fuld styrke og blev ubærligt, fortæller Jørn Brøndal.
Idealerne er vigtige
Selv om han sætter luppen på amerikansk dobbeltmoral, så mener han, at USA på flere felter er kommet meget langt i forhold til at ophæve dilemmaet.
- Halvdelen af alle afroamerikanere definerer i dag sig selv som middelklasse, og så er det et meget stort skridt, at man har valgt en farvet præsident, påpeger Jørn Brøndal.
Samtidigt gør han dog opmærksom på, at selv om den formaliserede racisme er afskaffet, er der stadig langt mere fattigdom og kriminalitet blandt sorte, og der findes endnu rent sorte og hvide skoler.
- Men det er vigtigt, at USA har idealerne, for i kraft af dem er USA i dag et af de lande i den vestlige verden, hvor racismen står svagest, mener Jørn Brøndal.
Af Vagn Erik Andersen, vea@journalist.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
