Ny rapport: Fakta om private sundhedsforsikringer i Danmark.
Op mod en million danskere har nu adgang til behandling ved privathospitaler via en privat sundhedsforsikring. Og i gennemsnit bruger de det offentligt finansierede hospital mindre end borgere uden forsikring.
Helt præcis er der tale om et reduceret forbrug svarende til 385 kr. per person per år. Det viser det første forskningsprojekt, som har undersøgt sammenhængen mellem private sundhedsforsikringer og offentligt finansierede sygehusydelser.
Det er forskere fra Syddansk Universitet, der står bag undersøgelsen, som netop er offentliggjort.
Yngre gifte mænd fra større virksomheder
Forskningsprojektet fra Syddansk Universitet viser også, at det langt fra er alle samfundsgrupper, der har sundhedsforsikringer.Således er de sundhedsforsikrede marginalt yngre mænd, som i højere grad er gifte og etnisk danske. De er bosiddende på Sjælland, uddannede, fuldtidsarbejdende, ansat i aktieselskaber og med tydeligt overrepræsentation i visse brancher.
Endvidere har sundhedsforsikrede en væsentligt højere gennemsnitlig årsløn end ikke-sundhedsforsikrede, ligesom de har færre kontakter til f.eks. egen læge og praktiserende speciallæger og køber mindre receptpligtig medicin.
Særlig udfordring til forskerne
- Allerede inden de sundhedsforsikrede får adgang til forsikring, vil man derfor forvente, at de udviser et lavere forbrug af sygehusydelser, som ikke skyldes deres forsikringsstatus men i stedet, at de har en anden profil end de ikke-sundhedsforsikrede. Vores analytiske udfordring har derfor været at kontrollere for disse forskelle, så resultatet reelt repræsenterer effekten af at have sundhedsforsikring – og ikke effekten af bestemte personkarakteristika, påpeger Rikke Søgaard.
Hun er adjunkt ved Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering på Syddansk Universitet og en af forskerne bag de nye resultater.
Hende og kollegernes resultater kommer på et tidspunkt, hvor politikerne intenst diskuterer, om skattefradraget for private sundhedsforsikringer skal fastholdes.
Udover adjunkt Rikke Søgaard har også professor Mickael Bech samt centerleder Jens Olsen – alle fra Syddansk Universitet - deltaget i arbejdet.
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
