Ny forskning viser, at der sker forandringer i børn og unges indre oplevelser, længe før de udviser en adfærd, der kan pege på skizofreni
Børn og unge, der udvikler skizofreni, har større chancer for at blive raske, hvis de får hjælp tidligt. 
Men ofte opdages sygdommen først i den tidlige voksenalder, når de unges adfærd er blevet så bizar, at omgivelserne reagerer på den.
Ny forskning peger dog på, at de unge langt tidligere udviser tegn på skizofreni – og at langt de fleste allerede har været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem, men fået en helt anden diagnose.
- Vi må stille os det spørgsmål, om vi i børne- og ungdomspsykiatrien er gode nok til at fange de forandringer, der kan pege på skizofreni, siger afdelingslæge Anne Dorte Stenstrøm fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding.
75 procent har fået en anden diagnose
Hun har i flere år forsket i skizofreni og hendes ph.d.-afhandling viser, at 75 procent af de børn og unge, der får skizofreni diagnosen, tidligere har fået en anden diagnose. Drengene er typisk diagnosticeret med en autisme-lidelse eller en misbrugsdiagnose, mens pigerne har fået diagnoser inden for depression, angst eller OCD, som er en psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og tvangshandlinger.
- Det vides ikke, om børnene og de unge var ved at udvikle skizofreni, da de fik deres første psykiatriske diagnose, men det er klart, at vi bør være mere opmærksomme på de tidlige tegn på skizofreni, siger Anne Dorte Stenstrøm.
Pubertetsadfærd eller sygdom
Skizofreni
Skizofreni er en psykisk sygdom med vidtgående forandringer i følelsesliv, tankevirksomhed og sociale relationer. Diagnosen stilles ofte i 18-25 års alderen.
Vrangforestillinger og hallucinationer er typisk for sygdommen. Den skizofrene hører ofte en eller flere stemmer, der taler til vedkommende eller kommenterer den pågældendes liv og handlinger.
Omkring 20.000 danskere har diagnosen skizofreni, og det er en sygdom, der fylder meget i det psykiatriske behandlingssystem.
- Når en dreng går alene rundt ude i skoven om natten, fordi ”der ikke er nogen, der kan nå ham derude”, så er hverken forældre eller andre i tvivl om, at der er noget helt galt
Men når en teenager isolerer sig på sit værelse og ikke vil i skole, oplever forældre og skole det langt hen ad vejen som almindelig pubertetsadfærd, selvom det også kan være tegn på, at et barn eller en ung er ved at udvikle skizofreni, siger hun.
Det er nemlig svært – alene ud fra adfærden – at spore de tidlige tegn på skizofreni, fordi adfærden kan ligne mange andre unges og have rod i helt andre ting end psykisk sygdom, f.eks. en vanskelig pubertet, problemer i skolen m.m.
- Det er kendetegnende for mennesker med skizofreni, at deres tænkning er forstyrret. De tror måske, at andre kan høre deres tanker eller, at de har tanker i hovedet, som de ikke selv har tænkt. Der er tale om indre oplevelser, som vi i behandlingssystemet skal blive bedre til at spore, siger Anne Dorte Stenstrøm.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
