SDU-lektor mener, at internet-leksikonet bringer forældede oplysninger og har for få rettelser
Wikipedia er blevet en nem og bekvem livline for elever, der søger informationer til deres opgaver og projekter. Det er langt hurtigere for dem at finde de oplysninger, de har brug for, i internet-leksionet end i de fagbøger og opslagsværker, der skal hentes ned fra reolerne.
Wikipedia er blevet en nem og bekvem livline for elever, der søger informationer til deres opgaver og projekter. Det er langt hurtigere for dem at finde de oplysninger, de har brug for, i internet-leksionet end i de fagbøger og opslagsværker, der skal hentes ned fra reolerne.
Men hvor pålidelig er en den danske udgave af Wikipedia? Det har SDU-lektor Tønnes Bekker-Nielsen forsøgt at blive klogere på.
Han har sammen med et hold historiestuderende gennemført et lille eksperiment, som især har sigtet på at undersøge, om andre brugere fanger og retter fejl. De studerende fik alle til opgave at skrive en biografi og oploade den på wikipedia.dk.
- Det er en del af Wikipedias koncept, at man altid kan kalde en artikels redigeringshistorie frem på skærmen og se, hvad der er rettet, hvornår det er rettet, og hvem der har gjort det. Så 380 dage efter at de studerende havde lagt deres artikler ind, gik jeg ind og gjorde status, fortæller han.
Få rettelser af indholdet
Og Tønnes Bekker-Nielsen kunne se, at rettelserne indløb fra det øjeblik, artiklen blev oploadet. Halvdelen af alle rettelserne foregik inden for den første halvanden måned. Efter et års forløb havde frekvensen lagt sig på et niveau, hvor hver enkel artikel gennemsnitligt blev redigeret en eller to gange i kvartalet.
- Men mindre end seks procent af redigeringerne vedrørte artiklernes indhold. Langt de fleste rettelser var links til Wikipedia-artikler om samme emne på andre sprog og redigeringer, der handlede om artiklens opsætning siger Tønnes Bekker-Nielsen.
- Meget tyder på, at den kvalitetskontrol, som rettelserne skal fungere som, er en skalsikring, der kan forhindre nogle – men ikke alle forkerte oplysninger i at komme ind i netleksikonet. Er fejlen først derinde og har klaret sig gennem de første par uger, er der ringe chance for, at den bliver fundet og rettet. Fejlen kan endda brede sig til andre websider, siger Tønnes Bekker-Nielsen.
Wikipedia
I januar 2001 startede den engelske udgave af internet-leksikonet, der er i dag har udgaver på over 30 sprog og er en af verdens mest besøgte webtjenester.
Wikipedia angiver, at det i alt rummer 18 millioner artikler. Knap 150.000 af dem er danske.
De studerende, der deltog i historielektorens eksperiment, var alle førsteårsstuderende og gjorde det som led i et grundkursus i informationssøgning og dokumentation.
Niveauet er ikke højt
- Jeg har ikke redigeret deres biografier, før de blev lagt på nettet, og da der kun har været meget få rettelser til biografiernes indhold - mindre end seks procent – er de historiefaglige tekster fra undersøgelsen i det store og hele forfattet af skribenter, der lige har forladt gymnasiet. Og det er slet ikke det niveau, andre opslagsværker holder, siger Tønnes Bekker-Nielsen.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Læs hele artiklen her:
