Forskningsprojekt på Center for Journalistik skal undersøge, hvordan diskussioner med venner og bekendte påvirker vores politiske holdninger
Hvem diskuterer vi med, når vi har brug for at lufte vores holdninger til skattelettelser, grænsekontrol, førtidspension og sundhedsydelser?
Det er en udbredt antagelse, at vi især vælger at diskutere med folk, vi er enige med. Og det rykker ikke meget ved vores politiske holdninger.
- Men nyere primært amerikansk og tysk forskning viser, at folk faktisk ofte diskuterer politik med personer, de ikke deler holdning med. Og det er ikke uden betydning, for den slags diskussioner kan blandt andet lede til en større grad af tolerance og svække påvirkningen fra medierne, siger David Nicolas Hopmann, der er adjunkt på Center for Journalistik på Syddansk Universitet.
Han vil i de næste par år forske i, hvordan vores forbrug af nyhedsmedier spiller sammen med politiske diskussioner i vores personlige omgangskreds og påvirker vores holdninger. Det Frie Forskningsråd Samfund og Erhverv har netop bevilget knap 2,4 millioner til projektet, der er nyskabende både i dansk og international sammenhæng.
- Man har traditionelt set på folks baggrund – uddannelse, økonomi, erhverv – for at finde ud af, hvorfor vi har de politiske holdninger, vi har. I de senere år har forskere også haft fokus på effekten fra medierne, men vores personlige politiske diskussioner har stort set været overset i forskningen. Vi ved, at der sker noget, når du møder andre og diskuterer med dem, men vi forstår ikke særligt godt, hvad der sker i en gruppe, der udveksler synspunkter, siger David Nicolas Hopmann.
Teorier er fra tiden før tv
Han fortæller, at nogle af de mest udbredte teorier om, hvordan medier og personlig kommunikation spiller sammen, er fra tiden før tv, hvor enkelte havde et informationsforspring og derfor kunne fungere meningsdannere.
- Men sådan spredes budskaber ikke i dag. Folk får løbende informationer fra mange kilder, og vi ved kun meget lidt om, hvordan disse informationskilder spiller sammen, og hvad de gør ved folks politiske holdninger, siger David Nicolas Hopmann.
I USA og i Tyskland har der været større fokus på medieforbrug og interpersonel kommunikation, som det nye forskningsprojekt beskæftiger sig med.
- Den hidtidige forskning tyder på, at amerikanere oftere end europæere forsøger at overbevise andre i en politisk diskussion. Men det kan hænge sammen med, at der i amerikansk politik er to dominerende partier, så den almindelige amerikaner hurtig kan finde ud af, hvem deres venner, bekendte, kolleger m.m. stemmer på. I Danmark er billedet mere mudret med mange partier, så vi måske ikke på samme måde hurtigt kan aflæse, hvor andre står partipolitisk, mener David Nicolas Hopmann.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
