SDU har været partner i højteknologisk samarbejde om at videreudvikle griberobotter, så langt flere virksomheder kan bruge dem
Handyman har flyttet vasketøj, potteplanter, champignoner – og ikke mindst forståelsen for griberobotters tekniske muligheder.
Sådan lyder vurderingen af et storstilet projekt, som Syddansk Universitet har deltaget i de seneste fire år.
Med adskillige millioner i ryggen fra Højteknologifonden har universitetet arbejdet tæt sammen med en række virksomheder om at videreudvikle griberobotter, så de bliver fleksible, brugervenlige og kan købes til priser, der også er overkommelige for små virksomheder. Og projekt Handyman har gavnet både forskere og virksomheder.
- Samarbejdet mellem universiteterne og virksomhederne er yderst vigtig for udviklingen af nye teknologier. Virksomhederne ligger inde med en specifik viden om bl.a. teknologianvendelse i industrien, mens universiteterne er i besiddelse af en overordnet og generel viden om ingeniørvidenskab. Netop den forskellighed giver mulighed for, at universiteterne kan få uvurderlig viden om industriens reelle behov for automationsløsninger, siger Niels Jul Jacobsen, projektleder på Handyman og laboratoriechef på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet.
Robotten er bedre til at gribe
I dag er griberobotter til stor hjælp i produktioner, hvor de kan håndtere simple og faste genstande – når de ved, hvor de helt nøjagtigt kan finde genstandene. Men når genstande bevæger sig uforudsigeligt – f.eks. på kroge i bevægelse – eller har en foranderlig form, kommer de traditionelle robotter til kort.
Handyman har derfor gennem en række delprojekter arbejdet med de processer, der er svære at automatisere.
Når det gælder ophængning på kroge i bevægelse, har forskerne lært at regne ud, hvor genstande skal gribes og placeres, mens teknologien til at føle, om genstandene er korrekt placeret, endnu mangler.
Der er ligeledes blevet arbejdet med griberobottens evne til at afgøre tings form og hårdhed. Det er således lykkedes at udvikle et blødt sensormateriale, som er mere fleksibelt, følsomt – og muligvis billigere at fremstille – end det, man anvender i dag.
- Hvis vi som universitet skal kunne bidrage med viden til de små virksomheder, skal den have et format, de kan modtage den i. Det gav Handyman ideelle rammer til. Vi har haft en pulje af frie midler og har derfor kunnet tage mange gode ideer ind, som vi løbende får fra små virksomheder, siger Niels Jul Jacobsen og konkluderer:
- Handyman har vist, at det at køre mange små projekter kan flytte et helt teknologiområde. Derfor er det afgørende at få flere frie projektmidler, hvis vi fortsat skal klæde små virksomheder på til at overleve.
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
