Allerede i 1942 under Anden Verdenskrig blev et nazistisk rejsehold sat ind i de tysk-besatte områder. Missionen var at grave alle jødiske lig op - og tilintetgøre dem
Det er velkendt, at nazisterne hen mod slutningen af Anden Verdenskrig havde travlt med at slette sporene efter massedrabene på Europas jøder.
Men knap så kendt er det rejsehold, der allerede tre år før krigen sluttede, rejste rundt i de tyskbesatte områder i Østeuropa og gravede mellem en halv og én million jødiske lig op, brændte dem og knuste resterne i kuglemøller.
Rejseholdet var en tophemmelig, nazistisk special-enhed, der gik under kodenavnet Aktion 1005.
- Målet var at bortskaffe samtlige beviser på, at nazisterne havde millioner af lig på samvittigheden. Der skulle ikke være en eneste død jøde at vise frem i tilfælde af, at nazisterne tabte krigen og blev stillet for en krigsforbryderdomstol, siger Therkel Stræde, lektor ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse på Syddansk Universitet.
Frygtede Den Røde Hær
Ideen med Aktion 1005 opstod i efteråret 1942. Det kan undre, at nazisterne allerede på det tidspunkt begyndte at gardere sig i tilfælde af, at de skulle tabe krigen. Udadtil buldrede den tyske krigsmaskine derudad i store dele af Europa og Nordafrika, men på de indre linjer i SS var der ængstelse. Rapporter om massakrer på polske jøder, og hvad der i virkeligheden foregik i koncentrationslejrene, var begyndt at sive ud til omverdenen – og De Allierede truede med at retsforfølge nazisterne for krigsforbrydelser, når de vandt krigen.
Tog slaver
Aktion 1005 blev derfor i al hast etableret med en lille gruppe inkarnerede SS-folk, der rejste rundt og lokaliserede massegravene i skove, på marker eller i de polske udryddelseslejre Belzec, Sobibor og Treblinka. Herefter begyndte gravearbejdet. Et arbejde, der kunne stå på i dagevis på grund af de store antal lig, og derfor fandt nazisterne hurtigt på at tage slaver til det grove arbejde.
- Gravearbejdet foregik manuelt med skovle eller gravko. Bagefter blev ligene lagt i stakke oven på hinanden skiftevist med let antændeligt brændsel og brændt på kæmpe bål. Bagefter blev asken strøet ud i floder eller i søer, fortæller Therkel Stræde.
Knuste knoglerne
Nogle steder – som i koncentrationslejre i Polen – skaffede man de uforbrændte knogledele af vejen ved hjælp af kuglemøller, som normalt anvendes til at knuse dyreknogler til benmel.
- Efter arbejdet blev slavearbejderne skudt og smidt oven på bålene. Og når ilden gik ud, blev der plantet hurtigt voksende buske og træer for at skjule bålpladsen. Herefter rykkede enheden videre til næste massegrav, fortæller Therkel Stræde.
Ifølge ham blev mellem 500.000 og en million lig blev gravet op og brændt, inden Aktion 1005 blev opløst igen. Det skete i slutningen af 1944 i takt med Den Røde Hærs fremtog.
Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
