Alvorligt deprimerede patienter stopper med at tage deres antidepressive medicin før tid
Lykkepiller skal hjælpe svært deprimerede danskere med at få overskuddet og livsglæden tilbage. Alligevel holder mange hurtigt op med at tage pillerne, også selvom de derved risikerer endnu sværere tilbagefald. 
Ifølge undersøgelser stopper mellem 30 og 60 procent af alle deprimerede patienter med at tage deres medicin indenfor de første 12 uger. Hvorvidt det skyldes utilfredshed med pillerne, glemsomhed eller, at patienterne føler, at de er i bedring og sagtens kan klare sig uden medicin, ved videnskaben endnu ikke.
Men ny forskning på Syddansk Universitet kan være med til at give et svar.
Afgørende møde
SDU-forsker Niels Buus har igennem et år fulgt en gruppe svært deprimerede danskere på lykkepiller, og han konkluderer:
- En vigtig faktor er, hvordan patienterne oplever medicinen. Giver pillerne kraftige bivirkninger eller ej, og er generne til at leve med? Hvis ikke, er der stor risiko for, at folk stopper behandlingen. Samtidig er det ligeså afgørende, hvordan patienterne oplever mødet med deres læge, siger Niels Buus, lektor på Institut for Sundhedstjenesteforskning.
Alvorligt syge
Niels Buus har i et år fulgt 16 patienter, der alle, da forskningsprojektet begyndte, lige var blevet udskrevet fra et psykiatrisk hospital efter en alvorlig depression.
De fik alle ordineret antidepressiver og havde ifølge Niels Buus brug for deres medicin dagligt. Alligevel begyndte halvdelen af patienterne i løbet af få måneder at overveje at droppe medicinen.
- De oplevede ikke nogen synlig forbedring og havde bivirkninger af medicinen. Og når de søgte hjælp hos deres læge, oplevede de, at lægen enten forhøjede dosis eller sagde, at de skulle holde ud, siger Niels Buus.
Det var samtidig patienternes oplevelse, at deres læge ikke gjorde nok for at finde et en alternativ behandlingsform som samtaleterapi eller en anden type medicin, der passede bedre til patienten og som havde færre bivirkninger.
Tog sagen i egen hånd
Konsekvensen var, at patienterne tog sagen i egen hånd.
-De begyndte at eksperimentere med medicinen i håb om at få det bedre og slippe for nogle af bivirkningerne. De forsøgte blandt andet at regulere dosis samt tidspunktet for, hvornår på døgnet pillerne skulle tages – udenom deres læge siger Niels.
En fjerdel af nåede senere frem til den konklusion, at de hellere ville leve uden medicinen.
- De tog en kalkuleret beslutning om at droppe behandlingen, og den gav dem en følelse at være i kontrol igen. De gav udtryk for, at deres liv måske ikke var perfekt, men at det var bedre end at leve med bivirkningerne og en medicin, som de ikke havde tillid til, siger Niels Buus.
Hans forskning skal i første omgang bruges til en rapport til Sundhedsministeriet.
Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
