Den tyske litteraturprofessor Heinrich Detering mener, at danskerne først og fremmest ser Andersens godmodige og barnlige sider – og det spærrer for andre overraskende litteratur-oplevelser
Han har holdt seminarer om H. C. Andersen på universiteter i Paris, Oxford, Beijing, St. Louis, Bergen, Göttingen – og senest i Odense, så Heinrich Detering har efterhånden et solidt indblik i, hvordan omverdenen opfatter danskernes største digter.
-Der er en markant forskel mellem opfattelsen i Danmark og i udlandet. H. C. Andersen har meget at byde på, som I ikke kender, siger den 52-årige tyske litteraturprofessor, der her i efteråret opholder sig på Syddansk Universitet som HCA-gæsteprofessor.
Ulykkeligt vrangbillede
-I ser først og fremmest Andersens godmodige, nydelige og barnlige sider. Men jeres ensidige billede af ham som børnenes ven, er på mange måder et ulykkeligt vrangbillede, der spærrer for andre forfriskende og overraskende sider i hans forfatterskab. Forfatterbilledet står i vejen for selve forfatterskabet, mener Heinrich Detering.
-Udenlandske studerende og forskere ser en digter på tærskelen mellem romantikken og det moderne liv. De betragter ham som en pionér, der eksperimenterede med former og fortællerstil - og således var med til at definere det nye og moderne.
Heinrich Detering sammenligner blandt andet H.C. Andersen med den franske digter Charles Baudelaire, der betragtes som skaberen af moderne poesi.
-Baudelaire nævnes ofte som den, der opfandt begrebet prosadigte som udtryk for den moderne poesi. Men faktisk skrev H.C. Andersen prosadigte langt før Baudelaire. I hans ”Billedbog uden Billeder” (1839) skriver han digte som prosa for at udtrykke en ny oplevelse af verden. Ja, han bruger endda selv begrebet ”digtsamling i prosa” om billedbogen. Den fremstilles ofte som spidsborgerlig idyllisering, men det er helt forkert. Livets skyggesider, blandt andet bordeller, kan også opleves i bogen, siger Heinrich Detering
Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
