Nu kan forskere få præcis viden om, hvor meget vi bevæger os. Og hvad vi gider bevæge os efter
Hvad får os til at droppe computeren og bevæge os udenfor?
Hvor meget spiller et kvarterløft eller et nyt parkanlæg ind på, om vi gider gå, cykle, lege eller løbe en tur?
Spørgsmål, som ikke kun optager sundhedseksperter men eksempelvis også byplanlæggere og politikere.
Og nu er forskere på Syddansk Universitet snart i stand til at give præcise svar. Som nogle af de første benytter de GPS-udstyr til større undersøgelser, der skal tage pulsen på befolkningens aktivitetsniveau.
Lektor Jens Troelsen er sammen med en række kolleger på Institut for Idræt og Biomekanik allerede involveret i tre projekter, der benytter den nye teknologi.
Fokus på skolebørn
Et af projekterne hedder ”Når byen bevæger børn”. Her skal forskerne over tre år følge omkring 500 skolebørn fra Haraldsgade-kvarteret i København.
Kvarteret har netop gennemgået et stort boligløft, der skal motivere børnene til at være mere fysisk aktive. Derfor er forskernes opgave at finde ud af, om børnenes bevægelsesmønstre ændrer sig i takt med kvarterets forbedringer.
- Vi målte børnene i foråret 2010, inden byggeriet gik i gang, og vi skal måle dem igen til næste år, fortæller Jens Troelsen.
Fordi børnene både er udstyret med GPS og en avanceret skridttæller, betyder det, at forskerne præcist kan beregne, hvor meget de har bevæget sig og i hvilke områder. Det sidste betyder noget i forhold til at vurdere, hvilke aktiviteter der appellerer mest.
- Vi kan eksempelvis måle, hvor i skolegården børnene mest befinder sig. Og vi kan måle, hvor langt de er parate til at bevæge sig i forhold til at opsøge en parkourbane eller et andet legeanlæg i kvarteret, siger Jens Troelsen.
Millioner af data stoppet i computer
I det konkrete forskningsprojekt var GPS-udstyret sat til at foretage målinger hver 15. sekund på hvert barn i en uge. Det betød, at forskerne fra Syddansk Universitet efterfølgende havde omkring 18 millioner koordinationer, som blev stoppet i en supercomputer på University of California.
Informationerne skal så sammenlignes med resultaterne til næste år, når børnene i Haraldsgade-kvarteret igen skal måles.
- Formålet med dette projekt er sådan set ikke at vurdere, om børnene får motion nok. Men derimod, hvad der motiverer dem til at bevæge sig, fortæller Jens Troelsen.
Samme målsætning har han og kollegerne i et andet projekt, hvor de også benytter GPS og skridttællere på børn. Det hedder ”Drøn på Skolegården” og her har forskerne fokus på de mindst aktive børn.
Undervejs i projektet, der kører til udgangen af 2013, får en række udvalgte skoler bygget udendørs anlæg, som er målrettet disse børn. Før og efter forbedringerne skal forskerne følge børnene med GPS, accelerometer og pulsmåler.
Det tredje projekt foregår i Århus og her er målgruppen voksne. Forskernes opgave går ud på at registrere de ruter, som en række udvalgte cyklister dagligt vælger.
- Hvordan de kommer fra A til B? Tager de den korteste rute, den kønneste, eller den med mindst trafik? Det er vigtigt for byplanlæggere at vide, når der fra politisk side er en målsætning om at få flere til at cykle, siger Jens Troelsen. Læs mere om Når byen bevæger børn og Drøn på Skolegården
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk Foto Nils Lund Pedersen
Læs hele artiklen i Ny Viden:
