Følelser er blevet et stort forskningsområde de senere år, og hjernescannere giver ny viden på det felt
Hjerneforskerne kan registrere en sammenhæng mellem bestemte følelser og blodgennemstrømningen i specifikke dele af hjernen. Især er følelser som frygt, glæde, afsky, overraskelse og sorg tydelige. 
Billederne fra hjernescannerne er interessante for Thomas Wiben Jensen, som sidder på Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet og forsker i følelser og samtaleanalyse.
Han advarer dog mod at tro, at man med inddragelsen af de naturvidenskabelige metoder kommer frem til entydige og absolutte sandheder.
- Når man ser på mere komplekse følelser som skam, jalousi, anger og forpligtelse, er de ikke så lette at indfange i en scanner. Derimod tyder det på, at de følelser er socialt og kulturelt betingede. Vi ved også, at der har fandtes følelser, som i dag er uddøde. For eksempel følelsen accidie, som var kendt i middelalderen. Det var en særlig form for melankoli, som en munk havde, når han følte, at han udførte sit arbejde af pligt og ikke af kærlighed til Gud, fortæller Thomas Wiben Jensen.
Hjernen er formbar
Diskussionen om, hvorvidt følelser er universelle og tæt forbundet med kroppen eller kulturbetingede, er super aktuel blandt forskere, og Thomas Wiben Jensen har netop udgivet bogen ”Kognition og Konstruktion” med det tema som et af omdrejningspunkterne. Han mener, at det biologiske synspunkt har vind i sejlene på grund af hjerneforskningens store fremskridt og en længsel i tiden efter sikker viden.
Debatten lægger sig tæt op ad den gamle diskussion om arv eller miljø, men ifølge Thomas Wiben Jensen viser nyere forskning, at det er forkert at stille spørgsmålet på den måde. Vores biologi og hjerner er nemlig ikke en uforanderlig skæbne, vi har fået tildelt.
Scanninger af Londons taxachauffører afslører, at den del af deres hjerner, som står for den rumlige orientering, er særlig veludviklet. Det viser, at vores hjerner er formbare og ændrer sig livet igennem ud fra de indtryk og erfaringer, vi får.
- Vi har fået flere indgange til at analysere følelser, og i dag er både humanistiske og sociologiske forskere og hjerneforskere meget optagede af emnet. Hjerneforskerne er kommet ind på et område, hvor andre tidligere havde patent på at være, fortæller han.
Hjerneforskere fandt spejlneuroner
Opdagelsen af de såkaldte spejlneuroner for 15 år siden er et markant eksempel på, at hjerneforskernes resultater har været brugbare for psykologer, pædagoger, sociologer og mange andre, der interesserer sig for, hvordan mennesker interagerer med hinanden.
Her fandt man ud af, at nogle af de hjerneceller, som styrer kroppens bevægelser, reagerer på andres bevægelser på samme måde, som havde de selv udført bevægelsen. Senere forsøg har vist en tilsvarende spejl-mekanisme i hjernen på andre felter, og det har ført til ny erkendelse vedrørende menneskets evne til indlevelse og dermed forståelse af andre mennesker.
Af Vagn Erik Andersen, vea@journalist.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
