De folkevalgte på Christiansborg smider ikke mere mudder i hovedet på hinanden end tidligere. Og der er heller ikke noget, som tyder på, at den kommende valgkamp bliver grovere.
Sådan lyder det fra Christian Elmelund-Præstekær, der forsker i politisk kommunikation ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.
Han har analyseret partiernes egen kommunikation siden folketingsvalget i 1994.Og ifølge ham er det lidt af en myte, at den politiske tone i Danmark er blevet hårdere.
- Tendenserne i debatten har stort set ikke ændret sig i løbet af de seneste 15 år. Oppositionen er lidt mere kritisk i sin retorik end regeringen, og sådan var det også i 1990’erne, da de borgerlige udgjorde oppositionen. Men generelt er partierne forholdsvis ens i deres linje, og det er sjældent, at de går ud i frontale personangreb, påpeger Christian Elmelund-Præstekær.
Medierne starter angrebene
I løbet af de seneste par år har folk som Henriette Kjær, Helle Thorning, Lars Løkke Rasmussen og Jeppe Kofod ellers prøvet at være igennem den offentlige kødhakker. De to førstnævnte på grund af deres ægtefællers privatøkonomi, mens Lars Løkke oplevede at blive beskyldt for at have ladet skatteyderne betale for private hotelregninger, restaurationsbesøg, taxakørsel og cigaretter.
Og Jeppe Kofod blev efter en affære med en 15-årig pige på en højskole udsat for så hårdt pres, at hans eget parti valgte at fjerne ham fra posten som ordfører.
Selv om alle fire var ude i hård kuling, kom stormen først og fremmest fra medierne. Ganske vist blev eksempelvis Helle Thorning-Schmidt undervejs angrebet af Venstres daværende politiske ordfører, Peter Christensen, men ellers var de fleste politiske modstandere meget afdæmpede.
- Som udgangspunkt er de folkevalgte forsigtige med gå ud i et frontalt personangreb. Vælgerne gennemskuer sandsynligvis, hvis kritikken ikke går på relevante politiske standpunkter, og så risikerer angriberen at blive opfattet som usympatisk. Derfor ser man sjældent, at ministre eller andre i toppen af partierne blander sig voldsomt i den slags sager, fortæller Christian Elmelund-Præstekær.
Alle fokuserer på det kontroversielle
Når det jævnligt i medierne hævdes, at der er kommet mere mudderkastning på Christiansborg, kan det ifølge SDU-forsker Christian Elmelund-Præstekjær skyldes flere ting:
- Vi mennesker har en tendens til altid at mene, at tingene er i forfald, og at meget var bedre før i tiden. Dernæst ser medierne det som deres rolle at fokusere på kontroversielle ting, så de er altså med til at forstærke indtrykket af, at den politiske scene er meget konfliktfyldt.
Derudover fremhæver Christian Elmelund-Præstekjær de såkaldt negative politiske kampagner, hvor politikerne peger på svaghederne i modpartens holdninger. - Men det er en naturlig del af demokratiet og kan sagtens være værdifuldt. Ofte har det enkelte parti jo en tendens til kun at fremhæve de positive effekter at deres standpunkter, siger SDU-forskeren.
Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk
Læs hele artiklen i Ny Viden:
