Måske udbydes der et kursus et sted på SDU som du bare MÅ tage.
Tag et 'fremmed' fag som en del af din uddannelse.
Hvis du ønsker at læse et enkelt fag eller kursus som udbydes på en anden uddannelse end den du er indskrevet på, kan du søge dit studienævn om at få godskrevet kurset som en meritgivende del af dine igangværende studier. Imødekommer studienævnet dit ønske, skal du sende godkendelsen til Matriklen - Eksamenskontoret sammen med din ansøgning (se nederst). Du vil herefter få lov at følge kurset som gæstestuderende, såfremt der er ledige pladser.
I planlægningsfasen er det altid en god ide, at tage kontakt til begge de de involverede uddannelser. Dvs. både studieskretariat eller faglig vejleder for det studium du er indskrevet på, og studiesekretariat eller faglig vejleder for det fag eller kursus som du ønsker at følge som gæstestuderende. Dit studienævn giver kun merit for et fag, hvis dets faglige indhold ligger inden for din studieordnings rammer.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er 1. juni for kurser i efteråret og 1. november for kurser i foråret. Disse skemaer skal benyttes, når du ansøger om at studere et fag eller kursus på SDU som gæstestuderende. Du finder den elektroniske ansøgning øverst til højre.
Hvis ikke faget bliver godkendt
Siger studienævnet nej til at meritgodkende faget eller kurset, kan du ofte betale dig til at følge kurset på Tompladsordning.
Enkeltfag på anden institution
Er du studerende på Syddansk Universitet og planlægger du at følge et fag eller kursus på en anden uddannelsesinstitution, skal du kontakte den pågældende uddannelsesinstitution for at høre nærmere om deres regler og indskrivningsprocedurer.