Det er jo ingen hemmelighed, at specialetiden er rigtig svær for mange studerende. Der er hjælp at hente.
Er du kørt af sporet
Føler du, at dit specialeforløb er kørt af sporet. Har du det skidt, og får du ondt i maven når du tænker på specialet? Og har du skyldfølelse over at du ikke formår at rykke på dig?
Der kan være utallige grunde til at dit specialeforløb, er kørt af sporet, men tro nu ikke, at løbet er kørt. Selvfølgelig kan du nå i mål, men der skal måske nogle sporskift til.
Find inspiration på nettet
Her på
specialesiderne kan du læse, hvordan et godt specialeforløb kunne se ud. Spørg dig selv, om ikke du kunne tage nogle af de gode råd til dig. Desuden har Syddansk Universitetsbibliotek samlet en masse
litteratur om specialehåndtering.
På
Studenterrådgivningens side kan du læse om hyppige faldgruber for specialestuderende.
På
sdu.dk/vejledning kan du læse om
ensomhed,
selvværdsproblemer og om
forvirring, kaos og stress.
Hvem kan hjælpe
Hvis du har problemer med specialeprocessen, kan du kontakte
VejledningsCentret, for en snak om din specialeproces og hvilke problemer du har med det. Vi kender til dine muligheder og SDUs aktuelle tilbud til specialestuderende. Du kan også få en aftale med en
specialecoach. Coaching kan hjælpe dig med at få motivationen tilbage og fastholde dit fokus. Men måske har du i stedet brug for at tale med en af
Studenterrådgivningens psykologer eller terapeuter.