
På Sundhedsvidenskab har vi på disse sider samlet en række informationer, der er relevante for dig som ny studerende. På den måde står du bedst rustet til at påbegynde dit nye studie her hos os.
Du står nu over for en masse udfordringer - ikke bare fagligt, men også socialt. Med intromøder, rustur og vores sociale tutororer, håber vi, at du kommer godt fra start. Vi har også en række dygtige faglige vejledere og kyndigt personale stående klar til at hjælpe dig, hvis du skulle få brug for det undervejs i dit studie.
Alt i alt byder vi dig altså velkommen med en god kombination af sociale og faglige tilbud, der skal komme dig - og sundhedsvidenskab - til gode undervejs i dit studie. Jeg håber derfor, du kommer rigtig godt fra start, og vil være med til at bidrage til et godt studiemiljø og fællesskab her på Sundhedsvidenskab.
Ole Skøtt, dekan