Den første tid på universitetet kan være temmelig kaotisk. Hvor skal jeg være? Hvor er toiletterne? Hvem kan jeg spørge, hvis det hele bliver for meget?
Det er helt i orden at være forvirret!
Universitetet er et meget stort sted, og i ugerne lige efter semesterstart er der rigtig mange mennesker i huset. Det er derfor en god idé at deltage i de intro- og rusarrangementer, der afholdes for dig - udover at det er sjovt, møder du en masse nye mennesker, som vil hjælpe dig i den første tid.
Der er også hjælp at hente på www.sdu.dk, hvor du kan finde en masse nyttige og praktiske informationer. Nedenfor er samlet et lille udvalg!