Formål
Vores primære formål er at skabe et sundt, attraktivt studiemiljø, hvor studerende hurtigt integreres og fastholdes, og at studetiden også indeholder sjove, sunde og sociale aktiviteter.
Vi tror på at idrætsfællesskaber er et fantastisk redskab til at knytte sociale bånd understøttet af en fælles SDU-ånd. Nye og rutinerede studerende kan møde hinanden, kontakter på tværs af institutter og fakulteter dannes og livet omkring Campus Odense vil blomstre.
Det er også vores formål at bidrage til Syddansk Universitets vision om at være det foretrukne universitet for studerende, ansatte og samarbejdspartnere, hvor SDU Idræt sammen med idrætsundervisning, idrætsforskning og studieservice for eliteidrætsfolk kan profilere Syddansk Universitet som Danmarks førende idrætsuniversitet.
Vision
Det er SDU Idræts vision, at blive det foretrukne sted hvor studerende og ansatte dyrker idræt i forbindelse med studier eller arbejde.