Hvis du flytter uddannelsested, skal du være opmærksom på din SU.
Du skal søge SU på det uddannelsessted, hvor du er indskrevet.
Hvis du har taget en del af din uddannelse her på SDU, f.eks. bacheloruddannelsen og bliver optaget til en kandidatuddannelse på et andet universitet, skal du søge om SU der.
Det samme gælder, hvis du starter dit uddannelsesforløb på et andet universitet og fortsætter på en kandidatuddannelse på SDU.
Hvis du skifter universitet i sommeren mellem bachelor- og kandidatuddannelsen, skal du søge SU fra juli måned på det nye universitet.
Hvis du læser nogle fag (enkeltfag, tilvalg m.m.) på en anden institution som led i din uddannelse på SDU, modtager du stadig SU herfra.
Ønsker du at ændre i din SU, eller har du spørgsmål, skal du kontakte en SU-medarbejder på SDU.