Merit, forsikring, sprogtest, optagelse - der er mange ting at tænke på, når du skal på udlandsophold...
Der er mange ting at tænke på, når du vil på studie- eller praktikophold i udlandet. Til tider kan det virke lettere uoverskueligt at holde styr på det hele, og det er vigtigt at holde tungen lige i munden.
Det internationale Kontor vil i videst mulig omfang være behjælpelig med information og vejledning. Vi er dog ikke ansvarlig for det praktiske omkring opholdet og heller ikke hos værtsuniversitetet - det er dig selv, der skal planlægge og gennemføre opholdet, men vi vil med glæde være din sparringspartner.
Vær forberedt på, at du tager til et andet land, der kulturelt set kan være en del forskellig fra Danmark, og der kan derfor være store forskelle på, hvordan tingene både praktisk og fagligt fungerer i de forskellige lande. Derfor er det vigtigt at du forbereder dig godt: læs om landet og kulturen, snak med andre der har været der. Vær forberedt på at det bliver en anderledes oplevelse.
På de følgende sider kan du finde tips og vejledning til en række praktiske forhold, du skal tænke på i forbindelse med din udlandsophold - både før, under og efter.