Alle interesserede studerende og ansatte er inviteret til at deltage i valgaftenen på Campustorvet den 15. september 2011.
Torsdag d. 15 september er datoen, hvor danskerne valfarter til valgurnerne for at afgive deres stemme til Folketingsvalget 2011.
I denne forbindelse vil studenterforeningen Politologen fra Institut for Statskundskab og KaJO fra Center for Journalistik gerne invitere alle interesserede studerende såvel som ansatte fra Syddansk Universitet til valgaften på Campustorvet fra kl. 18.00 og frem til afslutning.
Det vil således være muligt at følge stemmeoptællingen og valgets gang på storskærm i selskab med dine medstuderende, når Campustorvet omdannes til en valgfest eller valgfiasko alt efter politisk tilhørsforhold.
Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendigt. Men kom i god tid for at være sikker på en plads! Undervejs vil der være mulighed for at købe øl og vand under arrangementet.
Læs mere om valg-arrangementet på facebook.
09.09.2011
Tilbage til nyhedsoversigten