Inspiration til dit liv som studerende i Odense - helt gratis.
Studiestartsmesse 2012 afholdes onsdag den 12. og torsdag den 13. september fra kl. 10-15 på Campustorvet på Syddansk Universitet. Messen er åben for alle studerende. Der er gratis entré og masser af gode tilbud til at gøre studielivet mere attraktivt og spændende.
På messen kan du møde flere end 45 virksomheder, foreninger og organisationer fordelt på 38 stande. Du kan også møde Syddansk Universitetsbibliotek og få et lånerkort, booke en bibliotekar og meget mere. På en anden stand har du mulighed for at høre mere om projektet De studerende i centrum, hvad det betyder for dig som studerende, og hvordan du kan få indflydelse. Syddansk Studerende er også klar, og her har du mulighed for at høre mere om den fælles studenterorganisation for alle studerende ved Syddansk Universitet.
Læs mere om Studiestartsmessen 2012. Eller hold dig opdateret på Studiestartsmessens facebook side.
07.09.2012
Tilbage til nyhedsoversigten