Gode kompetencer fra studiet bidrog til udviklingen i Ordbogen.com.
Pilot på højeste niveau
For direktør Bjarni Norddahl fra Ordbogen.com i Odense viste videnpilotordningen sig at være den helt rigtige løsning, da virksomheden skulle gøre deres spritnye ordbog flyvefærdig på internettet.
Virksomheden ansatte Anja Becher Johansen, der med sin baggrund som cand.mag. i engelsk og samfundsfag har vist sig at være den perfekte match til udviklingsopgaven. Én af Anjas opgaver er at sikre, at kvaliteten hele tiden er på det højeste niveau – og det er lykkedes til fulde.
”Uden Anja havde vi formentlig ikke kunne opretholde det høje niveau og sikre, at vi hele tiden holder os up-to-date med de nyeste ord og betydningen heraf. Og netop denne kvalitetssikring er afgørende for kundernes tillid til os”, siger Bjarni Norddahl.
”Jeg kunne med det samme mærke, at Anja var vant til at strukturere og tænke i overordnede baner, hvilket har betydet, at jeg også har fået en stor sidegevinst i form af en kompetent sparringspartner på udviklingssiden”, fortsætter Bjarni Norddahl.
Næste projekt
Ordbogen.com stopper dog ikke her. Det næste projekt, som allerede er sat i gang, er en tysk ordbog på nettet. ”Vi har helt klart tænkt os at tilknytte en højtuddannet til dette projekt fra starten. Og med vores erfaringer in mente, kan vi jo se, at vi ud over det fagspecifikke også får en struktureret udviklingsperson med i købet – og det jo slet ikke så dårligt”, smiler Bjarni Norddahl.
Læs hele artiklen i PDF-format.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til videnpilotordningen, er du velkommen til at kontakte KarriereCentret. Du finder kontaktinformation og træffetider her.
Du kan også læse mere om ordningen på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside
.