Igen i år inviterer KarriereCentret dig til en dag, hvor du kan fokusere på livet efter din uddannelse og hente viden og inspiration til din fremtidige karriere. Over 30 virksomheder, offentlige og private organisationer vil være klar til at fortælle dig om karrieremuligheder i deres virksomhed. Derudover vil der dagen igennem være mulighed for at deltage i informationsarrangementer, workshops og lytte til foredrag, der alle tager udgangspunkt i karriereplanlægning, jobsøgning o.l.
Messen finder sted i Odense på Campustorvet fra kl. 10-16, mens foredrag og workshops vil foregå i lokale 100 ved Campustorvet. Studerende fra Kolding, Esbjerg og Sønderborg vil blive tilbudt gratis transport til Syddansk Universitet i Odense. Læs mere om Karrieredagene® på www.karrieredagene.dk.
Fra viden til karriere
Karrieredagene® er et forum, hvor alle studerende på Syddansk Universitet kan få et udbytte, uanset om man læser civilingeniør, HA, cand. mag., naturvidenskab eller idræt. På Karrieredagene® kan du hente information, idéer og inspiration, der inspirerer til samarbejde med erhvervslivet både undervejs og efter din uddannelse.
Tænk fagligt – og utraditionelt
Selvom du ved første øjekast måske ikke synes, at du med din uddannelse vil kunne arbejde i en af de virksomheder, der er repræsenteret på Karrieredagene®, så benyt dig alligevel af tilbuddet om at tale med en af deres repræsentanter. Som cand. mag. mener du måske ikke, at du er interessant for en medicinsk forskningsvirksomhed, men tænk på, at du måske her kan indgå som projektmedarbejder i marketingafdelingen eller som ekspert i et eksportlands sprog og kultur.
Det handler om at tænke utraditionelt og holde øjnene åbne for de muligheder, der viser sig undervejs. Først og fremmest er det vigtigt, at du er orienteret om hvilke typer job og hvilke funktioner, du med din uddannelse kan varetage – også selvom de måske ikke er direkte rettet mod din fagkombination.
På Karrieredagene® vil du også kunne møde a-kasser og fagforbund, der kan fortælle dig om arbejdsmarkedsforhold, ledighed, jobmarked og meget mere. En lang række virksomheder og organisationer har allerede meldt deres ankomst, og du kan se frem til at møde mange forskellige brancher og jobområder.
Hvor og hvornår
Torsdag den 8. marts kl. 10.00-16.00 på Campustorvet i Odense.
Tilmelding
Ikke nødvendig
Yderligere information
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte KarriereCentret på telefon: 6550 1056 eller mail: karrierecentret@sdu.dk
Deltagende virksomheder og organisationer på Karrieredagene® 2012
Akademikernes A-kasse
Autorola A/S
BDO
Bravida
CA a-kasse
Career Country
Carlsberg
Cheminova
Danfoss A/S
Danisco A/S
Deloitte
DJØF
DM (Dansk Magisterforening)
Ecco A/S
Euler Hermes Kreditforsikring
Falck Schmidt Defence Systems
Forsvaret
Ib Andresen Industri
Jobindex
Kommunikation og Sprog
KPMG
Maersk Line
Magistrenes A-kasse
Meltwater Group
Netcompany A/S
Nets
Nielsen og Nielsen Holding
NNIT
Nordea
Odense Kommune
PwC
Region Syddanmark
Schlumberger
Trekantsområdet Danmark
Tønder Kommune
Vandcenter Syd A/S
Videncentret for Landbrug
Workindenmark