Amerikanske Studier er en tværfaglig disciplin, der beskæftiger sig med amerikansk kulturel identitet og skaber en dybere forståelse af amerikansk kultur, litteratur og amerikanske samfundsforhold. Den formår at kombinere samfundsvidenskab og humaniora på en måde, der kan placere færdige kandidater på en række områder inden for videnssamfundet. I USA er antallet af kandidatuddannelser i faget vokset betydeligt, siden disciplinen blev grundlagt for over 50 år siden.
Amerikanske Studier er i sin historiske oprindelse en ligeligt vægtet kombination af studier i amerikansk historie og i amerikansk litteratur. Nye tilgange har i dag ændret vægtningen i Amerikanske Studier, men læsning af amerikansk litteratur er fortsat en nødvendig del af studiet. Litteraturen udtrykker forestillinger om amerikansk livsstil og kultur og former vor forståelse af amerikanske begreber og ideer. Litteraturen er væsentlig for vor opfattelse af de individuelle, regionale og nationale aspekter af amerikansk tænkning. Amerikansk litteratur læses, fordi den ændrer vort perspektiv, så vi kan sætte os ud over vores egenart med dens begrænsninger, og fordi den konfronterer os med, hvordan forfattere har gengivet og genskabt USA.
Eksportvirksomheder med planer om udvidet samhandel med eller etablering i USA, udenrigspolitiske institutter, som beskæftiger sig med USAs forhold til resten af verden, journalister med USA som arbejdsområde og danske og europæiske politikere og embedsmænd har brug for en bred og fagligt velfunderet viden om det amerikanske samfund og om amerikansk kultur og selvforståelse.
Som færdiguddannet kandidat i Amerikanske Studier har du mulighed for at få beskæftigelse i en række sammenhænge inden for den offentlige og private sektor, for eksempel som:
- Informationsmedarbejder
- Underviser/forsker
- Embedsmand med en fagligt velfunderet viden om USA
- Rådgiver for beslutningstagere
- Medarbejder for virksomheder, der enten er etableret eller overvejer at etablere sig på det amerikanske marked, f.eks. eksportvirksomheder
I venstremenuen kan du finde oplysninger om:
-
Opslagstavlen: indeholder generelle oplysninger til dig fra studiesekretariatet. For specifikke oplysninger knyttet til det enkelte kursus, skal du se kursets hjemmeside på e-learn.sdu.dk.
-
Læseplaner: Her finder du det aktuelle udbud af kurser.
-
Eksamen: Her kan du få nogle generelle oplysninger om eksamen.
-
Speciale: Her kan du læse om de formelle krav til kandidatspecialet.
-
Blanketter, skemaer mm: Her finder du forskellige blanketter og skemaer, fx opgaveforsider, til brug til ansøgninger til studienævnet mm.
-
Uddannelsens opbygning: Her finder du det anbefalede studieforløb for din uddannelse, om undervisningen, studiemiljø samt studieordningen med relevante regler om kurser, eksamen, undervisning m.m.
-
Kompetenceprofil: Her kan du læse uddannelsens kompetenceprofil, der fortæller noget om hvilke kompetencer du står med efter endt uddannelse.
-
Jobmuligheder: Her finder du oplysninger om hvilke jobtyper denne uddannelse åbner op for.
-
Studienævn: På denne side kan du finde mødedatoer, dagsordner og referater. Disse kan være relevante hvis du skal søge studienævnet om dispensation, eller hvis du generelt vil følge med i studienævnets arbejde med kvalitetssikring af din uddannelse.
-
Praktiske informationer: Her finder du information om studiesekretariatets åbningstider, kontaktinformationer til faglig vejleder mm.