Formålet med forskeruddannelsesprogrammet er at sikre et fagligt uddannelsesmiljø i humanistisk sundhedsforskning på højeste niveau og at udvikle, koordinere og synliggøre humanistisk sundhedsforskning. Der lægges særligt vægt på understøttelse af dialog mellem sundhedspraksis og humanistisk forskningstradition og dialog på tværs af flere faglige forskningsmiljøer inden for feltet. Der lægges desuden særligt vægt på at kvalificere de ph.d.-studerendes kompetencer indenfor humanistisk metodologi og på at skærpe deres kritisk-analytiske kompetence.
Programmet understøtter kvalificering til ansættelse som videnskabeligt personale på videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner samt til behandler- og konsulentstillinger i den private og offentlige sektor.
Programmet har primært fokus på humanistiske og kvalitative metoder anvendt i sundhedsforskning samt på teoretiske retninger indenfor antropologi, etnografi, filosofi, historie, kulturstudier, psykologi, pædagogik, sociologi og sygeplejeforskning som har sundhed og sygdom som primært genstandsfelt.
Forskeruddannelsesprogrammet har følgende særlige indsatsområder:
Sundhedsfremme og forebyggelse
I takt med ændringer i levemåden i det danske samfund er der stigende behov for forskning i relation til sundhedsfremme og forebyggelse af livsstilsrelaterede sygdomme. I denne sammenhæng ønsker forskeruddannelsesprogrammet særligt at stimulere forskning inden for fysisk aktivitet og sundhed med særligt henblik på sundhedspædagogiske og sundhedsdidaktiske problemstillinger; miljøets betydning for sundhed; natur- og friluftsliv samt motion og idrætskultur.
Psykosocial kræftforskning
Da stadig flere mennesker lever med en kræftsygdom samtidig med, at kræftsygdomme fortsat er en af de hyppigste dødsårsager i Danmark, er der behov for forskning, der belyser psykosociale aspekter forbundet med at få, blive behandlet for og leve med kræft. I denne sammenhæng ønsker forskeruddannelsesprogrammet særligt at stimulere forskning i relation til kontinuitet i patientforløb; kompetenceudvikling inden for almen medicin; rehabilitering; palliativ behandling og kræftpatienters brug af alternativ behandling.
Humanistisk psykiatriforskning
Antallet af personer, der lider af psykiske og psykosomatiske sygdomme er stigende, og der er derfor behov for forskning, der afdækker forholdet mellem kultur, samfund og psykisk sygdom. I denne sammenhæng ønsker ph.d.-rpogrammet særligt at stimulere forskning i relation til depression og post-traumatisk-stress-syndrom; indvandrere og flygtninges brug af psykiatrisk sundhedstjeneste; samt problemstillinger knyttet til tværfagligt samarbejde inden for psykiatrien.
Professionsudvikling og implementering af ændringer i praksis
Resultater af ny forskning inden for sundhedsvidenskaberne har ofte svært ved at påvirke den daglige kliniske praksis, og samtidig er der krav om større evidensbasering af praksis samt forskningstilknytning ved de mellemlange sundhedsuddannelser. Der er derfor behov for forskning, der afdækker, hvorledes de ønskede forandringsprocesser implementeres. I denne sammenhæng ønsker forskeruddannelsesprogrammet særligt at stimulere forskning omkring forholdet mellem evidens og praksis; forholdet mellem (efter)uddannelse og praksis; samt faktorer, der hæmmer og befordrer implementering af ændringer i praksis.