Programmet samler SDU's humanistiske ph.d.-studerende, der som forskningsområde har medier, teknologi, design og software, og som undersøger disse områder i forhold til produktion, repræsentation eller brug – eller blandinger af disse. Uddannelsesprogrammets opgaver er
- at arrangere relevante ph.d.-kurser og andre aktiviteter med interne og eksterne undervisere,
- at skabe et intellektuelt stimulerende forskningsmiljø på tværs af institutterne, som de ph.d.-studerende kommer fra,
- at styrke samarbejdet mellem programmets ph.d.-studerende,
- at give de ph.d.-studerende mulighed for at deltage i aktiviteter og kurser, nationalt og internationalt,
- at styrke kontakten mellem de ph.d.-studerende og programmets vejledere samt de relevante forskningscentre på SDU og andre relevante nationale og internationale forskningsmiljøer.
Programmets målsætning for i 2011 er at etablere et stabilt kursus- og mødeudbud og at etablere et kursusprogram for 2011-12.
Programmet arrangerer hvert semester ét til to faglige kurser. Der udbydes ligeledes kurser i forskningspraktiske emner efter behov. Et par gange per semester inviteres alle vejledere og ph.d.-studerende til seminarer, hvor de ph.d.-studerende har mulighed at fremlægge og diskutere deres projekter. Vejlederne og de ph.d.-studerende opfordres til at fremsende forslag til aktiviteter og kurser til programmets leder, professor Johannes Wagner.
Programmet samarbejder med de øvrige humanistiske ph.d.-programmer, med øvrige relevante ph.d.-programmer ved SDU, samt med tilsvarende forskeruddannelsesprogrammer ved de andre danske universiteter samt udenlandske partnere.