Kandidatuddannelsen afsluttes med en specialeafhandling på 60-100 sider. Emnet vælger du selv, og du får her lejlighed til at bruge alt, hvad du har lært, evt. i samarbejde med en virksomhed.
Du kan kombinere den samfundsvidenskabelige og den humanistiske del, eller du kan fokusere på et område inden for en af de to dele i dit emnevalg.
Specialet skrives under vejledning fra en underviser, der har et dybtgående kendskab til specialets faglige område.