Forår 2010
Kampen om den kolde krig
Med Berlinmurens fald i 1989 sluttede den kolde krig, men beskrivelsen af den globale konflikt og fortolkningen af, hvorfor det gik, som det gjorde, er kun begyndt.
Dette kursus har et dobbelt sigte. Indledningsvis skal vi kortfattet gennemgå hovedtræk af Danmarks historie inden for rammerne af Øst-Vest-konflikten i årene mellem 1945 og 1989. Dernæst ¿ og det skal være kursets mest omfattende del ¿ skal vi beskæftige os med, hvordan danmarkshistorien i den periode er blevet fortolket. Det er en spændende diskussion, der ikke kun føres af faghistorikere, men også af politikere, journalister og debattører i bred forstand. Vi skal diskutere, hvornår fortolkningen af dansk koldkrigshistorie begyndte, hvem der var dagsordenssættende, og hvilke argumenter der blev benyttet. Vi skal ligeledes diskutere, hvordan historikerne har ¿brugt¿ danmarkshistorien, og vi skal undersøge, hvordan politikere ofte har et instrumentelt forhold til fortiden. Vi skal derfor også læse uddrag af og diskutere de mange udredninger og kommissionsrapporter, der er udarbejdet om Danmark under den kolde krig. Endelig skal vi følge den retssag, der kommer til at foregå i Retten i Svendborg fra den 26. april 2010 og de næstfølgende ti dage. Sagen er den foreløbige kulmination på en gammel strid mellem journalist Jørgen Dragsdahl og historiker Bent Jensen. Striden fik ny næring i januar 2007, da Bent Jensen og Morgenavisen Jyllands-Posten påstod, at PET var af den opfattelse, at Jørgen Dragsdahl i den kolde krigs slutfase var agent for KGB. Det er intentionen, at vi skal overhøre et par af retsmøderne, hvor både Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl fører faghistorikere og politologer som ekspertvidner. Historien om den kolde krig skrives således ikke længere alene at historikerne, men også i landets retssale.
Den græske verden under romersk overherredømme
Med sejren over Kleopatra og erobringen af Egypten indlemmede Octavian det sidste af de uafhængige hellenistiske kongedømmer i Romerriget. Den græske verden blev underlagt romersk kontrol politisk såvel som administrativt, og en række romerske institutioner blev implementeret i de græske bystater. Men hvordan påvirkede romersk overherredømme den græske verden kulturelt? Med udgangspunkt i provinserne Asia og Pontus et Bithynia, skal vi se nærmere på udviklingen i den græske verden efter den romerske magtovertagelse. Vi skal blandt meget andet se på, hvilke politiske, administrative og sociale ændringer, der fulgte i kølvandet på den romerske tilstedeværelse. Yderligere skal vi se, hvorledes romersk overherredømme påvirkede de græske samfund kulturelt, og i den forbindelse diskutere spørgsmålet omkring etnisk og kulturel identitet. Så grækerne eller nogle grækere sig selv som romere eller afstod den græske befolkning i Romerriget fra at opfatte sig selv som romere?
Holocaust
Shoah, Endlösung, Holocaust: folkedrabet på Europas jøder ramte ned i hjertet af den europæiske civilisation. På mindre end fire år dræbtes 6 millioner mænd, kvinder og børn på bestialske måder, fordi de angiveligt tilhørte en anden "race" end det tyske "herrefolk". Nogen ser Holocaust som et resultat af moderniteten og udtryk for, hvad det moderne, oplyste menneske er istand til, andre som produkt af irrationalitet, antisemitisme og urgammelt had, atter andre som et "sort hul" i historien, utilgængeligt for rationel, videnskabelig forklaring.
I kurset skal vi danne os et overblik over folkedrabet og den proces af forfølgelse og samfundsmæssig udgrænsning, der gik forud. Vi skal beskæftige os med den nazistiske ideologi og gerningsmændenes motiver og mentalitet. Og vi skal se på, hvordan ofrene reagerede, herunder jødisk modstand, passivitet og kollaboration. De, der udeltagende så til, skal også behandles. Tyskland og tyskbesatte områder, herunder Danmark, er i fokus, men også reaktioner i neutrale og allierede stater kommer vi ind på. Undervejs behandles endvidere aspekter af katastrofens efterliv i form af juridiske, erstatningsmæssige og traumatologiske "lærer" samt erindringspolitik.
Da verden blev moderne
Med udgangspunkt i Søren Mørchs nye bog Store Forandringer er der 61 fortællinger om, hvordan verden blev moderne (2009) er målet med undervisningsforløbet at diskutere tolkninger af den globale udvikling med særlig vægt på den moderne, vestlige civilisations dominans.
Søren Mørch er ikke i tvivl om denne civilisations dominans. Det er med hans ord den eneste civilisation, der er i live i det 21. århundrede. Den udfolder sig med industrialisering, markedsøkonomi, globalisering, sekularisering og individualisering og opløser slægts- og familiebånd, og den har plantet sine ben forskellige steder på kloden, langs Nordamerikas kyster, i dele af Europa og langs Japans østkyst.
I bogen giver Søren Mørch sit bud på, hvorfor den vestlige civilisation står så stærkt i dag. Det er et bud, som bliver læst af mange også uden for historikernes fagkreds, og som samtidig sammenfatter og tolker centrale dele af faglitteraturen, idet han ser dominansen som resultat af en lang historisk udvikling. Det forekommer derfor at være en oplagt opgave at diskutere, hvorvidt Søren Mørch har givet et overbevisende bud. Han lægger ikke selv skjul på sin beundring for denne civilisation, som han tillægger en lang række enestående kvaliteter.
Syddanmarks forvandling
Undervisningen har et dobbelt sigte, nemlig både et fagvidenskabeligt og et didaktisk. Udgangspunktet er de forvandlinger som skete med det danske samfund i løbet af de seneste 250 år og som ændrede det fra et agrarsamfund via et industrisamfund til et globalt videnssamfund. I undervisningen vil vi fokusere på hovedfaser i denne proces i den syddanske region ved at analysere et forskelligartet kildemateriale.
Det didaktiske sigte er en transformation af videnskabsfag til skolefag. Målet er for det første at udvælge et stof der egner sig til historieundervisningen i gymnasiet, og dernæst at overveje forskellige måder at formidle dette på til unge med forskellig baggrund og interesser. Det er derfor vigtigt at øve sig i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en sådan undervisning, og blive i stand til at anvende forskellige læringsteorier og strategier under en historiedidaktisk synsvinkel.
Den kolde krig på museum
Det er tyve år siden, at Berlinmuren faldt og den Kolde Krig finder til stadighed mere og mere plads på museerne. I Fredericia udstilles hverdagen i DDR. Forterne på Stevns og Langeland har slået portene op for offentligheden. Dette er en tendens ¿ ikke bare i Danmark.
På kurser vi vil se nærmere på, hvordan man kan fortælle den nyeste historie og hvilke historier, der skal fortælles. Kurset vil inkludere ekskursioner til Karlskrona og Langeland. Sidstnævnte har netop modtaget en bevilling på 7 millioner kroner til udbygning af udstillingen. Kurset sigter mod, at de studerende kan få indsigt i, hvordan midlerne omsættes til historie. Samtidig lægger kurset op til, at de studerende vil kunne komme til at deltage i udformningen af udstillingen på Langeland.
Mellem fronterne
Første Verdenskrig blev startskuddet til en mængde samfundsmæssige og mentale moderniseringer eller forandringer, selv i det neutrale Danmark. Alligevel er krigen her fuldstændig overskygget af den følgende verdenskrig, hvor den danske krigserfaring naturligvis også blev noget mere konkret. Eller gjorde den? For nok førte krigsudbruddet i august 1914 kun indledningsvist til frygt for Danmarks inddragelse i krigen og afløstes hurtigt af en følelse af relativ sikkerhed ¿ krigstiden er i eftertidens erindring domineret af billedet af gullaschbaroner og enorme indtjeninger på Børsen. Men sandheden var dog også dyrtid, arbejdsløshed og en del social ustabilitet, samt ikke mindst regulære, brutale krigserfaringer for de dansksindede sønderjyder i den tyske hær, hvor omkring 30.000 mand blev mobiliseret og godt 5000 faldt. Skyldtes opretholdelsen af Danmarks neutralitet disse soldaters loyale optræden på tysk side, det danske forsvars styrke eller stormagternes manglende interesse i at landet blev draget ind i krigen? Hvordan forholdt man sig til neutraliteten under og efter krigen? Hvad var krigens direkte virkninger på Danmark: samfundsøkonomisk, politisk eller med hensyn til fx ytringsfrihed? Disse og andre spørgsmål belyses via en krydsklipning mellem krigen i et internationalt perspektiv og specifikt danske/neutrale aspekter og følgevirkninger af krigen.
Efterår 2009
Moderniseringen af de danske byer 1850-2000
Fra 1850 til i dag er de fleste danske byer vokset til tre-, ti- eller tyvedobbelt størrelse og samtidig har Danmark ændret sig fra et landbrugssamfund til et samfund baseret på bylivets mentalitet og økonomi. Kurset stiller skarpt på moderniseringen af de danske byer og spørgsmål som: Hvad var baggrunden for den kraftige urbanisering? Hvilken udformning, befolkning og status fik de nye kvarterer og hvordan påvirkede de det gamle centrum? Hvilken mentalitetsmæssig betydning havde byens fysiske rammer for indbyggernes livsformer?
Område: Dansk krigshistorie efter 1864
Kurser kaster sig over dansk krigs- og militærhistorie fra nederlaget ved Dybbøl til krigene i Irak og Afghanistan. Kurset sætter Danmarks sikkerhedspolitiske situation i perspektiv og undersøger værnenes udvikling. Forudsætter aktiv studenterdeltagelse.
Område: Internationale forhold
Kurset behandler især udviklingen i internationale organisationer som FN, NATO, EU, OECD, Europarådet og emner som diplomati, ned - og oprustning, forhold mellem industrilande og udviklingslande og udviklingen i den europæiske integration. Det drejer sig primært om udviklingen siden 1945 med visse tilbageblik til tiden efter 1920.
Område: Dansk velfærdsstatshistorie
Alle diskuterer velfærdsstaten. Alle elsker velfærdsstaten. Det er lidt forenklet et billede af den politiske debat i dagens Danmark. I dette kursus vil vi kradse lidt i idyllen og se nærmere på velfærdsstatens historie. Kurset giver en grundlæggende introduktion til dansk velfærdsstatshistorie med enkelte udblik til andre lande. Vi skal diskutere, hvad der kendetegner den danske velfærdsmodel, hvordan den er blevet udviklet gennem det 19. og 20. århundrede, hvilke drivkræfter, der ligger bag ved udviklingen, hvilke normative principper, velfærdsstaten bygger på osv. Vi skal se, hvordan velfærdsstaten er blevet beskrevet og den historie fortalt fra forskellige forskningsperspektiver: feministiske, marxistiske osv. Hvilken rolle har f.eks. partierne, filantropien, kvindebevægelsen, fagforeningerne og andre aktører spillet i udformningen af den danske velfærdsstat?
Område: Asiatiske steppeimperier og Europa
Fra før vor tidsregning og indtil jernbanerne satte en ende for den slags, er der regelmæssigt opstået enorme nomaderiger på de vidtstrakte asiatiske stepper. De har normalt holdt sammen i ganske få generationer og er så blevet opløst i indbyrdes og blodige stridigheder, men inden har de haft en formidabel slagstyrke. Kina er blevet erobret den ene gang efter den anden af nomaderne uden for muren, og hele Vesteuropa var et lille skridt fra at være blevet mongolsk i 1241. Hvordan kunne det lade sig gøre?
Kurset vil diskutere det globalhistoriske problem, om nomadesamfund og fastboende er modsætninger eller afhængige af hinanden. Det vil gennemgå nogle eksempler på store nomaderiger, især det bedst kendte og største under verdensherskeren Djengis Khan i begyndelsen af 1200-tallet, og forsøge at give et indtryk af levevis og tro på stepperne. Og kurset vil diskutere eksempler på kontakter mellem landbrugsrigerne og nomaderne, mere specifikt den udbredte kristne mission fra Mellemøsten helt til Kina fra 400-tallet og til det ny Ming-dynasti lukkede Kina i 1368.
Der forudsættes ikke kendskab til klassisk mongolsk eller persisk. Der vil blive forsøgt arrangeret ekskursioner til større samlinger af centralasiatisk etnografika og kunst i Danmark og Skandinavien.
Område: Moderniseringen af de danske byer 1850-2000
I midten af 1800-tallet var de danske byer små bindingsværksflækker baseret på håndværk og købmandshandel. I de næste halvanden hundrede år skete en radikal omkalfatring, der grundlæggende ændrede de danske byers størrelse, funktion, udseende og økonomiske grundlag. Byerne blev fem, ti eller tyve gange så store i befolknings- og arealmæssigt henseende og præget af kvarterer med enkelte funktioner som industri, arbejderboliger, villaer og city-funktioner. Med udgangspunkt i de danske byer, men med internationalt udblik, behandler kurset byernes modernisering som en på en gang fysisk og mental proces, hvor den fysiske by i rivende udvikling og de skiftende forestillinger om byen gensidigt påvirkede hinanden. Kursets temaer er blandt andet industrialisering og kvartersdannelse, byens teknik, centrum og centralitet, livsformer i byen og idealer om byen som rammen om det gode liv med implikationer for bosætning samt offentlig regulering og byplanlægning.
Område: Globalisering og national identitet
Hvordan skal vi forstå globaliseringen? Som et nyt fænomen, der i det senmoderne samfund har udfordret Danmark som nationalstat og den nationale identitet, sådan som den aktuelle politiske diskurs om bl.a. indvandring og finansiel krise kan give indtryk af? Eller som et fænomen, der har en lang historie, der imidlertid har fået ringe opmærksomhed i historieskrivningen, fordi den ikke har passet ind i fortællingerne, der har været med til skabelsen af en national identitet i de sidste godt 150 år?
Disse spørgsmål vil blive belyst på baggrund af en nærmere diskussion af dansk national selvforståelse og begrebet globalisering samt af disse begrebers placering i dansk historieskrivning. Da de multinationale eller transnationale selskaber er centrale aktører i globaliseringen, politisk, socialt, økonomisk og kulturelt, er en nøjere analyse af deres udvikling, det skiftende syn på deres betydning samfundsmæssigt og for det enkelte individ og deres placering i dansk historiografi valgt som case til konkretisering af de overordnede spørgsmål.
Tiden brugt på den på forhånd fastlagte case vil være bestemt af, i hvor vid udstrækning deltagerne i kurset vælger supplerende cases til at konkretisere de overordnede spørgsmål; det kan være gennem eksemplificering med transnationale selskabers rolle i andre landes nationale historieskrivning eller med valg af andre politiske, sociale, økonomiske eller kulturelle temaer, der kan danne grundlag for en diskussion af, hvorvidt et skærpet blik for tidlige former for globalisering kan føre til revision af fremherskende historietolkninger. Det afgørende er, at fokus fastholdes på afdækningen af fænomener knyttet til globaliseringen historisk og en diskussion af, i hvor høj grad disse indgår i den nationale historieskrivning og forståelsen af national identitet. En fastholdelse af det historiske perspektiv skal føre til en dybere forståelse af den aktuelle globalisering og reaktionerne herpå.
Område: Internationale menneskerettigheder efter 1945
Kurset vil skabe overblik over udviklingen af universelle og regionale menneskerettighedssystemer efter 1945 i regi af FN, Europarådet og den afrikanske union (OAU). Hensigten er at belyse forholdet mellem regional og universel menneskerettighedsudvikling, mellem ret og politik og mellem internationale og nationale aktører og interesser som drivkraft bag udviklingen. Tanken er at forme kurset i samarbejde med deltager, således at vi læser en fælles grundlitteratur og at deltagerne derpå arbejder selvstændigt eller i grupper med udvalgte tematikker, som vi samlet diskuterer med udgangspunkt i oplæg.
Område: Køn, seksualitet og propaganda under den franske revolution
Ud fra fremvæksten af den offentlige mening i Frankrig før og under den franske revolution vil de nye relationer og rollefordelinger mellem kønnene samt disses indflydelse på propaganda og politik blive sat til debat.
Område: Udvalgte problemer i Polens nyere historie, herunder også Polens placering i den internationale politikKurset vil ved udvalgte problemer belyse Polens udvikling under påvirkning af den internationale situation, der i 1938-45 var præget af stormagterne Tysklands, Sovjetunionens, Storbritanniens, Frankrigs og USA's politik. Den Kolde Krigs afslutning betød, at en række arkiver blev tilgængelige, det drejer sig bl.a. om kilder fra det polske kommunistparti, fra den polske kirke og ikke mindst sovjetiske dokumenter vedrørende polske forhold.
Område: Byens (trans)nationale fortællinger
Hvis man kommer til Odense med tog skal man igennem Kongens Have for at komme til byens politiske centrum ¿ rådhuset, hvor Knud 4 den Hellige står uden for. Odense er ligesom de fleste byer i landet fuld af sådanne referencer til Danmarkshistorien. Det virker umiddelbart tilforladeligt og noget man nemt kan komme til at overse eller tage for givet, hvis man kommer her tit. Men hvis man spørger for eksempel historikeren David Glassberg eller kulturgeografen Yi-Fu Tuan er byens historiske referencer langtfra uskyldige: de er uløseligt bundet til magt og identitet.
I kurset om byens (trans)nationale fortællinger undersøger vi så vigtige og spændende spørgsmål som, hvordan historie bruges i byens rum; hvem der bestemmer hvilke historiske begivenheder og personer, der skal være der, og hvilke der ikke skal; samt hvilke konsekvenser disse valg har for de mennesker, der bor og færdes i byen. Ved kurset inddrages eksempler primært fra Danmark og USA (men også meget gerne med forslag fra kursets deltagere), og det inkluderer en ekskursion til København.
Historie er en vigtig del af menneskers identitet. Både ens egen personlige historie og de historier, der er knyttet til de nationale, kulturelle og etniske fællesskaber man er del af, er med til at forme en selv samt synet på verden og på andre mennesker. Enhver større by i Danmark rummer et utal af etniske og kulturelle fællesskaber, som langt fra alle identificerer sig med en dansk nationalhistorie. Sådan har det været længe, men med de seneste årtiers immigration og flygtningestrømme ¿ og ikke mindst den øgede debat om globalisering ¿ er fokus på byers etniske og kulturelle kompleksitet kun blevet større, ikke bare i Danmark men overalt i verden. Et af kursets gennemgående spørgsmål er, hvordan dette er kommet til udtryk i byens rum over tid, samt hvilke konsekvenser byens historiske referencer har for indbyggernes fornemmelse af om de hører til eller ej.
Kurset refererer oplagt til fagstammen Byhistorie, men også til fagstammen Transnational historie. Hvad angår sidstnævnte, inddrager kurset et transnationalt perspektiv i studiet af historiske referencer i byens rum, idet vi interesserer os for, hvordan byens forskellige etniske fællesskaber bruger nationalhistoriske fortællinger i etableringen af bestemte historiske referencer og/eller i protesten imod dem. Det særligt transnationale fremkommer i diskussionen af, hvordan de nationale fortællinger og de etniske fællesskaber påvirker hinanden og ændres over tid indenfor rammerne af byens rum.
Kursets eksempler vil være fra begyndelsen af 1900-tallet og til i dag, men kurset har samtidig et væsentligt længere tidsperspektiv, forstået på den måde, at de nationale fortællinger der trækkes på har rødder flere århundreder tilbage.
Sammenstød og sameksistens mellem Persien og den græske verden fra den trojanske krig til Alexander dem Stores død
Forholdet mellem øst og vest er i de seneste år blevet stadig mere anspændt og beskrives ofte som et civilisationssammenstød mellem det demokratiske Vesten og det despotiske og totalitære Østen gerne med henvisning til muslimske lande og bevægelser. Ser vi tilbage på antikken, så mangler der heller ikke eksempler på krige mellem Øst og Vest. Et af omdrejningspunkterne i den græske litteratur er således også kampen mod de uciviliserede, ufri og dekadente barbarer i Øst, skildret i eksempelvis Homers Illiaden, Herodots historie om Perserkrigene og i kilderne til Alexander den Store sejr over Perserkongen Darius. Kurset vil med udgangspunkt i den antikke litteratur fokusere på konflikten mellem den græske og den persiske verden og på forskellene de to civilisationer imellem.
Kapitalismens former
Kapitalismebegrebet præger i stigende grad den offentlige debat – men hvad ligger der egentlig i det? I dette kursus vil vi forsøge at nuancere brugen af begrebet ved at se nærmere på nogle af de forskellige former, den moderne kapitalisme har antaget. Kurset og dermed diskussionen vil være disponeret i to blokke. Først anlægger vi et samfundsperspektiv, idet vi skal se, hvordan politiske diskussioner frem gennem de seneste 150 år i vid udstrækning har handlet om, hvor balancen skulle være mellem stat og marked. Dernæst vil udgangspunktet være virksomhedsniveauet, idet vi ser nærmere på, hvordan kapitalismen antager forskellige former alt efter, hvem der har magten over virksomhederne.
Forår 2009
Område: Missionsstrategier i middelalderen - fra Paulus til Pius 2. (c.70-1464)
"Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og
Helligåndens navn, og idet I lærer dem at gøre alt det, som jeg har befalet Jer, og se, jeg vil være med Jer til
verdens ende." (Matt. 28,19-20)
Missionsbefalingen i Mattæusevangeliet er klar, men hvordan skal man missionere i praksis, og
hvad var det egentlig, Jesus lærte - hvordan skal man opføre sig for at blive accepteret som en rigtig
kristen?
Kurset vil give en introduktion til missionsstrategier i den vestlige kirke fra senantikken til
middelalderens slutning og give eksempler på centrale diskussioner: Kan man bruge vold og krig i omvendelsen, eller kun ordet og det levende eksempel.
Kan martyriet kun være ufrivilligt, eller kan man tiltvinge sig adgang til paradis. Er dialog med andre religioner mulig, og hvad betyder det.
Tror vi på samme Gud?
Område: Den Spanske Borgerkrig, 1931-39. Årsager og forløb, herunder stormagternes holdninger.
Området på kandidatuddannelsen giver indblik i en del af den litteratur, der diskuterer
årsagerne i Spanien til borgerkrigen, samt fremstiller forløbet af borgerkrigen, herunder også
stormagternes holdninger. Nogle som Tyskland, Italien og Sovjet intervenerede aktivt, andre som
England og Frankrig forsøgte at føre en ikke-indblandingspolitik. Striden i Spanien skabte en stærk
ideologisk polarisering i datidens internationale politik og i en række landes indenrigspolitik. Temaer
som demokrati, kommunisme og fascisme blev knyttet ti lkrigen i Spanien, der således demonstrerer
væsentlige temaer i mellemkrigstiden.