Historie i Kolding
Vi forudsætter, at du på bacheloruddannelsen har lært det grundlæggende historikerhåndværk og har fået et overblik over verdenshistoriens store linier. Derfor er studieformen nu mere selvstændig, og du har mulighed for at sammensætte kandidatstudiet efter egne interesser.
Alle studerende har mulighed for at vælge et kortere eller længere praktikforløb som en del af deres kandidatstudium. Praktik kan være arbejde på et museum eller arkiv, men det kan også være at formidle historisk stof til udenlandske turister eller i radioen. Du har også mulighed for at følge kursusudbud på andre fag, fx dansk og engelsk (valgfag) og for at tage en del af din kandidat uddannelse i udlandet.
Kronen på dit værk er specialet. Her vælger du selv et emne, tilrettelægger dit forskningsarbejde og fremlægger dine resultater i en afsluttende opgave på 70-90 sider.