Efter endt BA kan du vælge at studere yderligere 2 år til en kandidatgrad (cand.mag.). Du kan vælge at læse en kandidatuddannelse bestående udelukkende af filosofi eller en kandidatuddannelse med både centralt fag i filosofi og tilvalg i et andet fag. Du kan også – hvis du opfylder adgangskravene - vælge en af de særligt tilrettelagte kandidatuddannelser som f.eks. international virksomhedskommunikation, mellemøststudier eller amerikanske studier.
En kandidatuddannelse med centralt fag i filosofi og tilvalg i et andet relevant fag giver undervisningskompetence i begge fag.