For studerende indskrevet tidligere end september 2010 gælder følgende regler for skriftlige eksaminer:
De skriftlige eksaminer, udbudt af Studienævn for Jura, foregår i universitetets terminalrum. På computerne anvendes styresystemet Windows XP, og indeholder programmerne Word 2003, Excel 2003, Access 2003 og PowerPoint 2003.
Eksamensbesvarelsen foregår på universitetets computere og skrives ud på universitetets printere. Opgaven afleveres i kuverter som udleveres af vagterne. Der afleveres ikke elektronisk.
Det er tilladt at medbringe disketter og usb-nøgler - der vil ikke være adgang til egne ting på serveren. Der vil være adgang til Thomsen on-line (Karnov og UfR), Folketingets hjemmeside (ft.dk) og retsinfo (retsinfo.dk).
Se regler for brug af PC under eksamen
For studerende der påbegynder studiet 1. september 2010 og senere:
De skriftlige eksaminer, udbudt af Studienævn for Jura, foregår på egne medbragte computere i almindelige undervisningslokaler.
Eksamensbesvarelsen afleveres elektronisk i SafeAssignment som pdf fil med dit eksamensnummer som filnavn på et oprettet link under det pågældende fag i Blackboard (
se her hvordan du gemmer som pdf fil). Dertil afleveres én tom kuvert med udfyldt eksamensnummer og dato.
Se regler om brug af egen PC under eksamen
De mundtlige eksaminer foregår med eller uden forberedelsestid. Dette vil fremgå af fagbeskrivelsen.
OFFENTLIGGØRELSE AF EKSAMENSKARAKTERER
Karakterer for junieksamen vil kunne ses i slutningen af juni.
Tilmelding til reeksamen sker i perioden 15. juni - 15. juli.
Yderligere oplysninger omkring eksamen finder du i menuen til venstre. Se generelle regler for opgaver og eksaminer
her