Undervisningsudbud for efterårssemester 2013
Velfærdsstaten i et kønsperspektiv (Mai Hostrup Brunse)
Begrebet ”velfærdsstat” er i dag vidt udbredt og bruges om de fleste vestlige lande. Men hvad er en velfærdsstat egentlig? Hvorfor har vi fået velfærdsstater? Hvad kendertegner den danske velfærdsstat i forhold til andre velfærdsstater? Det er sådanne spørgsmål, vi skal arbejde med i kurset. Kurset har to formål: For det første at give et generelt overblik over velfærdsstatens historiske udvikling. Vi vil i den forbindelse bl.a. se på væsentlige teoretiske bidrag inden for velfærdsstatsforskningen, såsom magtressourceskolen, historisk institutionalisme, forskellige velfærdstypologier og medborgerskabstanken. For det andet vil vi arbejde mere dybdegående med kønsforskningens kritik af mainstream velfærdsstatsforskning. Vi skal diskutere hvilke konsekvenser velfærdsstaten har for henholdsvis kvinder og mænd, hvilken rolle kvinder har haft som politiske aktører og hvordan det historiske syn på kvinders erhvervsarbejde og moderrollen har forandret sig over tid? Kurset vil have fokus på Danmark og danske forhold, men samtidig sætte dette i et komparativt perspektiv. Undervisningen vil udover holdundervisning indbefatte gæsteforelæsninger, film-sessioner, øvelsesopgaver, seminarer m.v.”
Stalinismen til hverdag (Erik Kulavig)
Gennem analyse og diskussion af en række nyere historiske værker, kilder i form af dagbøger, erindringer, partidokumenter, indberetninger fra det hemmelige politi, fra fronten, skønlitteratur og film vil vi forsøge at finde ud af, hvordan man i den totalitære sovjetstat mobiliserede ”masserne” til industrialisering og krig. Litteraturen vil fortrinsvis være på engelsk og kilderne vil være i engelsk eller dansk oversættelse.
Internationale menneskerettigheder (Kristine Midtgaard)
I dag stiller få spørgsmålstegn ved menneskerettigheder som et positivt fænomen. Menneskerettigheder bør være gyldige for alle individer. Hvorvidt menneskerettigheder repræsenterer en meningsfuld retlig og moralsk kategori er uomtvistet. Menneskerettigheder udgør et legitimt grundlag for at stater kan gå i krig. De tilbageværende spørgsmål vedr. internationale menneskerettigheder i dag er, hvorledes menneskerettighederne kan implementeres og hvordan menneskerettigheder og suverænitet kan forenes. Hvad er baggrunden for at menneskerettighederne i dag udgør et sådant positivt fænomen og hvordan har internationale menneskerettigheder udviklet sig siden 1945? Hensigten med kurset er at undersøge de internationale menneskerettigheders genese og diskutere, hvorledes menneskerettigheder i dag er blevet principielt selvfølgelige. Herunder er det hensigten at se på, hvad menneskerettigheder bestod i før og efter 1945, skabe overblik over, hvilke institutioner, erklæringer og konventioner, der danner det retlige grundlag for menneskerettighederne samt fokusere på, hvorledes menneskerettigheder er blevet anvendt i international politik. Her vil fokus bl.a. være på, hvorledes menneskerettighedernes udvikling kan være både en positiv fortælling med vægt på de fremskridt ("landmarks"), der har været med f.eks. centrale internationale erklæringer og en mere negativ fortælling, der anskuer de menneskeretlige fremskridt i lyset af, hvad staterne ikke blev enige om, og hvad menneskerettighederne dermed ikke omfatter. Endelig vil kurset omfatte den igangværende forskningsdiskussion om, hvornår menneskerettighederne kan siges for alvor at bryde igennem og hvem de centrale aktører har været.
Kald, kolonialisme og kulturmøder: Historie om kristen mission fra 1700-tallet til i dag (Daniel Henschen)
Det begyndte på en strand i Tranquebar og ender i en kælder i Kina: 300 års protestantisk mission har gjort sit til at udbrede kristendommen og vestlig kultur over hele kloden. I den proces er adskilte dele af verden bundet sammen af netværker på tværs af geografiske, sociale og etniske skel.
Mange ser mission som en særlig direkte form for imperialisme, fordi den retter sig mod folks personlige liv og den mening, de giver deres tilværelse; andre peger på, at missionærerne har opbygget sociale institutioner og forsvaret etniske minoriteters sprog og kultur – faktum er, at mission har forandret landene i syd mindst lige så meget som kolonimagterne og gør det den dag i dag. I de vestlige lande har de været med til at forme viden og forestillinger om fremmede folk og lande; de var de første ’antropologer’, og de havde et stærkt netværk, også i Danmark.
Historiske missionsstudier er i vækst i disse år, men i Danmark er det stadig mest en sag for teologer og missionærerne selv. Faget introducerer historien om en ofte overset globalisering af viden, kultur og magt, der ikke bare har sat sit aftryk på de folk, missionærerne rejste ud til – men også på missionærerne selv og de lande der sendte dem.
De danske jøders flugt fra Holocaust. Myter, kilder, forskning og erindring (Therkel Stræde)
Kurset gennemføres i anledning af 70-året for "jødeaktionen" den 1.-2. oktober 1943 og redningsaktionen, der bragte 7.000 danske jøder i sikkerhed i Sverige, mens små 500 blev deporteret til forfærdelige forhold i Theresienstadt-ghettoen ved Prag. Hvad var det, der skete, og hvorfor? Hvad var motiverne hos aktørerne (tyske, danske og svenske, jødiske og ikke-jødiske)? Og hvordan oplevede jøderne den hovedkulse flugt, flygtningetilværelsen i Sverige hhv. lejrlivet i Theresienstadt og den vanskelige hjemkomst? På kurset behandler vi myterne og OKT.'43s skiftende udlægning i dansk og udenlandsk forskning, populær- og erindringskultur frem til og med efterårets jubilæumsfestligheder.
I kurset indgår en ekskursion til "jøderedningens" steder i København og Nordsjælland samt et heldagsseminar om OKT.'43 i dansk og udenlandsk film. 10 ECTS, kan efter aftale udvides til 20 ECTS-område.
Undervisningsudbud for efterårssemester 2012
De tyske jøder 1933-1945 (Therkel Stræde)
Nazisternes frontalangreb på Tysklands 500.000 jøder satte ind straks efter Hitlers magtovertagelse i januar 1933. Da "Det tredje Rige" brød sammen i maj 1945, var der kun få tusinde tilbage. 350.000 var blevet fordrevet og spredt som flygtninge over hele kloden, mindst 150.000 døde i ghettoer, KZ- eller udryddelseslejre. Jødeforfølgelsen i Tyskland lagde grunden til folkedrabet og skabte dets institutioner og metoder, om end disse radikaliseredes efter besættelsen af Østrig og andre lande. På kurset fokuserer vi på de tyske jøders stilling i Holocaust: udgrænsningen, undertrykkelsen og udryddelsen, ikke-jøders reaktioner i Tyskland og i udlandet, og ikke mindst hvad stillede det velintegrerede tysk-jødiske samfund op imod overmagten? Vi behandler overordnede samfundsmæssige udviklinger, men også hvordan begivenhederne greb ned i de enkelte jøders og familiernes liv. Teoretisk vil vi se på begreber som integration og assimilation, kollaboration, tilpasning -- og modstand (kulturel, politisk og militær).
Internationale menneskerettigheder (Kristine Midtgaard)
I dag stiller få spørgsmålstegn ved menneskerettigheder som et positivt fænomen. Menneskerettigheder bør være gyldige for alle individer. Hvorvidt menneskerettigheder repræsenterer en meningsfuld retlig og moralsk kategori er uomtvistet. Menneskerettigheder udgør et legitimt grundlag for at stater kan gå i krig. De tilbageværende spørgsmål vedr. internationale menneskerettigheder i dag er, hvorledes menneskerettighederne kan implementeres og hvordan menneskerettigheder og suverænitet kan forenes. Hvad er baggrunden for at menneskerettighederne i dag udgør et sådant positivt fænomen og hvordan har internationale menneskerettigheder udviklet sig siden 1945? Hensigten med kurset er at undersøge de internationale menneskerettigheders genese og diskutere, hvorledes menneskerettigheder i dag er blevet principielt selvfølgelige. Herunder er det hensigten at se på, hvad menneskerettigheder bestod i før og efter 1945, skabe overblik over, hvilke institutioner, erklæringer og konventioner, der danner det retlige grundlag for menneskerettighederne samt fokusere på, hvorledes menneskerettigheder er blevet anvendt i international politik. Her vil fokus bl.a. være på, hvorledes menneskerettighedernes udvikling kan være både en positiv fortælling med vægt på de fremskridt ("landmarks"), der har været med f.eks. centrale internationale erklæringer og en mere negativ fortælling, der anskuer de menneskeretlige fremskridt i lyset af, hvad staterne ikke blev enige om, og hvad menneskerettighederne dermed ikke omfatter. Endelig vil kurset omfatte den igangværende forskningsdiskussion om, hvornår menneskerettighederne kan siges for alvor at bryde igennem og hvem de centrale aktører har været.
Norm og regler i middelalderen (Kurt Villads Jensen)
Nogle af vore dages store norm- og regelskabende institutioner blev grundlagt i middelalderen – parlamenter, kongens råd, byråd, fagforeningernes forløbere i form af gilde- og laugssystemet, dommere og domstole på lokalt plan og på landsplan, men også internationalt i form af for eksempel fælles Vesteuropæisk kirkeret eller international søret. Dertil kom hele den adfærdsregulerende indlæring gennem kirkens prædikener, den fromme litteratur og eksemplet fra munke i de mange klostre. Hvordan fungerede disse institutioner egentlig i middelalderen? Hvordan skabte man regler, presset ned ovenfra af en hård hersker eller vokset frem nedefra af lokalsamfundets muld? Hvad skete der, hvis reglerne blev brudt, og hvad var værst: invaliderende legemsstraffe eller åndelig bandlysning? Hvordan løste man konflikter i samfund med ringe udviklet offentlig sektor og intet politi? Hvordan forkynder man regler i et samfund, hvor meget få kan skrive og læse? Geografisk dækker kurset både Danmark og Vesteuropa, kronologisk ligger vægten på høj- og senmiddelalder. Kurset har tre mål: 1) en mere systematisk beskæftigelse med den middelalderlige retshistorie, som ikke har været dyrket så meget på SDU (men kurset vil også omfatte kulturhistorie og meget andet); 2) grundig læsning i forskellige kildetyper og derunder en første indføring i de klassiske hjælpevidenskaber – palæografi, diplomatik og den slags; og 3) at forberede til større selvstændige opgaver eller specialer. Kurset er inspireret af, at temaet i 2012 for verdens næststørste middelalderkonges er Making and Breaking of Rules. Vi befinder os altså i forskningens forreste front.
Udfordringer og løsninger? Socialpolitik og velfærd i 1800-tallets bymiljø (Inger Nørgaard)
På dette kursus skal vi udforske, hvordan den socialpolitiske udvikling var forbundet med dramatisk ændrede levevilkår i de voksende storbyer. Byerne virkede som magneter og tiltrak sig ikke bare arbejdssøgende, men også fattige, tiggere og hjemløse børn, som alle blev trængt sammen i de voksende storbyers mindre pæne kvarterer. Temaer i kurset vil blandt andet være filantropi, synet på de fattige ud fra værdighed, den kønnede fattigdom, socialpolitiske love og den urene by. Som fikspunkt i studiet af den socialpolitiske udvikling vil vi have København. Den socialpolitiske situation i andre europæiske storbyer skal inddrages som sammenligningsgrundlag for den danske udvikling. Kurset vil give indblik i nyere forskningstendenser inden for det socialpolitiske felt med afsæt i værkerne ’Frem mod Socialhjælpsstaten’ Dansk Velfærdshistorie bd. 1, 2010, af Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christiansen samt Byen Tæmmes – kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København, 1998, af Karin Lützen. For at undersøge fattigforsorg og velfærd i en række større europæiske byer skal vi studere værket Gender and Poverty in nineteenth-century Europe, 2005, af historieprofessor Rachel Fuchs. Grundmaterialet vil være suppleret af artikler og kapitler fra andre historiske værker.
Dette kursus om udfordringer og løsninger i socialpolitikken i 1800-tallet skriver sig ind i en større historie om velfærdsstatens rødder.
Da ånden blev sat fri (Louise Nyholm Kallestrup)
Luthers brud med den katolske kirke i begyndelse af det 16. århundrede delte Europa i en katolsk og en protestantisk del. Splittelsen af enhedskirken fik konsekvenser, som strakte sig langt videre end en reform af kirken. De følgende 150 år var præget af verdslige og religiøse magthavere bestræbelser på definere og konsolidere deres magt, alt sammen med religionskrige, hekseforfølgelser og social disciplinering af befolkningen til følge.
Kurset tager sit udgangspunkt i begrebet ”den lange Reformation”. De dramatiske begivenheder omkring splittelse af middelalderens enhedskirke er sat i baggrunden til fordel for studiet af de kulturelle konsekvenser, reformationerne fik for menigmand. Omdrejningspunktet for kurset er den parallelle udvikling i protestantiske og katolske lande i anden del af det 16. århundrede, hvor magthaverne, kirken såvel som øvrigheden, iværksatte en massiv kampagne for at sikre menig mands korrekte tro og religiøse. Vi skal koncentrere os om både det protestantiske og det katolske. I den første del af kurset vil vi beskæftige os med den katolske reformation og modreformation, hvor vi skal arbejde med inkvisitionen, kættere og trolddomsforfølgelser. Den anden del af kurset består i en dansk parallel. Religionsskiftet i Danmark forløb, modsat syd for grænsen, ganske fredeligt og den traditionelle fortælling om Reformationen er, at da blev ånden sat fri. Vi vil i denne anden del af kurset udfordre denne sejrsfortælling.
Kurset falder i to dele: en ugentlig undervisningsgang på to timer, hvor emnet er Reformation og Modreformation, og en serie forelæsninger om Italiens historie fra Romersk tid over middelalderen og det tidlig moderne Rom og frem til det fascistiske og moderne Italien. I disse forelæsninger vil et særligt fokus være, hvordan de skiftende magthavere iscenesatte sig selv gennem kunst, arkitektur og byplanlægning. Anden del vil blive varetaget i fællesskab med Nils Arne Sørensen og Jesper Majbom Madsen. Der vil i forbindelse med kurset blive arrangeret en studietur til Rom i efterårets studieuge. Tilmeldingen åbner kort tid efter valget af områdefag i slutningen af maj. Der vil være et begrænset antal pladser, som fordeles mellem deltagere i de tre fagkurser, der alle har Italiens historie som et centralt element.
BEMÆRK: TILMELDING TIL STUDIETUREN SENEST 5. JUNI
Skriv historie til gymnasiet (Poul Steiner Jensen* – ekstern lektor)
Målet med dette kursusudbud er at få solidt greb om, hvordan historiefaget bør formidles til elever på ungdomsuddannelserne. Alle deltagere på kurset inddrages aktivt i udarbejdelse af en grundbog i historie, som forventes at udkomme på Forlaget Systime i løbet af skoleåret 2013-2014. Det er således hensigten, at alle bliver bidragydere til en lærebog i historie målrettet elever i gymnasiet.
Det er afgørende for udbyttet af dette kursusudbud, at alle deltagere er aktivt skrivende og aktive i processen med at finde illustrationer, kildetekster samt at didaktisere lærebogsmaterialet gennem spørgsmål, quizzer og videosekvenser, så det bliver gjort mere tilgængeligt for målgruppen.
Udover opøvelse af skrivetekniske færdigheder og arbejde med historisk fagdidaktik indeholder dette kursusudbud besøg i gymnasiet og på hf – og et kig på arbejdsprocessen hos Forlaget Systime, hvor især pionerarbejdet med det digitale undervisningsmateriale, i-bogen, er i færd med at ændre formidlingen af historiefaget.
* Poul Steiner Jensen er lærebogsforfatter og gymnasielærer i historie og dansk. Han er redaktør i faget historie ved Forlaget Systime.
***************************************************************************
Undervisningsudbud for Forårssemester 2012
Livet i byen 1450-1850 (Ulrik Langen)
Dette kursus tager udgangspunkt i den præindustrielle by og de livsvilkår, som byens indbyggere levede under. I første omgang vil vi undersøge, hvilken betydning byernes fysiske udformning havde for de mennesker, der levede i dem. Naturligvis ændrede de europæiske byer udformning og voksede sig større over en periode på 400 år (1450-1850), mens der tillige fandtes store geografiske forskelle. Alligevel kan vi pege på en række fundmentale forhold, der var af identitetsmæssig betydning for enhver beboer i den tidlig moderne by uanset periode og sted; alder, køn, familieforhold, arbejde, nabolag, civilstatus, religion og så videre. Det er netop disse forhold, vi vil beskæftige os indgående med i løbet af kurset. En del opmærksomhed vil desuden blive rettet mod de vidt forskellige fællesskaber og netværk, som byernes beboere indgik i – hvad enten drejede sig om en adelsmand, en borgerkone, en soldat eller en tigger. Også forholdet mellem byens indbyggere og ’magten’, hvad enten den repræsenteredes af lokale myndigheder eller statsmagten, vil blive undersøgt. Ved at se nærmere modsætninger og konflikter i byrummet kan vi tegne konturerne af de sociale og kulturelle hierarkier og dominansforhold, der eksisterede under overfladen i den tidlig moderne by.
Hvad er demokrati (Jeppe Nevers)
Demokrati er et af de mest fundamentale begreber i nutidens politiske debat. Alle går ind for demokrati, og som udgangspunkt antages det, at vi er enige om, hvad det er. Men er begrebet nu også så entydigt? I dette forløb ser vi nærmere på demokratiets historie i både politisk-historisk og idéhistorisk perspektiv og søger at identificere demokratiets centrale problemstillinger. I forlængelse af grundbogen er der mulighed for at specialisere sig og skrive opgaver om relevante emner knyttet til fremkomsten og variationerne af det moderne demokrati, fra tidlig moderne tid til det 21. århundrede.
Det amerikanske århundrede i Europa (Nils Arne Sørensen)
Udtrykket ”det amerikanske århundrede” stammer fra en leder i magasinet ”Time” i februar 1941, hvor bladets udgiver, Henry Luce, opfordrede sine landsmænd til aktivt at sprede de amerikanske demokratiske idealer og dermed gøre 1900-tallet til et amerikansk århundrede. I dag bruges begrebet bredere som overskrift, når man beskæftiger sig med den store indflydelse, som USA har haft på både politiske, økonomiske og kulturelle forhold uden for landets grænser. Først og fremmest efter 2. verdenskrig, hvor USA påtog sig rollen som politisk-militær supermagt, men det er en historie, der på mange områder har rødder tilbage i anden halvdel af 1800-tallet. I dette kursus vil vi undersøge den amerikanske indflydelse i Europa. Kronologisk vil vi lægge hovedvægt på den kolde krigs periode, men vi vil også inddrage udviklingen før 2. verdenskrig. Vi vil beskæftige os med både politik, økonomi og kultur, og centralt vil stå spørgsmål som hvordan kan man forklare den amerikanske indflydelse, og hvem har været bærerne af den – har det været amerikanske eller europæiske interesser der har spillet hovedrollen. Vi vil også behandle modstanden mod amerikansk indflydelse, anti-amerikanismen. Kursets overordnede perspektiv er europæisk, men der vil også være et klart dansk fokus, da kurset naturligvis vil udnytte resultaterne fra forskningsprojektet ”Amerikansk på dansk”. Pensum vil være engelsk- og dansksproget.
Velfærd før velfærdsstaten? (Inger Nørgaard)
Socialpolitiske erfaringer og eksperimenter i større urbane miljøer i Europa i perioden ca. 1770 til slutningen af 1800. På dette kursus skal vi udforske, hvordan den socialpolitiske udvikling var forbundet med dramatisk ændrede levevilkår i de voksende europæiske storbyer. Byerne virkede som magneter og tiltrak sig ikke bare arbejdssøgende, men også fattige, tiggere, og hjemløse børn blev trængt sammen i de voksende storbyers mindre pæne kvarterer. Noget måtte gøres – men hvad? Som fikspunkt i studiet af den socialpolitiske udvikling vil vi have København. Den danske hovedstads socialpolitiske forhold skal placeres i en større europæisk sammenhæng med blik ud til byer som Paris, Berlin og London. De mænd og kvinder, der involverede sig i forskellige socialpolitiske tiltag havde nemlig ofte et udblik til andre landes storbyer. Kurset vil således behandle en dramatisk periode i Danmarkshistorien i et transnationalt perspektiv. Kurset vil give indblik i nyere forskningstendenser inden for det socialpolitiske felt og koble denne udvikling til det særlige "urbane" miljø. Grundmaterialet vil være to nyere værker suppleret af artikler mm. Læsning og diskussioner vil centrere sig omkring følgende temaer; fattigdomskultur og socialpolitik, byer i moderniteten, migration fra land til by, forskellige aktørers 'agency', filantropi i socialpolitikken, den farlige fattige og ’Det sociale spørgsmål’, den kønnede fattigdom samt datidens aktørers syn på de fattige.
Det moderne Tyrkiet (Mehmet Umit Necef)
Hensigten med faget er at den studerende kan gøre rede for centrale træk af det moderne Tyrkiets historie og kan diskutere landets vigtigste problemer, så som den demokratiets udvikling og minoritetsproblemerne. Der vil også rettes specielt fokus på islams betydning for den tyrkiske politik og kultur.
Rural social- og kulturhistorie (Per Grau Møller)
Målet med undervisningen er at bibringe de studerende et indgående kendskab til landbosamfundet under enevælden med særlig henblik på metodiske aspekter og deraf følgende nye tilgange til emnet. I første del af semestret fokuseres der på økonomiske, sociale og strukturer i et landbosamfund gennem en analyse af et lokalsamfund, i anden del på en kulturhistorisk tilgang, der bredt ser på opfattelser af bønder i andre dele af enevældens samfund samt også på bønders selvopfattelse. Der anlægges meget brede kronologiske, geografiske og tematiske vinkler i lighed med grundbøgerne.
Norm og regler i middelalderen (Kurt Villads Jensen)
Tekst til billede: Benedikt overrækker sin regel til munkene. Benedikts regel fra 500-tallet fastsatte regler for et liv delt mellem arbejde, studier og fromhedsliv og fik afgørende betydning for hele middelalderens forståelse af regler og rimelighed.
Nogle af vore dages store norm- og regelskabende institutioner blev grundlagt i middelalderen – parlamenter, kongens råd, byråd, fagforeningernes forløbere i form af gilde- og laugssystemet, dommere og domstole på lokalt plan og på landsplan, men også internationalt i form af for eksempel fælles Vesteuropæisk kirkeret eller international søret. Dertil kom hele den adfærdsregulerende indlæring gennem kirkens prædikener, den fromme litteratur og eksemplet fra munke i de mange klostre. Hvordan fungerede disse institutioner egentlig i middelalderen? Hvordan skabte man regler, presset ned ovenfra af en hård hersker eller vokset frem nedefra af lokalsamfundets muld? Hvad skete der, hvis reglerne blev brudt, og hvad var værst: invaliderende legemsstraffe eller åndelig bandlysning? Hvordan løste man konflikter i samfund med ringe udviklet offentlig sektor og intet politi? Hvordan forkynder man regler i et samfund, hvor meget få kan skrive og læse? Geografisk dækker kurset både Danmark og Vesteuropa, kronologisk ligger vægten på høj- og senmiddelalder. Kurset har tre mål: 1) en mere systematisk beskæftigelse med den middelalderlige retshistorie, som ikke har været dyrket så meget på SDU (men kurset vil også omfatte kulturhistorie og meget andet); 2) grundig læsning i forskellige kildetyper og derunder en første indføring i de klassiske hjælpevidenskaber – palæografi, diplomatik og den slags; og 3) at forberede til større selvstændige opgaver eller specialer. Kurset er inspireret af, at temaet i 2012 for verdens næststørste middelalderkonges er Making and Breaking of Rules. Vi befinder os altså i forskningens forreste front.
Jødisk modstand mod Holocaust i Øst- og Vesteuropa (Therkel Stræde)
"Som får til slagtebænken" lod jøderne sig føre i døden under Holocaust. Nazisterne nåede så langt i retning af at gennemføre det totale folkedrab, fordi jøderne bøjede nakken og forholdt sig passivt. Sådanne udsagn finder man ofte - hos filosoffen Hannah Arendt, historikere og publicister. Men faktisk er der eksempler fra alle tysk-beherskede lande på, at jøder forsøgte at und-slippe den skæbne, tyskerne havde tiltænkt dem, ikke kun ved flugt, men også ved sabotage, spionage og væbnet modstandskamp. Dette kursus stiller skarpt på den jødiske modstand: dens forskellige betingelser i Vest- og Østeuropa, dens voldelige og ikke-voldelige former, krigs-taktiske resultater og moralske betydning. Eksemplerne kommer fra hele det tysk-beherskede Europa 1933-45 - fra ghettoer, KZ-lejre, partisanlejre i de dybe skove… Teoretisk lægges der op til en afklaring af selve modstandsbegrebet: hvad er modstand hvornår, og hvem definerer det egentlig - under nazistisk herredømme og i andre samfund? Kurset falder i tre dele: 1) i februar sætter Therkel Stræde kursusdeltagerne i gang med kursuslitteraturen, 2) fra d. 12.-19. marts gennemfører Gideon Greif et intensivt undervisnings-forløb med 6-8 tre-timersmoduler på engelsk, og 3) efterfølgende vil der være opgaveseminarer og individuel vejledning ved Therkel Stræde. Gideon Greif er en internationalt kendt forsker. Han er ph.d. fra universitetet i Wien og har været tilknyttet Yad Vashem i Jerusalem i en årrække samt universiteter i Europa og USA. Yad Vashem er en af verdens førende forskningsinstitutioner indenfor Holocaust-studier. Hans bog "Vi græd uden tårer" udkom på dansk i 2010; en del vil huske hans gæsteforelæsninger på SDU i 2010 og 2011. Bogen handler om Sonderkommando-fangerne i Auschwitz (de fanger, der blev tvunget til at arbejde i krematorierne og gaskamrene; selv disse fanger forsøgte i 1944 at gøre oprør). Hvis der er interesse, kan der i tilknytning til kurset arrangeres en "filmklub" med udvalgte dokumentar- og spillefilm om den jødiske modstand imod Holocaust.
**************************************************************************
Undervisningsudbud for Efterårssemester 2011
Erindringssteder om krig, besættelse og folkedrab, (Therkel Stræde)
Hvordan erindres krig, besættelse og folkedrab i forskellige lande og kulturer? Hvilken rolle spiller erindringskonstruktioner for identitet, politik og identitetspolitik? Hvordan sætter erindringen spor i rummet, og hvordan bidrager erindringssteder og -symboler til at skabe betydning, tradition og identitet? Hvilken rolle spiller "de autentiske steder" og kampen om disses tolkning. Hvordan bruges de af forskellige interessenter, erindringsfællesskaber og grupper, og hvordan opstår/skabes glemsel? Vi skal se på en række eksempler på erindringssteder (materielle som virtuelle) fra forskellige europæiske lande, afkode deres forskellige overlappende historiske og betydningsmæssige/symbolske lag samt undersøge erindringens magtmæssige og rumligt-topografiske aspekter. De fleste vil relatere sig til 2. Verdenskrig, nazismens forbrydelser og folkedrabet på jøderne, men der vil være materiale fra en række europæiske lande dækkende tiden fra 1. Verdenskrig og Den russiske Revolution til efter Berlin-murens fald.
Firenzes historie fra højmiddelalderen til Renæssancen , (Lars Bisgaard og Lars Boje Mortensen)
Det er velkendt at de norditalienske byer fra 1100-tallet og frem repræsenterer en særlig dynamisk faktor i Europas historie. Udviklingen af nye handels- og finanssystemer genererede enorme rigdomme som blandt andet blev investeret i krigsførsel, kunst, lærdom og litteratur. Denne nye kultur - som allerede fra 1300-tallet kan betegnes som en renæssance - udtrykker både gamle aristokratiske og nye borgerlige værdier. Særligt Firenze nyder ry af at have været en ny kulturs vugge og vi vil i kurset fokusere på både sociale og kulturelle aspekter af byens historie gennem ca 400 år. Endelig vil også renæssancekulturens europæiske spredning i 1500-tallet blive berørt.
Biografi og Prosopografi, (SEMINAR) (Kristine Midtgaard)
Biografien har ofte været en omdiskuteret genre. Alligevel vedbliver historikere at skrive biografier. Den individuelle biografi er de seneste år blevet suppleret med den kollektive relationelle biografi, såkaldt prosopografi. Her anvendes analyser af flere livsbaner til at belyse karakteristika ved og udvikling inden for bestemte politiske og sociale felter. Prosopografien tilfører også nye relevanskriterier til den biografiske genre. Biografien er således både som genre, forskningsfelt og metode under udvikling.
Fattigdom som forbrydelse. 1800-tallets fattigdomsforståelse - ideologi, politik og praktik, (Inge Mønster-Kjær)
Vi er vant til at se fattigdom som et socialt problem. Det er synd for de fattige, hvad enten de lever under kummerlige forhold i u-lande eller under lidt bedre forhold i vores hjemlige velfærdsstat. Det er imidlertid en fattigdomsopfattelse, som er ret ny og hører det 20. århundrede til. På dette kursus vil vi grave lidt længere tilbage i historien til 1800-tallet, så på hvordan vi her finder ganske andre forståelser af fattigdom, som gav anledning til helt andre politiske og sociale indgreb over for de fattige. Indgreb som i dag kan opfattes som meget barske. Arbejdsanstalten fik stor udbredelse i Danmark i 1800-tallet. Her spærrede man fattige inde, med en forestilling om, at kunne forbedre det fordærvede menneske, og gøre det ansvarligt og selvforsørgende. Med udgangspunkt i arbejdsanstalten som fænomen, vil faget fokusere på fattigdomsforestillinger. Der vil blive anvendt litteratur og kildemateriale fra forskellige sfærer: Europæisk idehistorie, dansk debat og lovgivning, arbejdsanstalten i lokalsamfundet og staten. Vi skal arbejde med spørgsmålet om, hvordan netop arbejdsanstalten gik hen og blev den samlende løsningsmodel på et fattigdomsproblem, som der var utallige holdninger til i samfundet? Er 1800-tallets fattigdomsopfattelser, når man graver lidt dybere i tingene og når det kommer til stykket, så forskellige fra vores i dag? Den danske udvikling vil blive placeret i en større europæisk sammenhæng. Det var ikke kun i Danmark, at der var fattige, og den danske fattigdomslovgivning og forvaltning var i meget høj grad inspireret af, hvad der foregik i andre lande.
Omstridte steder, (SEMINAR)(Kirstine Sinclair)
Did you ever wonder what kind of place Tyrol is? Or why it is so difficult to agree on what to do with Ground Zero in New York? Under the title “Contested Places” this class is taking a closer look at place in terms of borders, cultures, symbols and belonging. Territorial disputes are part and parcel of regional and international conflicts between states and peoples. Often, territorial disputes are considered nothing more than “side effects” of political agreements and further analysis is neglected. In this class, we will take concepts from cultural geography (place/space) as our analytical point of departure and use these to gain a better understanding of dynamics connected to contested places and involved cultures. We are, in other words, emphasising the importance of place itself in the wider analysis of surrounding worlds, people and communities.
Middelalderlige prædikener - genre og samfundsbeskrivelse, (Krt Villads)
Der findes en voldsom bunke prædikener fra middelalderen, som handler om alle mulige ting, og som giver et fantastisk indblik i ikke bare middelalderens tro og fromhed, men også samfundsopfattelse, arbejdsliv, racisme, familieforhold, sex, overtro og trolddom. For nu bare at nævne nogle få områder. Prædikener er et stort forskningsområde internationalt, men har i store træk ligget helt stille i Danmark. Det er egentlig mærkeligt, fordi der er overleveret tusinder af sider prædikener fra dansk middelalder, som blot ikke er brugt at historikerne, selv om de altid klager over mangelen på kilder. Kurset vil begynde med en kort introduktion til nogle af de store, tidlige prædikenforbilleder i Vesteuropa, Augustin, Ambrosius, Gregor den Store. Hovedvægten af kurset vil være på høj og senmiddelalder og diskutere forskellige prædikengenrer – den akademiske prædiken, den folkelige prædiken, prædikener om bryllupper og så videre – og hvilke emner om de middelalderlige samfund man kan få belyst gennem prædikener. Undervejs vil vi læse mange forskellige prædikener i oversættelse, og vi vil sammen opføre pave Urban 2.s korstogsprædiken i en kirke i Odense. Hvis praktisk muligt vil vi også tage på ekskursion til Vadstena og Stockholm og besøge et af Nordens mest aktive prædikenforskningsmiljøer.
Bondebevægelser og nationalisme på Balkan 1790-1920, (SEMINAR)(Anna Heebøll)
Kurset er et nationalismestudium fra et eksotisk og meget livligt hjørne af Europa. Vi skal undersøge de historiske drivkræfter bag foreningen af de jugoslaviske lande i 1918, og vil undervejs komme omkring de mange, meget forskellige nationale bevægelser på Balkan. Særligt fokus vil der være på bondepartierne og de forskellige afskygninger af agrarsocialismen (med komparative afstikkere til Rusland og Bulgarien). Måske kommer vi endda til at forstå dagens Balkan bedre.
**************************************************************************
Efterårssemester 2010
Cultural Encounters in Time and Space / Kulturmøder i tid og rum
A focus on cultural encounters is an evident choice if one is interested in recent debates about mosques in Switzerland or border disputes between Mexico and the United States, but it is also evident if one is interested in the Israeli-Palestinian conflict, French Immigrants in Copenhagen after the French Revolution or the vagabond as a literary figure.
Forbrug og markedsføring gennem 200 år (seminar)
Der er blandt forskere udbredt enighed om, at vi i dag lever i et forbrugersamfund, og at vor identitet i langt højere grad defineres gennem vort forbrug end gennem vort arbejde
Kristen opfattelse af islam i middelalderen
En evig og uundgåelig modsætning mellem kristendom og islam? Islam som voldelig og kvindeundertrykkende religion? Er kristendommen kærlighedens og fredens religion modsat islam som en lovreligion?
Mørkets Hjerte: Galicien under nazistisk herredømme 1939-45
Kursus med feltarbejdsekskursion til Polen og Ukraine.
I E10 gennemgås over 13 dobbelttimer områdets nyere historie mshp. den tyske besættelsesperiode 1930-45, den tyske etno- og besættelsespolitik, folkedrabsforbrydelserne mod jøder og andre samt de polsk-ukrainske konfrontationer under og lige efter krigen
Europæisk enevælde
Til efteråret er det 350 år siden, at der blev indført enevælde i Danmark. Enevælden i Danmark varede næsten 200 år, den bestod uafbrudt indtil 1848.