Undervisningsudbud for forårssemestret 2013
Område 4:
Hvad er demokrati?
Demokrati er et af de mest fundamentale begreber i nutidens politiske debat. Alle går ind for demokrati, og som udgangspunkt antages det, at vi er enige om, hvad det er. Men er begrebet nu også så entydigt? I dette forløb ser vi nærmere på demokratiets historie i globalt perspektiv og søger på den baggrund at identificere demokratiets centrale problemstillinger.
Efterretningstjenester
Efterretningsvirksomhed er ofte den glemte komponent i politik – såvel udenrigs- og indenrigs. Årsagen er ret simpel: Kilderne er ofte få, dårlige og sjældent repræsentative. Derfor har studiet af efterretningstjenesternes arbejde stået i et skidt lys, og for forskere har det været lettere at se den anden vej. I den engelsktalende verden har der dog været en tradition for intelligence studies, der imidlertid har haft mange trængsler. I Europa har vi i det sidste tiår oplevet et paradigmeskifte i takt med, at arkiverne er blevet tilgængelige i Centraleuropa. På kursus høster vi frugterne begge forskningstraditioner. Vi vil diskutere amerikanske og britiske teoretiske tilgange til emnet, og konkrete cases fra Centraleuropa og Danmark.
Velfærdsstatens storhed og fald
I den politiske debat er der kamp om at tage patent på velfærdsstaten. Sådan har det ikke altid nødvendigvis været. I dette kursus går vi bag om de senere års politiske røg om velfærdsstaten og ser på hvilke politiske aktører/partier der egentlig stod bag udviklingen af velfærdsstaten efter 1945. Hvem var de politiske partier der gik forrest ved opbygningen af velfærdsstaten og hvem gik imod? Og Hvorfor? Hvordan definerede man velfærdsstatens opgaver? Og hvilke problemer opstod i kølvandet på velfærdsstatens udvikling? Kurset tager udgangspunkt i velfærdsstatens politiske historie med hovedfokus efter 1945 og vi gennemgår relevante ideologiske kampe, økonomiske udfordringer og sociale forandringer i det 20. århundrede.
Borgekrigenes århundrede. Den romerske republik 133-27 f.kr.
Den komplette ødelæggelse af de to arvefjender, Korinth og Karthago i 146 f.Kr., markerer et vendepunkt i Roms historie. På overfladen så alt ud til at ånde fred og idyl, men få år efter brød et politisk uvejr løs, som i løbet af hundrede år ændrede normerne for politisk adfærd i Rom radikalt. De politiske institutioner blev sat under så stort et pres, at den romerske republik til slut brød sammen, og kejserdømmet blev indført. Kurset vil dels gennemgå periodens historie og moderne historikeres forklaringer på republikkens undergang dels skal vi se nærmere på de sociale, økonomiske og kulturelle forandringer, der medførte republikkens fald.
''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''
Undervisningsudbud for efterårssemestret 2012
Område 1:
Den russiske revolution (Erik Kulavig)
Rusland 1880-1921: Industrialisering, modernisering, krig, revolution og borgerkrig. Hvad skete der i Rusland i 1917? Hvad var forudsætningerne, og hvordan blev følgerne? Disse spørgsmål og mange andre vil vi finde svar på i kilder, historiske analyser (politisk historie, socialhistorie og kulturhistorie), film og skønlitteratur og diskutere dem.
Korstogene i Middelhavet og i Østersøen - Blod, land, penge og sjæle (Kurt Villads Jensen)
Korstogene begyndte med den blodige erobring af Jerusalem i 1099, men ideen bredte sig øjeblikkeligt, også til Østersøen. Europæiske konger og stormænd kæmpede mod muslimer, danske kæmpede også mod hedenske vendere i Nordtyskland.
Korsfarerne var hellige krigere og rigtige riddere, og de skabte nye kristne riger. Fra korstogstiden stammer også nutidens tanker om krig og nutidens vestlige forståelse af islam og muslimer.
Danmark under den kolde krig (Thomas Wegener Friis)
1945 fejrede Europa nazismens nederlag, og de fleste håbede, at verden nu endelig måtte opleve varig fred. I stedet fik europæerne et opdelt kontinent i en spaltet verden. På den ene side stod de kommunistiske diktaturer og på den anden den vestlige verden. Hver blok havde sin supermagt i førersædet, henholdsvis Sovjetunionen og USA. Kernen i den Kolde Krig var for det første en meget aktiv politisk strid, der delte samfund og familier, og for det andet de nye atomvåben der truede at udslette hele menneskeheden. Den Kolde Krig var en konflikt, der kaldte på de store følelser, og til stadighed står til diskussion. Kurset belyser den Kolde Krigs overordnede udvikling i forhold til Danmark samt opridser historieforskningens udvikling i de senere år. I løbet af kurset fokuseres på udvalgte spørgsmål som den sikkerhedspolitiske situation, efterretningstjenesternes virke samt Danmark og den tyske deling.
Område 2-3
Tyran eller landsfader: Augustæisk magtiscenesættelse i skyggen af borgerkrigenes århundrede (Jesper Majbom Madsen)
Da Octavian besejrede Antonius først i slaget ved Actium (31 fvt.) og siden i Alexandria (30 fvt.), stod han uden en egentlig modstander og dermed som den reelle enehersker i Romerriget. Men han overtog også den enorme udfordring, det var at finde en form, der ville kunne sikre ro og stabilitet i en stat, som på få århundreder var vokset fra bystat til verdensrige. Svaret blev principatet. En forfatningsform hvor såvel den politiske som militære magt blev samlet omkring Octavian, som siden tog navnet Augustus. På kurset skal vi blandt meget andet fokusere på, hvordan og især hvorfor reformationen, som i forskningen omtales som en revolution, blev indført. En afgørende faktor i den forbindelse er Augustus’ selviscenesættelse, i hvilken litteratur, arkitektur og religion spillede en afgørende rolle. Endvidere skal vi diskutere, hvordan reformationerne blev modtaget af Roms politiske elite i samtiden og i de efterfølgende århundreder. Læsning af kilderne vil stå centralt, og vi vil i den forbindelse komme til at arbejde indgående med forfattere som Suetonius, Tacitus, Cassius Dio og Augustus selv, men også de augustæiske digtere Ovid, Horats og Vergil samt mønter vil blive inddraget for at belyse begrebet ”augustæisk propaganda”.
Kurset falder i to dele: en ugentlig undervisningsgang på to timer, hvor emnet er Augustus, og en serie forelæsninger om Italiens historie fra Romersk tid over middelalderens Rom og frem til det fascistiske og moderne Italien. I disse forelæsninger vil et særligt fokus være, hvordan de skiftende magthavere iscenesatte sig selv gennem kunst, arkitektur og byplanlægning. Anden del vil blive varetaget i fællesskab med Louise Nyholm Kallestrup og Nils Arne Sørensen. Der vil i forbindelse med kurset blive arrangeret en studietur til Rom i efterårets studieuge. Tilmeldingen åbner kort tid efter valget af områdefag i slutningen af maj. Der vil være et begrænset antal pladser, som fordeles mellem deltagere i de tre fagkurser, der alle har Italiens historie som et centralt element.
Dansk udenrigspolitik efter 1945 (Kristine Midtgaard og Mette Fentz)
Efter den kolde krigs afslutning har Danmark i stigende grad medvirket i internationale militære operationer. Under den kolde krig var dansk udenrigspolitik derimod mere tilbageholdende. Sådan karakteriseres dansk udenrigspolitik i hvert fald både i den historiske forskning og af nutidens politikere. Dele af forskningen hævder imidlertid også, at dansk udenrigspolitik under den kolde krig faktisk var mere akktiv end det undertiden vurderes. Formålet med kurset er at skabe overblik over og indsigt i dansk udenrigspolitik efter 1945 med henblik på at kunne forholde os til, i hvilken grad og på hvilke måder dansk udenrigspolitik har ændret sig før og efter den kolde krig og igen efter den 11. september 2001 og regeringsskiftet i Danmark samme år. Kurset skal styrke både den historiske forståelse og skabe grundlag for at forstå vigtige aktuelle debatter om Danmarks internationale placering. Konkret vil vi analysere Danmarks politik i det, der kaldes de fire udenrigspolitiske søjler: Norden, Europa (EF/EU), NATO og FN. Danmarks forhold til Østeuropa indfanges kun i begrænset grad af denne søjleinddeling og vil derfor være et særskilt fokusområde i kurset.
Fascismer: Studier i mellekrigstidens politiske historier (Nils Arne Sørensen)
Fascisme satte som ideologi, bevægelse og styreform meget store fingeraftryk på mellemkrigstidens europæiske historie – og er en hovedforklaring på, at perioden netop blev til tiden mellem krigene. I dette kursus vil vi undersøge, hvad fascisme mere præcist var; hvilke forhold der skabte og fremmede fænomenet; hvordan fascister styrede, når de fik magten, men også på, hvem der var deres modstandere. At kurset i titlen bruger flertalsformen, er ingen tilfældighed: Der er nemlig betydelige forskelle på de forskellige fascistiske bevægelser og styreformer. Derfor vil kurset for det første etablere et overblik over mellemkrigstiden som ”fascismens epoke” med særlig henblik på de lande, hvor fascismen fik størst indflydelse. Dernæst sætter vi fokus på én fascisme, nemlig den originale italienske version, hvor Mussolini kom til magten i 1922 og gennem de følgende tyve år stod i spidsen for et styre, der forsøgte at omfatte hele samfundslivet – at blive totalitært. Forsiden på det fascistiske ungdomsblad, Gioventù fascista, der er gengivet her, illustrerer fint fascismens idealer om militarisme og opopfrelse under det nationale fællesskab under Mussolinis ledelse. Til sidst vil perspektivet blive vendt om. Her skal vi undersøge, hvorfor fascismen ikke fik synderlig succes i Skandinavien.
Kurset falder i to dele: en ugentlig undervisningsgang på to timer, hvor emnet er fascismernes historie, og en serie forelæsninger om Italiens historie fra Romersk tid over middelalderens Rom og frem til det fascistiske og moderne Italien. I disse forelæsninger vil et særligt fokus være, hvordan de skiftende magthavere iscenesatte sig selv gennem kunst, arkitektur og byplanlægning. Anden del vil blive varetaget i fællesskab med Louise Nyholm Kallestrup og Jesper Majbom Madsen. Der vil i forbindelse med kurset blive arrangeret en studietur til Rom i efterårets studieuge. Tilmeldingen åbner kort tid efter valget af områdefag i slutningen af maj. Der vil være et begrænset antal pladser, som fordeles mellem deltagere i de tre fagkurser, der alle har Italiens historie som et centralt element.
Landbrug - et nødvendigt onde eller gode i historisk og nutidigt perspektiv (Per Grau Møller)
Undervisningen vil være bredt lagt an på flere måder: dels kronologisk hvor der tilsigtes et overblik fra år 1000 til nutiden, men med vægt på perioden fra 1600 og frem; dels geografisk hvor vi vil bevæge os i det nordeuropæiske rum, men især Sverige og Danmark; dels tematisk hvor vi vil beskæftige os med landbosamfundet som en sektor i samfundet og se på sociale og produktionsmæssige forhold. Landbrug spillede frem til ca. 1950 en meget stor rolle i det danske samfund; i dag er ikke så mange beskæftiget direkte ved landbruget, flere ved dets følgeerhverv (slagterier, mejerier, transport og handel) og erhvervet spiller fortsat en ikke ubetydelig rolle eksportmæssigt; stadig udnyttes over 60 % af det danske areal til landbrugsproduktion. Alle disse forhold skal vi beskæftige os med i et historisk perspektiv, hvor vi forsøger at få overblik over begrebsapparat og problemstillinger samtidig med at vi gennem dybdegående case-studier dykker ned i forskningsbaserede emner med kilder og deraf afledte spørgsmål.
Billede og samfund (Lars Bisgaard)
Ændrede Reformationen kirkerummene markant? Dette spørgsmål stiller en ny dansk disputats skrevet af Martin Wangsgaard Jürgensen. Det er tilmed en moderne disputats, for den bruger ny teoretisk indsigt om performativ handlen som afsæt for spørgsmålet. Dens materiale er de danske landsbykirker 1400-1600. Disputatsen vil fylde mere end halvdelen af pensum, som suppleres med ældre litteratur, ikke mindst værker af Axel Bolvig. Med Nationalmuseets ”Danmarks Kirker” som kildeværk vil der være rige muligheder for at formulere et bachelorprojekt i forlængelse af kurset.
Det sorte Amerikas historie: Fra Jim Crow æraen til valget af Barack Obama til president (Jørn Brøndal)
I 2008 blev Barack Obama valgt til USAs præsident. Når man betænker nationens racemæssige historie, forekommer dette næsten ubegribeligt. For blot 50 år siden fristede over halvdelen af den afroamerikanske befolkning en tilværelse i Sydstaterne som andenrangsborgere med påtvungen raceadskillelse. For 100 år siden blev en til to afroamerikanere slået ihjel ved lynchning hver uge. For 150 år siden henslæbte knap fire millioner sorte indbyggere deres liv som slaver. Samtidig var USA imidlertid et land, der blev grundlagt i frihedens og lighedens navn. Dette spændingsforhold mellem idealer og racemæssig praksis – dette amerikanske dilemma – bliver omdrejningspunktet for indeværende område. Vi vil stille skarpt på afroamerikanernes kamp for frihed og lighed, herunder den klassiske borgerrettighedsbevægelse under ledelse af Martin Luther King, Jr. Hovedfokus bliver på tiden fra grundlæggelsen af raceadskillelsessystemet (”Jim Crow-systemet”) i Sydstaterne i 1890erne til valget af Barack Obama til præsident, men indledningsvis kommer vi kort til at berøre nationens grundlæggelse, slaveriet og Den amerikanske Borgerkrig (1861-65).
*************************************************************************************