Undervisningsudbud for forårssemester 2012
Danmark og den Kolde Krig (Thomas Wegener Friis)
I 1945 fejrede Europa nazismens nederlag, og de fleste håbede, at verden nu endelig måtte opleve varig fred. I stedet fik europæerne et opdelt kontinent i en spaltet verden. På den ene side stod de kommunistiske diktaturer og på den anden den vestlige verden. Hver blok havde sin supermagt i førersædet, henholdsvis Sovjetunionen og USA. Kernen i den Kolde Krig var for det første en meget aktiv politisk strid, der delte samfund og familier, og for det andet de nye atomvåben, der truede at udslette hele menneskeheden. Den Kolde Krig var en konflikt, der kaldte på de store følelser, og til stadighed står til diskussion. Kurset belyser den Kolde Krigs overordnede udvikling i forhold til Danmark samt opridser historieforskningens udvikling i de senere år. I løbet af kurset fokuseres på udvalgte spørgsmål som den sikkerhedspolitiske situation, efterretningstjenesternes virke samt Danmark og den tyske deling.
Fejde, oprør og reformation, ca. 1400-1600 (Lars Bisgaard og Per Seesko)
Kurset vil se på fejder og oprør bred forstand i senmiddelalderens og renæssancens Danmark, og mere snævert på den danske reformation, med udblik til det øvrige Europa. Fejder var almindelige i det før moderne samfund. Åbne konflikter kunne bryde ud mellem grupper eller privatpersoner, der søgte at opnå deres mål ved at gribe til våben, i et samfund hvor staten endnu ikke kunne hævde et voldsmonopol. Med udgangspunkt i et bredt spektrum af konflikter i 1400- og 1500-tallets Danmark, lige fra nabostridigheder mellem adelige, til større opstande som de forekom i forbindelse med f.eks. Grevens Fejde, vil vi undersøge årsagerne til at fejder opstod i før moderne samfund, og vil bl.a. diskutere fejdernes fredsskabende potentiale, ligesom der vil være mulighed for at inddrage f.eks. kultur- og retshistoriske samt antropologiske tilgange til emnet.
Sex, løgn og laurbær: de julisk-claudiske kejsere (Tønnes Bekker-Nielsen)
År 30 f.Kr. indførte Octavian monarkiet i Rom, og de følgende hundrede år – indtil Neros død i 68 e.Kr. – havde én og samme familie, det julisk-claudiske dynasti, monopol på kejsermagten. Historiens dom over de julisk-claudiske herskere har været ganske hård. De historikere, der tidsmæssigt var nærmest på begivenhederne, Tacitus og Sueton, tegner et billede af vanvid, vilkårlighed, vold og seksuel perversion. På den anden side er deres regeringstid også vidne til en stabilisering af den nye statsform og en udbygning af rigets administration og infrastruktur, både i Rom og provinserne. Var der alligevel en mening i den julisk-claudiske galskab?
Demokratiet i det moderne Europa (Jeppe Nevers)
Efter 1. verdenskrig var demokratiet i høj kurs. Der grundlagdes nye demokratier i hele Europa, og den politiske teori satte den nye tids styreform i system. Men i 1920’erne og 1930’erne kom demokratiet i krise, og først efter anden verdenskrig var vejen banet for skabelsen af de europæiske demokratier, som vi kender dem i dag. Dette kursus giver et historisk overblik over demokratiets krise og genkomst i Europa i det 20. århundrede, og vi går særligt i dybden med forskellige ideer og teorier om demokrati i denne dramatiske periode.
Menneskerettigheder i det 20. århundrede (Kristine Midtgaard)
I dag stiller få spørgsmålstegn ved menneskerettigheder som et positivt fænomen. Menneskerettigheder bør være gyldige for alle individer. Hvorvidt menneskerettigheder repræsenterer en meningsfuld retlig og moralsk kategori er uomtvistet. Menneskerettigheder udgør et legitimt grundlag for at stater kan gå i krig. De tilbageværende spørgsmål vedr. internationale menneskerettigheder i dag er, hvorledes menneskerettighederne kan implementeres og hvordan menneskerettigheder og suverænitet kan forenes. Hensigten med kurset er at undersøge de internationale menneskerettigheders genese og diskutere, hvorledes menneskerettigheder i dag er blevet principielt selvfølgelige. Herunder er det hensigten at se på, hvad menneskerettigheder bestod i før og efter 1945, skabe overblik over, hvilke institutioner, erklæringer og konventioner, der danner det retlige grundlag for menneskerettighederne samt fokusere på, hvorledes menneskerettigheder er blevet anvendt i international politik. Her vil fokus bl.a. være på, hvorledes menneskerettighedernes udvikling kan være både en positiv fortælling med vægt på de fremskridt ("landmarks"), der har været med f.eks. centrale internationale erklæringer og en mere negativ fortælling, der anskuer de menneskeretlige fremskridt i lyset af, hvad staterne ikke blev enige om, og hvad menneskerettighederne dermed ikke omfatter.
************************************************************************************************
Undervisningsudbud for område 1 efterårssemester 2011
Den Franske Revolution, (Ulrik Langen)
Den franske revolution er den mest betydningsfulde politiske begivenhed i moderne europæisk historie. En omvæltning, der på længere sigt fik gennemgribende konsekvenser for vores måde at tænke på og vores måde at indrette vores samfund på. Revolutionen havde det hele - lidenskab, drama, had, kærlighed, magt, fanatisme, storhed, undertrykkelse og frihed. Kurset vil give en grundig indføring i de komplicerede begivenhedsrækker og den omskiftelige politiske kultur i Frankrig fra årene før revolutionen til Napoleons fald i 1814. Desuden vil de forskellige historiske tolkninger af revolutionen diskuteres.
1968 - I Danmark og Europa, (Erik Kulavig)
”Vær realistisk – kræv det umulige!”
Var 1968 et ungdomsoprør, et studenteroprør, et kvindeoprør, en kulturrevolution, en national katastrofe eller blot en tilpasning af samfundsforholdene, kulturen og mentaliteten til den moderne kapitalismes krav til arbejdskraften? Alle disse spørgsmål og dem, der må opstå undervejs, vil vi søge svar på ved læsningen af dele af oprørets historiografi – herunder næsten friske danske bidrag – og gennem forsøg på at leve os ind i tidsånden gennem litteratur, musik, billeder, politiske manifester, film og filosofi.
1215 - Året der forandrede verden, (Kurt Villads Jensen)
Et af de helt afgørende årstal i Europas og Verdens historie er 1215. I England tvang stormænd kongen til at udstede det store frihedsbrev, Magna Carta, som blev begyndelsen til parlamentarismen og – på meget langt sigt – det moderne demokrati i Vesten. I Rom mødtes kirkefolk fra hele Vesteuropa i Laterankirken og diskuterede syndsbevidsthed, skriftemål, kætteri og korstog. Kristendommen blev en personlig samvittighedssag, som vi kender den i dag, og kirken blev en magtfuld institution med administration og domsmyndighed. I Tyskland blev Fredrik 2. kronet til konge og lagde sig snart ud med paven og blev bandlyst, men vandt Jerusalem i skakspil fra sultan Kamil. I det fjerne Kina erobrede Djengis Khan Peking i strømme af blod, og snart var mongolernes sejrende hære trængt langt ind i Polen og stod få hundrede kilometer fra den danske grænse.
Undervisningsudbud for område 2-3 efterårssemester 2011
Holocaust: Folkedrabet på Europas jøder 1933-45, (Therkel Stræde)
Shoah, Endlösung, Holocaust: folkedrabet på Europas jøder ramte ned i hjertet af den europæiske civilisation. På mindre end fire år dræbtes 6 millioner mænd, kvinder og børn på bestialske måder, fordi de angiveligt tilhørte en anden "race" end det tyske "herrefolk". Nogen ser Holocaust som et resultat af moderniteten og udtryk for, hvad det moderne, oplyste menneske er istand til, andre som produkt af irrationalitet, antisemitisme og urgammelt had, atter andre som et "sort hul" i historien, utilgængeligt for rationel, videnskabelig forklaring.
Middelalderens helgener - fra magtfulde konger til hysteriske anorektikere, (Kurt Villads)
Nogle få personer i middelalderen endte med at bliver helgener – med at få en direkte forbindelse til Gud, så de kunne gøre mirakler, og efter deres død kunne andre anråbe dem om hjælp og besøge deres grave og blive helbredt. Var det bevidst fup og svindel fra kyniske kirkefolks side, eller udtryk for alvorlig ment tro?
Den danske enevælde 1660-1848: idé, system, epoke og arvegods, (Michael Bregnsbo)
De danske konger var i perioden 1660 til 1848 de mægtigste nogetsteds i verden, idet Kongeloven af 1665 – noget så selvmodsigende som en enevældig forfatning – gav dem al lovgivende, udøvende og dømmende magt. Undervisningsforløbet vil søge at finde svar på spørgsmål som: Hvorfor blev der egentlig indført enevælde? Og hvordan bar de forskellige konger sig konkret ad med at udøve deres enevældige magt? Hvordan iscenesatte de den? Hvordan legitimerede de den? Hvordan søgte de at styre og udvikle samfundet? Og reagerede befolkningen herimod? Hvilke kritikere var der af enevælden, og hvordan gik det dem? Hvorfor faldt enevælden i 1848? Hvilket præg har enevælden sat på dansk samfundsliv og politisk kultur frem til i dag?
Dansk udenrigspolitik fra 1945, (Kristine Midtgaard)
Kursets formål er at analysere udviklingen i dansk udenrigspolitik efter 1945. Der vil blive taget udgangspunkt i den historiografiske debat. Derpå vil dansk udenrigspolitik i NATO, FN, EF/EU og Norden blive belyst via nyere forskning og udvalgt kildemateriale.
Stalinismen til hverdag, (Erik Kulavig)
Med udgangspunkt i analyser og diskussioner af en række værker og kilder vil vi søge at nå til en forståelse af ”hverdagslivet” for almindelige mennesker i den totalitære sovjetstat. Det vil også blive belyst i hvilket omfang den kultur og socialhistoriske skole, som der her er tale om, bringer os videre i forståelsen af det sovjetiske system under Stalin.
Djævelen mælkepiger. Forfølgelser af hekse i Danmark og Europa 1450-1650, (Louise Nyholm Kallestrup)
I den tidlig moderne periode blev mere end 100.000 mennesker forfulgt for hekseri i Europa. Magthaverne anså hekse for at have indgået en pagt med djævelen - de var Satans allierede i det store opgør med Gud. Målet var at omstyrte det kristne samfund og alle kristne mennesker. Det er hensigten med kurset at skabe forståelse for hekseforfølgelserne som fænomen, på hvilke præmisser de udviklede sig og hvordan de forløb. De protestantiske reformationer i det 16. århundrede står centralt, og vi vil koncentrere os om både protestantisk og katolsk hekseforfølgelse. I det protestantiske Danmark blev over halvdelen af de anklagede brændt på bålet, hvorimod de katolske inkvisitorer søgte andre strafmetoder end henrettelsen. Foruden faglitteratur skal vi læse en række kilder, først og fremmest hekseprocesser, men også vejledninger i hekseforfølgelse og lovtekster.
*************************************************************************************************
Undervisningsudbud forårssemester 2011
Christian 2. – blodbadets konge
Christian 2. (1481-1559 har det hele. Hans kongetid var spændende som nogens: han nåede til tops på den europæiske fyrstescene, men endte alligevel sine dage som tilfangetagen og fængslet. Hans undersåtter gjorde oprør for første gang i 100 år, og dog stod hans trofaste støtter bi, så borgerkrigen lurede. Med hans landflygtighed endte Kalmarunionens 125-årige periode, og alligevel skulle tanken om dens genskabelse tryllebinde i lige så lang tid fremover. Han havde den yndigste elskerinde, som ikke desto mindre blev ham en klods om benet. Hans eftermæle, der har delt vandene i generationer, diskuteres stadigvæk.Et studie i Christian 2. er et studie i tidsinddelingens tyranni, i statsdannelsens kvantespring fremad, i Machiavelli i praksis, i Reformationens mulighed og i historieskrivningens stadige omskiftelighed. Det er kort sagt dødspændende.
Den russiske revolution
Rusland 1880-1921: Industrialisering, modernisering, krig, revolution og borgerkrig. Hvad skete der i Rusland i 1917? Hvad var forudsætningerne, og hvordan blev følgerne? Disse spørgsmål og mange andre vil vi finde svar på i kilder, historiske analyser (politisk historie, socialhistorie og kulturhistorie), film og skønlitteratur og diskutere dem.
Det romerske Grækenland
Med sejren over Kleopatra og erobringen af Egypten indlemmede Octavian det sidste af de uafhængige hellenistiske kongedømmer i Romerriget. Den græske verden blev underlagt romersk kontrol politisk såvel som administrativt, og en række romerske institutioner blev implementeret i de græske bystater. Men hvordan påvirkede romersk overherredømme den græske verden kulturelt? Med udgangspunkt i det græske fastland (især Athen, men også Korinth og Sparta) skal vi se nærmere på udviklingen i den græske verden efter den romerske magtovertagelse. Vi skal blandt meget andet se på, hvilke politiske, administrative og sociale ændringer der fulgte i kølvandet på den romerske tilstedeværelse. Ydermere skal vi se, hvorledes romersk overherredømme påvirkede de græske samfund kulturelt og i den forbindelse diskutere spørgsmålet omkring etnisk og kulturel identitet. Så grækerne eller nogle grækere sig selv som romere, eller afstod den græske befolkning i Romerriget fra at opfatte sig selv som romere?