Mandag d. 26. april
Vi landede tidlig mandag morgen i Istanbuls nye lufthavn på den asiatiske side af byen og sejlede derfra over Marmarahavet. Om eftermiddagen så vi os omkring i Iznik / Nikaia: en lokal udgave af Hagia Sophia (hvor den nikænske trosbekendelse blev vedtaget i 325), et antikt teater, fine byporte, en grøn moske, et spændende museum med masser af indskrifter - på både græsk og arabisk - samt en lidt ydmyg, tom sarkofag.
Dagens bemærkning (Poul Pedersen) i bussen på vej fra lufthavnen: "Hvorfor har de flyttet vandet"?
Tirsdag d. 27. april
Først beså vi den modene by Canakkale med autentisk Hollywood træhest - samt et meget fint arkæologisk museum og derefter Trojas mange ruiner.
Dagens bemærkning (Jesper Majbom Madsen) ved indgangen til det arkæologiske område i Troja: "dét ville være et godt sted at lufte sin hund!"
Den antikke by, der er strategisk beliggende ved indgangen til Dardanellerne, er
sandsynligvis identisk med det homeriske
Troja, hvor Den Trojanske Krig udkæmpedes. En stor høj, af tyrkerne kaldet
Hissarlik, mentes at være stedet for en antik græsk-romersk by,
Ilion, og i 1822 blev det foreslået, at det var Homers
Troja. Ingen troede dog på det, og først da den tyske arkæolog H. Schliemann, senere bistået af W. Dörpfeld, foretog udgravninger 1870-94, fremkom rester af en bronzealdercivilisation, der evt. kunne bevise teorien. Der er fundet spor af mindst 9 byggefaser på stedet, hvoraf det såkaldte Troja 7a (1250-1180) stemmer bedst overens med det homeriske Troja - både hvad tid og omstændigheder (ødelagt af stor brand) angår.
Når man nu "ikke ved så meget om Troja", er det godt, at der findes guidebøger, infotavler og studerende, man kan spørge til råds!!
Dagens "Miss".........
Onsdag d. 28. april
Det antikke
Pergamon ligger på et højdedrag ved det nuværende Bergama i det nordvestlige Tyrkiet. Byen var en af Lilleasiens vigtigste byer i hellenistisk og romersk tid. Byen er - i modsætning til Priene - indrettet efter terrænet og et udtryk for den såkaldte "monumentale urbanisme", hvor templet kun er en del "die Gesamtanlage". Den ældste del af Pergamons bebyggelse findes øverst på det 355 m høje bjerg. Her ligger kongepaladserne, arsenalerne og den gamle Athenahelligdom med det tilstødende bibliotek. Herunder følger bl.a. det store Zeusalter, som i dag (i delvis rekonstrueret form) kan ses på Pergamonmuseet i berlin.
Dagens bemærkning (Poul Pedersen) foran Trajantemplet (og alt andet romersk): "Nej, dét der er ikke gammelt!"
På myrens fodsti...... Dagens Miss...........
Torsdag d. 29. april
Efesos var en rig græsk koloni, grundlagt o. 600 fvt.. Byen havde stor religiøs og handelsmæssig betydning især pga. dens beligghed, der gjorde den til knudepunkt for trafikken mellem de vigtigste byer i provinsen Asien. Dagens højdepunkt var de såkaldte "Hanghäuser", som var de velstående Efesosborgeres beboelseshuse (de fleste fra 1. årh, evt.). Der var masser af meget velbevarede vægmalerier og gulvmosaikker, og man kunne se de tyrkiske og østrigske arkæologer "in anction" - i gang med at samle de mange "puslespil".
Dagens bemærkning (Caroline Dybdal Holm) midt i turistvrimlen i Efesos' gader: "Jeg kan ikke lide børn! Faktisk tror jeg heller ikke, at jeg kunne lide børn, da jeg selv var barn.!"
Dagens mis....
Artemistemplet - engang et af den antikke verdens syv underværker - i dag reduceret til én (rekonstrueret) sølje!
Fredag d. 30. april
Prienes oprindelige placering kendes ikke, men efter at være blevet mudret til af Mæanderfloden blev den i 4. årh. fvt. flyttet til 15 km SV for den moderne by Söke på Mycalebjergets plateauer. Der findes betydelige rester af den hellenistiske og romerske by. Den blev anlagt med gader i et retvinklet gadenet, som nærmest blev tvunget ned over det kuperede terræn, og omgivet af en bymur. Et af de bedst bevarede hellenistiske teatre (med skenebygning) og et bouleuterion kan ses her; der er endvidere eksempler på privathuse fra 200-t. f.Kr., rester af flere templer, bl.a. et jonisk tempel for Athena Polias af arkitekten Pytheos (dediceret af Alexander den Store) samt et gymnasion og et stadion fra 100-t. f.Kr.
Dagens observation (vedr. Christian Høgel): det er rygsækken, der gør forskellen!
En volut set fra siden med bånd af skælornament (t.v.), som også er et af kendetegnene ved Maussollæet (t.h.) og Zeustemplet i Labraunda - iflg. PP (i midten).
2.000 tusind års gammel graffiti: efeberne i gymnasiet ridsede deres navne ind i væggen.
Ό ΤΟΠΟΣ + navnet i genitiv betyder "dette er NN's plads". Klik på billederne hvis du vil læse nogle af navnene.
Milet ved Mæanderfloden var en vigtig havneby med fire havne. Betydelige rester fra forskellige perioder er bevaret af den antikke by. Byen er delvis anlagt i retvinklede gadesystemer. Fire markedspladser med søjlehaller er konstateret; den ene, Sydmarkedet, er med sine 33.000 m
2 det største bevarede i den græske verden. Den ældste helligdom i Milet var Athenatemplet; vigtigere var imidlertid Apollon Delfinion-helligdommen, hvorfra der hvert forår udgik en procession til orakelhelligdommen for Apollon i Didyma. Endvidere er der flere badeanlæg, gymnasion, bouleuterion, et 230 m langt hellenistisk stadion, byens romerske kildehus og monumentale grave. Den største og mest velbevarede bygning er et badeanlæg fra kejserinde Faustinas tid (100-t. e.Kr.); teatret er det bedst bevarede fra romersk tid og det største i Lilleasien med plads til mere end 15.000 tilskuere.
Det sumpede område ved havnestoaen var rigt på dyre og planteliv, og der blev fotograferet flittigt.
Didyma ligger
20 km syd for Milet, som den var forbundet med via en hellig vej. Det var en antik helligdom og kildeorakel for Apollon En gammel præsteslægt, branchiderne, bestyrede oraklet. I helligdommen er der fundet rester af et tempel i tre faser, det ældste fra ca. 700 f.Kr., det yngste påbegyndt ca. 330 f.Kr., men aldrig fuldendt. Det yngste var med sine 118 m×60 m et af antikkens største; det havde en dobbelt søjlehal med næsten 20 m høje søjler omkring hovedrummet, som var en åben kultgård. I gården var et laurbærtræ og en lille bygning, som menes at være kildehus for den hellige kilde. Pga. frygt for goterne blev templet i 263 e.Kr. omdannet til en fæstning og senere til en kristen basilika, der ødelagdes ved et jordskælv i 1493.
Lørdag d. 1. maj
Zeushelligdommen
La Braunda ligger ca. 15 km nord for Milas (det antikke Mylasa) i det bjergrige Karien. Helligdommen var hovedkultsted for det kariske dynasti hekatomniderne i 300-t. fvt., især satrappen Maussollos og broderen Idreus. Der er bl.a. bevaret rester af to andron-bygninger (spisesale), Zeustemplet, et propylonanlæg og et kildehus. Arkitekten i det 4. årh. var Pytheos, som også var hovedarkitekten bag Halikarnassos' og senere Prienes byggeboom.
Zeus Labrandeus med sin dobbeltøkse,
labrys, som han skulle have kløvet den store klippe (øverst th. i billedet) med.
Dedikationsindskrift på andron B's arkitrav ΜΑΥΣΣΩΛΛΟΣ (klik på billedet); den alternative anvendelse som havebænk var nok ikke påtænkt.
Alindabefæstningen nord for Labraunda var Maussollos' søster Adas eksil efter hun var blevet detroniseret af deres lillebror Pixodarus. Hér tog hun imod Alexander den Store i 334 fvt., og da han kort efter indtog Halikarnassos, gjorde han hende til enehersker i Karien.
Et oliventræ, der kunne være Philomon og Baucis' tvillingestamme fra Ovids
Metamorfoser, et nutidigt - lidt træt - muldyr og antikt genbrug.
Søndag d. 2. maj
På vej til Bodrum holdt vi frokostpause i den antikke by
Euromos, hvis Zeustempel fra kejser Hadrians tid er meget velbevaret. Flere af de korintiske søjler har dedikationsindskrifter. Om eftermiddagen besøgte vi korsridderborgen i Bodrum – Pouls andet hjem. Her holder
Bodrums museum for undervandsarkæologi til.
I oldtiden var
Halikarnassos en af de vigtigste byer i landskabet Karien. Byen blev antagelig grundlagt omkring 1000 f.Kr. af grækere fra Peloponnes. Halikarnassos' første blomstringstid faldt formodentlig i første halvdel af 400-t. f.Kr. under et karisk dynasti, hvis berømteste medlem var dronning Artemisia 1. I den periode voksede historikeren Herodot op i byen, og rester af et smukt tempel og af store klippegrave vidner om et betydeligt kulturelt og økonomisk niveau.
Halikarnassos' vigtigste periode indtrådte ca. 100 år senere, da Mausolos i 377 f.Kr. blev persisk statholder, satrap, over det sydvestlige Lilleasien og gjorde byen til sin hovedstad. Han lod den nyanlægge med et retvinklet gadenet, som slettede næsten alle spor af den gamle by, og han indkaldte nogle af den græske verdens mest fremragende arkitekter og kunstnere til at udsmykke byen med skulpturer og med nye templer og helligdomme. Blandt de mest berømte monumenter er Mausolos' palads med en tilhørende hemmelig havn; paladset ligger nu under johaniterborgen Castellum Sancti Petri, af lat. Petro-, svarende til tyrk. Bodr-, derfor byens moderne navn Bodrum.
En superstjerne og fire andre berømtheder i Halikarnassos!
Mandag d. 3. maj
Mausoleet i Halikarnassos, satrappen Mausolos gravmæle var et af den antikke verdens syv underværker. Opførelsen af Mausoleet blev påbegyndt af Mausolos ca. 360 f.Kr. og videreførtes af hans dronning, Artemisia 2.; det stod antagelig færdigt ca. 350 f.Kr. Bygningsværket tilskrives de to græske arkitekter Satyros og Pytheos. Mausoleet er omtalt af flere antikke forfattere, bl.a. Plinius d.æ. Det er især berømt for den skulpturelle udsmykning, hvortil førende klassiske billedhuggere som Timotheos, Skopas, Leochares og Bryaxis skal have bidraget. Formsproget er rent græsk, men den billedlige dekoration viderefører med sin overdådighed den lokale karisk-lykiske tradition. Hvad der stod tilbage af bygningen, blev totalt nedrevet mellem 1493 og 1522, og materialerne anvendt til udbygning af det lokale johanniterkastel. Britiske arkæologer gennemgravede 1856-58 jordfylden over fundamentudskæringen i klippen og medtog til British Museum alt, hvad de fandt af skulpturfragmenter, men kun udstillingsegnede prøver på arkitekturfragmenterne. 1966-77 udgravede en dansk ekspedition under ledelse af professor Kristian Jeppesen området. Ved genudgravningen af tomten 1970-72 genfandt man de fleste af arkitekturfragmenterne, og disse har sammenholdt med de britiske fund og Plinius' beskrivelse bidraget væsentligt til afklaring af rekonstruktionsproblemerne.
Dagens miss .....
Halikarnassos' antikke teater.
Tirsdag d. 4. maj
Om morgenen fløj vi fra den lokale lufthavn i Milas tilbage til Istanbul, hvor vi først besøgte det arkæologiske museum. Det var især den såkaldte Aleksandersarkofag, der tiltrak sig interesse. Den blev fundet i 1887 i en kammergrav fra den kongelige gravplads i Sidon, nuværende Saida i Libanon. Den særdeles velbevarede kiste er udsmykket med bemalede relieffer, der viser dels den kongelige jagt, dels en kampscene, formodentlig slaget ved Issos i 333 f.Kr., hvor Alexander den Store i spidsen for grækere og makedonere besejrede den persiske konge, Dareios 3. Alexander selv ses yderst tv. med løveskindshjelm på en stejlende hest. Istanbul hed oprindelig Byzantion og var en græsk koloni. Beliggenheden ved Bosporus gjorde den til et knudepunkt i grækernes handel. I 330 blev Byzantion nygrundlagt af Konstantin den Store og gjort til Romerrigets nye hovedstad under navnet Nova Roma, et navn, der dog hurtigt blev fortrængt af det uofficielle navn Konstantinopolis, dvs. 'Konstantins by'.
Sofiakirken er den største kirkebygning i Istanbul, opført som katedral og paladskirke for kejser Justinian 532-537 og viet til Den Hellige Visdom (gr. Hagia Sofia, tyrkisk Ayasofya)). Efter osmannernes erobring af Konstantinopel i 1453 blev Sofiakirken taget i brug som moské, og der tilføjedes fire minareter. Specifikt kristne billeder blev fjernet eller tildækket; de bevarede er afdækket efter bygningens omdannelse i 1935 til museum for byzantinsk og osmannisk kunst. I gallerierne er der i 1964 og 1975 fundet runer, ridset af Halfdan og Are eller Arne; disse var antagelig væringer i kejserens livvagt i 1000-t.
Tre andre must see's i Istanbul: Den blå moské (husk tørklæder), den (MEGET) store bazar og hippodromen med kejser Theodosius' obelisk (opr. fra Karnak-templet i Luxor i Ægypten).
Onsdag d. 5. maj
I forstaden Yenikapi opdagede arkæologer i forbindelse med et metrobyggeri i 2004 resterne af kejser Theodosius’ havn fra det 4. århundrede. O. 1500 var hele området mudret til, hvilket gør, at fundene er så velbevarede. Indtil nu er der fundet 32 skibe af forskellig størrelse – nogle med last. Arkæologer fra Istanbuls universitet og arkæologiske museum har været i Danmark for at lade sig inspirere af vikingeskibsmuseet i Roskilde, inden de går i gang med at bygge et museum for fundene fra Yenikapi.
Resterne af kejser Theodosius' triumfbue fra tidlig byzantinsk tid kan stadig ses i Istanbuls bymidte. Bemærk at søjlerne er udformet som Hercules’ kølle; på billedet t.v. ses endda hans fingeraftryk (klik på billedet af rekonstruktionen, hvis du vil se, hvor hånden har siddet).
Den sidste eftermiddag blev brugt i kejser Justinians underjordiske cisterner fra det 6. årh., på krydderibazaren og på en sejltur over til den asiatiske del af Istanbul - forbi Orientekspressens banegård. Den blev ligesom cisternerne og "vores" banegård Sirkeci brugt i James Bond-filmen From Russia with Love.
Et sidste farvel til en fantastisk by.