Uddannelsen sigter først og fremmest mod ansættelse i erhvervslivet. En bachelor fra International virksomhedskommunikation kan løse en bred vifte af fremmedsproglige kommunikationsopgaver, og typiske arbejdsområder vil være inden for:
- international handel, marketing, service og turisme
- informationsvirksomhed
- internationale organisationer, herunder EU
Din jobprofil vil selvfølgelig være afhængig af, hvilken sproglige og ikke-sproglige fag du har valgt. Behovet for velkvalificerede erhvervssproglige medarbejdere i virksomheder med udenlandske kontakter stiger i takt med den øgede internationalisering. Samtidig bliver kommunikationen stadig vigtigere for virksomhedernes konkurrenceevne, og det betyder, at mulighederne for beskæftigelse er mange og varierede.
Med en 2-årig kandidatoverbygning kan den studerende komme op på kandidatniveau og opnå den sproglige ekspertise, der fx giver adgang til stillinger som translatør og tolk samt undervisnings- og forskningsstillinger.