2005-studieordningen
Bachelor
Centralt fag i Historie (135 ECTS)
En bachelor i Historie har et grundlæg­gende indblik i den historiske udvikling i form af overordnede sammen­hænge og lange forløb og i form af studier af udvalgte temaer og epoker med disses sociale, økonomiske, politiske og kulturelle særtræk. Endvidere har bacheloren grundlæggende indblik i historiefagets teorier og metoder – dels i et ana­lyse­strategisk perspektiv med henblik på tilegnelsen af redskaber og forud­sæt­ninger for selvstændig udarbejdelse af opgaver (blandt andet tekstanalytiske metoder og kildekritik), dels i et rent erkendelses- og videnskabsteoretisk perspektiv. Som følge heraf har bacheloren erfaring i at søge og finde informationer, herunder at benytte arkiver, samt kunne redegøre for og forholde sig til fortolkninger af historien og det grundlag, de hviler på. Yderligere har bacheloren kendskab til udvalgte aspekter af de samfundsvidenskabelige discipliner. Endelig har en bachelor afprøvet at sammenknytte disse delelementer til et samlet hele i bachelorprojektet.