Introarrangement for nye studerende
Datoer for introarrangementet for de nye studerende på årgang 2012 er nu lagt fast. Vi starter mandag d. 3. september kl. 9.15, og de følgende to uger vil der være et intensivt introforløb med dage på universitetet fra kl. ca. 9 til ca. 16. Forløbet afsluttes med en eksamen i weekenden d. 14-16. september.
Hytteturen løber af stabelen i weekenden d. 28-30. september, så skriv allerede nu datoerne i kalenderen.
Undervisningsudbud for efterårssemestret 2012
Område 1:
Den russiske revolution (Erik Kulavig)
Rusland 1880-1921: Industrialisering, modernisering, krig, revolution og borgerkrig. Hvad skete der i Rusland i 1917? Hvad var forudsætningerne, og hvordan blev følgerne? Disse spørgsmål og mange andre vil vi finde svar på i kilder, historiske analyser (politisk historie, socialhistorie og kulturhistorie), film og skønlitteratur og diskutere dem.
Korstogene i Middelhavet og i Østersøen - Blod, land, penge og sjæle (Kurt Villads Jensen)
Korstogene begyndte med den blodige erobring af Jerusalem i 1099, men ideen bredte sig øjeblikkeligt, også til Østersøen. Europæiske konger og stormænd kæmpede mod muslimer, danske kæmpede også mod hedenske vendere i Nordtyskland.
Korsfarerne var hellige krigere og rigtige riddere, og de skabte nye kristne riger. Fra korstogstiden stammer også nutidens tanker om krig og nutidens vestlige forståelse af islam og muslimer.
Danmark under den kolde krig (Thomas Wegener Friis)
1945 fejrede Europa nazismens nederlag, og de fleste håbede, at verden nu endelig måtte opleve varig fred. I stedet fik europæerne et opdelt kontinent i en spaltet verden. På den ene side stod de kommunistiske diktaturer og på den anden den vestlige verden. Hver blok havde sin supermagt i førersædet, henholdsvis Sovjetunionen og USA. Kernen i den Kolde Krig var for det første en meget aktiv politisk strid, der delte samfund og familier, og for det andet de nye atomvåben der truede at udslette hele menneskeheden. Den Kolde Krig var en konflikt, der kaldte på de store følelser, og til stadighed står til diskussion. Kurset belyser den Kolde Krigs overordnede udvikling i forhold til Danmark samt opridser historieforskningens udvikling i de senere år. I løbet af kurset fokuseres på udvalgte spørgsmål som den sikkerhedspolitiske situation, efterretningstjenesternes virke samt Danmark og den tyske deling.
Område 2-3
Tyran eller landsfader: Augustæisk magtiscenesættelse i skyggen af borgerkrigenes århundrede (Jesper Majbom Madsen)
Da Octavian besejrede Antonius først i slaget ved Actium (31 fvt.) og siden i Alexandria (30 fvt.), stod han uden en egentlig modstander og dermed som den reelle enehersker i Romerriget. Men han overtog også den enorme udfordring, det var at finde en form, der ville kunne sikre ro og stabilitet i en stat, som på få århundreder var vokset fra bystat til verdensrige. Svaret blev principatet. En forfatningsform hvor såvel den politiske som militære magt blev samlet omkring Octavian, som siden tog navnet Augustus. På kurset skal vi blandt meget andet fokusere på, hvordan og især hvorfor reformationen, som i forskningen omtales som en revolution, blev indført. En afgørende faktor i den forbindelse er Augustus’ selviscenesættelse, i hvilken litteratur, arkitektur og religion spillede en afgørende rolle. Endvidere skal vi diskutere, hvordan reformationerne blev modtaget af Roms politiske elite i samtiden og i de efterfølgende århundreder. Læsning af kilderne vil stå centralt, og vi vil i den forbindelse komme til at arbejde indgående med forfattere som Suetonius, Tacitus, Cassius Dio og Augustus selv, men også de augustæiske digtere Ovid, Horats og Vergil samt mønter vil blive inddraget for at belyse begrebet ”augustæisk propaganda”.
Kurset falder i to dele: en ugentlig undervisningsgang på to timer, hvor emnet er Augustus, og en serie forelæsninger om Italiens historie fra Romersk tid over middelalderens Rom og frem til det fascistiske og moderne Italien. I disse forelæsninger vil et særligt fokus være, hvordan de skiftende magthavere iscenesatte sig selv gennem kunst, arkitektur og byplanlægning. Anden del vil blive varetaget i fællesskab med Louise Nyholm Kallestrup og Nils Arne Sørensen. Der vil i forbindelse med kurset blive arrangeret en studietur til Rom i efterårets studieuge. Tilmeldingen åbner kort tid efter valget af områdefag i slutningen af maj. Der vil være et begrænset antal pladser, som fordeles mellem deltagere i de tre fagkurser, der alle har Italiens historie som et centralt element.
Dansk udenrigspolitik efter 1945 (Kristine Midtgaard og Mette Fentz)
Efter den kolde krigs afslutning har Danmark i stigende grad medvirket i internationale militære operationer. Under den kolde krig var dansk udenrigspolitik derimod mere tilbageholdende. Sådan karakteriseres dansk udenrigspolitik i hvert fald både i den historiske forskning og af nutidens politikere. Dele af forskningen hævder imidlertid også, at dansk udenrigspolitik under den kolde krig faktisk var mere akktiv end det undertiden vurderes. Formålet med kurset er at skabe overblik over og indsigt i dansk udenrigspolitik efter 1945 med henblik på at kunne forholde os til, i hvilken grad og på hvilke måder dansk udenrigspolitik har ændret sig før og efter den kolde krig og igen efter den 11. september 2001 og regeringsskiftet i Danmark samme år. Kurset skal styrke både den historiske forståelse og skabe grundlag for at forstå vigtige aktuelle debatter om Danmarks internationale placering. Konkret vil vi analysere Danmarks politik i det, der kaldes de fire udenrigspolitiske søjler: Norden, Europa (EF/EU), NATO og FN. Danmarks forhold til Østeuropa indfanges kun i begrænset grad af denne søjleinddeling og vil derfor være et særskilt fokusområde i kurset.
Fascismer: Studier i mellekrigstidens politiske historier (Nils Arne Sørensen)
Fascisme satte som ideologi, bevægelse og styreform meget store fingeraftryk på mellemkrigstidens europæiske historie – og er en hovedforklaring på, at perioden netop blev til tiden mellem krigene. I dette kursus vil vi undersøge, hvad fascisme mere præcist var; hvilke forhold der skabte og fremmede fænomenet; hvordan fascister styrede, når de fik magten, men også på, hvem der var deres modstandere. At kurset i titlen bruger flertalsformen, er ingen tilfældighed: Der er nemlig betydelige forskelle på de forskellige fascistiske bevægelser og styreformer. Derfor vil kurset for det første etablere et overblik over mellemkrigstiden som ”fascismens epoke” med særlig henblik på de lande, hvor fascismen fik størst indflydelse. Dernæst sætter vi fokus på én fascisme, nemlig den originale italienske version, hvor Mussolini kom til magten i 1922 og gennem de følgende tyve år stod i spidsen for et styre, der forsøgte at omfatte hele samfundslivet – at blive totalitært. Forsiden på det fascistiske ungdomsblad, Gioventù fascista, der er gengivet her, illustrerer fint fascismens idealer om militarisme og opopfrelse under det nationale fællesskab under Mussolinis ledelse. Til sidst vil perspektivet blive vendt om. Her skal vi undersøge, hvorfor fascismen ikke fik synderlig succes i Skandinavien.
Kurset falder i to dele: en ugentlig undervisningsgang på to timer, hvor emnet er fascismernes historie, og en serie forelæsninger om Italiens historie fra Romersk tid over middelalderens Rom og frem til det fascistiske og moderne Italien. I disse forelæsninger vil et særligt fokus være, hvordan de skiftende magthavere iscenesatte sig selv gennem kunst, arkitektur og byplanlægning. Anden del vil blive varetaget i fællesskab med Louise Nyholm Kallestrup og Jesper Majbom Madsen. Der vil i forbindelse med kurset blive arrangeret en studietur til Rom i efterårets studieuge. Tilmeldingen åbner kort tid efter valget af områdefag i slutningen af maj. Der vil være et begrænset antal pladser, som fordeles mellem deltagere i de tre fagkurser, der alle har Italiens historie som et centralt element.
Landbrug - et nødvendigt onde eller gode i historisk og nutidigt perspektiv (Per Grau Møller)
Undervisningen vil være bredt lagt an på flere måder: dels kronologisk hvor der tilsigtes et overblik fra år 1000 til nutiden, men med vægt på perioden fra 1600 og frem; dels geografisk hvor vi vil bevæge os i det nordeuropæiske rum, men især Sverige og Danmark; dels tematisk hvor vi vil beskæftige os med landbosamfundet som en sektor i samfundet og se på sociale og produktionsmæssige forhold. Landbrug spillede frem til ca. 1950 en meget stor rolle i det danske samfund; i dag er ikke så mange beskæftiget direkte ved landbruget, flere ved dets følgeerhverv (slagterier, mejerier, transport og handel) og erhvervet spiller fortsat en ikke ubetydelig rolle eksportmæssigt; stadig udnyttes over 60 % af det danske areal til landbrugsproduktion. Alle disse forhold skal vi beskæftige os med i et historisk perspektiv, hvor vi forsøger at få overblik over begrebsapparat og problemstillinger samtidig med at vi gennem dybdegående case-studier dykker ned i forskningsbaserede emner med kilder og deraf afledte spørgsmål.
Billede og samfund (Lars Bisgaard)
Ændrede Reformationen kirkerummene markant? Dette spørgsmål stiller en ny dansk disputats skrevet af Martin Wangsgaard Jürgensen. Det er tilmed en moderne disputats, for den bruger ny teoretisk indsigt om performativ handlen som afsæt for spørgsmålet. Dens materiale er de danske landsbykirker 1400-1600. Disputatsen vil fylde mere end halvdelen af pensum, som suppleres med ældre litteratur, ikke mindst værker af Axel Bolvig. Med Nationalmuseets ”Danmarks Kirker” som kildeværk vil der være rige muligheder for at formulere et bachelorprojekt i forlængelse af kurset.
Det sorte Amerikas historie: Fra Jim Crow æraen til valget af Barack Obama til president (Jørn Brøndal)
I 2008 blev Barack Obama valgt til USAs præsident. Når man betænker nationens racemæssige historie, forekommer dette næsten ubegribeligt. For blot 50 år siden fristede over halvdelen af den afroamerikanske befolkning en tilværelse i Sydstaterne som andenrangsborgere med påtvungen raceadskillelse. For 100 år siden blev en til to afroamerikanere slået ihjel ved lynchning hver uge. For 150 år siden henslæbte knap fire millioner sorte indbyggere deres liv som slaver. Samtidig var USA imidlertid et land, der blev grundlagt i frihedens og lighedens navn. Dette spændingsforhold mellem idealer og racemæssig praksis – dette amerikanske dilemma – bliver omdrejningspunktet for indeværende område. Vi vil stille skarpt på afroamerikanernes kamp for frihed og lighed, herunder den klassiske borgerrettighedsbevægelse under ledelse af Martin Luther King, Jr. Hovedfokus bliver på tiden fra grundlæggelsen af raceadskillelsessystemet (”Jim Crow-systemet”) i Sydstaterne i 1890erne til valget af Barack Obama til præsident, men indledningsvis kommer vi kort til at berøre nationens grundlæggelse, slaveriet og Den amerikanske Borgerkrig (1861-65).
*************************************************************************************
Undervisningsudbud for forårssemester 2012
Danmark og den Kolde Krig (Thomas Wegener Friis)
I 1945 fejrede Europa nazismens nederlag, og de fleste håbede, at verden nu endelig måtte opleve varig fred. I stedet fik europæerne et opdelt kontinent i en spaltet verden. På den ene side stod de kommunistiske diktaturer og på den anden den vestlige verden. Hver blok havde sin supermagt i førersædet, henholdsvis Sovjetunionen og USA. Kernen i den Kolde Krig var for det første en meget aktiv politisk strid, der delte samfund og familier, og for det andet de nye atomvåben, der truede at udslette hele menneskeheden. Den Kolde Krig var en konflikt, der kaldte på de store følelser, og til stadighed står til diskussion. Kurset belyser den Kolde Krigs overordnede udvikling i forhold til Danmark samt opridser historieforskningens udvikling i de senere år. I løbet af kurset fokuseres på udvalgte spørgsmål som den sikkerhedspolitiske situation, efterretningstjenesternes virke samt Danmark og den tyske deling.
Fejde, oprør og reformation, ca. 1400-1600 (Lars Bisgaard og Per Seesko)
Kurset vil se på fejder og oprør bred forstand i senmiddelalderens og renæssancens Danmark, og mere snævert på den danske reformation, med udblik til det øvrige Europa. Fejder var almindelige i det før moderne samfund. Åbne konflikter kunne bryde ud mellem grupper eller privatpersoner, der søgte at opnå deres mål ved at gribe til våben, i et samfund hvor staten endnu ikke kunne hævde et voldsmonopol. Med udgangspunkt i et bredt spektrum af konflikter i 1400- og 1500-tallets Danmark, lige fra nabostridigheder mellem adelige, til større opstande som de forekom i forbindelse med f.eks. Grevens Fejde, vil vi undersøge årsagerne til at fejder opstod i før moderne samfund, og vil bl.a. diskutere fejdernes fredsskabende potentiale, ligesom der vil være mulighed for at inddrage f.eks. kultur- og retshistoriske samt antropologiske tilgange til emnet.
Sex, løgn og laurbær: de julisk-claudiske kejsere (Tønnes Bekker-Nielsen)
År 30 f.Kr. indførte Octavian monarkiet i Rom, og de følgende hundrede år – indtil Neros død i 68 e.Kr. – havde én og samme familie, det julisk-claudiske dynasti, monopol på kejsermagten. Historiens dom over de julisk-claudiske herskere har været ganske hård. De historikere, der tidsmæssigt var nærmest på begivenhederne, Tacitus og Sueton, tegner et billede af vanvid, vilkårlighed, vold og seksuel perversion. På den anden side er deres regeringstid også vidne til en stabilisering af den nye statsform og en udbygning af rigets administration og infrastruktur, både i Rom og provinserne. Var der alligevel en mening i den julisk-claudiske galskab?
Demokratiet i det moderne Europa (Jeppe Nevers)
Efter 1. verdenskrig var demokratiet i høj kurs. Der grundlagdes nye demokratier i hele Europa, og den politiske teori satte den nye tids styreform i system. Men i 1920’erne og 1930’erne kom demokratiet i krise, og først efter anden verdenskrig var vejen banet for skabelsen af de europæiske demokratier, som vi kender dem i dag. Dette kursus giver et historisk overblik over demokratiets krise og genkomst i Europa i det 20. århundrede, og vi går særligt i dybden med forskellige ideer og teorier om demokrati i denne dramatiske periode.
Menneskerettigheder i det 20. århundrede (Kristine Midtgaard)
I dag stiller få spørgsmålstegn ved menneskerettigheder som et positivt fænomen. Menneskerettigheder bør være gyldige for alle individer. Hvorvidt menneskerettigheder repræsenterer en meningsfuld retlig og moralsk kategori er uomtvistet. Menneskerettigheder udgør et legitimt grundlag for at stater kan gå i krig. De tilbageværende spørgsmål vedr. internationale menneskerettigheder i dag er, hvorledes menneskerettighederne kan implementeres og hvordan menneskerettigheder og suverænitet kan forenes. Hensigten med kurset er at undersøge de internationale menneskerettigheders genese og diskutere, hvorledes menneskerettigheder i dag er blevet principielt selvfølgelige. Herunder er det hensigten at se på, hvad menneskerettigheder bestod i før og efter 1945, skabe overblik over, hvilke institutioner, erklæringer og konventioner, der danner det retlige grundlag for menneskerettighederne samt fokusere på, hvorledes menneskerettigheder er blevet anvendt i international politik. Her vil fokus bl.a. være på, hvorledes menneskerettighedernes udvikling kan være både en positiv fortælling med vægt på de fremskridt ("landmarks"), der har været med f.eks. centrale internationale erklæringer og en mere negativ fortælling, der anskuer de menneskeretlige fremskridt i lyset af, hvad staterne ikke blev enige om, og hvad menneskerettighederne dermed ikke omfatter.
************************************************************************************************
Undervisningsudbud for område 1 efterårssemester 2011
Den Franske Revolution, (Ulrik Langen)
Den franske revolution er den mest betydningsfulde politiske begivenhed i moderne europæisk historie. En omvæltning, der på længere sigt fik gennemgribende konsekvenser for vores måde at tænke på og vores måde at indrette vores samfund på. Revolutionen havde det hele - lidenskab, drama, had, kærlighed, magt, fanatisme, storhed, undertrykkelse og frihed. Kurset vil give en grundig indføring i de komplicerede begivenhedsrækker og den omskiftelige politiske kultur i Frankrig fra årene før revolutionen til Napoleons fald i 1814. Desuden vil de forskellige historiske tolkninger af revolutionen diskuteres.
1968 - I Danmark og Europa, (Erik Kulavig)
”Vær realistisk – kræv det umulige!”
Var 1968 et ungdomsoprør, et studenteroprør, et kvindeoprør, en kulturrevolution, en national katastrofe eller blot en tilpasning af samfundsforholdene, kulturen og mentaliteten til den moderne kapitalismes krav til arbejdskraften? Alle disse spørgsmål og dem, der må opstå undervejs, vil vi søge svar på ved læsningen af dele af oprørets historiografi – herunder næsten friske danske bidrag – og gennem forsøg på at leve os ind i tidsånden gennem litteratur, musik, billeder, politiske manifester, film og filosofi.
1215 - Året der forandrede verden, (Kurt Villads Jensen)
Et af de helt afgørende årstal i Europas og Verdens historie er 1215. I England tvang stormænd kongen til at udstede det store frihedsbrev, Magna Carta, som blev begyndelsen til parlamentarismen og – på meget langt sigt – det moderne demokrati i Vesten. I Rom mødtes kirkefolk fra hele Vesteuropa i Laterankirken og diskuterede syndsbevidsthed, skriftemål, kætteri og korstog. Kristendommen blev en personlig samvittighedssag, som vi kender den i dag, og kirken blev en magtfuld institution med administration og domsmyndighed. I Tyskland blev Fredrik 2. kronet til konge og lagde sig snart ud med paven og blev bandlyst, men vandt Jerusalem i skakspil fra sultan Kamil. I det fjerne Kina erobrede Djengis Khan Peking i strømme af blod, og snart var mongolernes sejrende hære trængt langt ind i Polen og stod få hundrede kilometer fra den danske grænse.
Undervisningsudbud for område 2-3 efterårssemester 2011
Holocaust: Folkedrabet på Europas jøder 1933-45, (Therkel Stræde)
Shoah, Endlösung, Holocaust: folkedrabet på Europas jøder ramte ned i hjertet af den europæiske civilisation. På mindre end fire år dræbtes 6 millioner mænd, kvinder og børn på bestialske måder, fordi de angiveligt tilhørte en anden "race" end det tyske "herrefolk". Nogen ser Holocaust som et resultat af moderniteten og udtryk for, hvad det moderne, oplyste menneske er istand til, andre som produkt af irrationalitet, antisemitisme og urgammelt had, atter andre som et "sort hul" i historien, utilgængeligt for rationel, videnskabelig forklaring.
Middelalderens helgener - fra magtfulde konger til hysteriske anorektikere, (Kurt Villads)
Nogle få personer i middelalderen endte med at bliver helgener – med at få en direkte forbindelse til Gud, så de kunne gøre mirakler, og efter deres død kunne andre anråbe dem om hjælp og besøge deres grave og blive helbredt. Var det bevidst fup og svindel fra kyniske kirkefolks side, eller udtryk for alvorlig ment tro?
Den danske enevælde 1660-1848: idé, system, epoke og arvegods, (Michael Bregnsbo)
De danske konger var i perioden 1660 til 1848 de mægtigste nogetsteds i verden, idet Kongeloven af 1665 – noget så selvmodsigende som en enevældig forfatning – gav dem al lovgivende, udøvende og dømmende magt. Undervisningsforløbet vil søge at finde svar på spørgsmål som: Hvorfor blev der egentlig indført enevælde? Og hvordan bar de forskellige konger sig konkret ad med at udøve deres enevældige magt? Hvordan iscenesatte de den? Hvordan legitimerede de den? Hvordan søgte de at styre og udvikle samfundet? Og reagerede befolkningen herimod? Hvilke kritikere var der af enevælden, og hvordan gik det dem? Hvorfor faldt enevælden i 1848? Hvilket præg har enevælden sat på dansk samfundsliv og politisk kultur frem til i dag?
Dansk udenrigspolitik fra 1945, (Kristine Midtgaard)
Kursets formål er at analysere udviklingen i dansk udenrigspolitik efter 1945. Der vil blive taget udgangspunkt i den historiografiske debat. Derpå vil dansk udenrigspolitik i NATO, FN, EF/EU og Norden blive belyst via nyere forskning og udvalgt kildemateriale.
Stalinismen til hverdag, (Erik Kulavig)
Med udgangspunkt i analyser og diskussioner af en række værker og kilder vil vi søge at nå til en forståelse af ”hverdagslivet” for almindelige mennesker i den totalitære sovjetstat. Det vil også blive belyst i hvilket omfang den kultur og socialhistoriske skole, som der her er tale om, bringer os videre i forståelsen af det sovjetiske system under Stalin.
Djævelen mælkepiger. Forfølgelser af hekse i Danmark og Europa 1450-1650, (Louise Nyholm Kallestrup)
I den tidlig moderne periode blev mere end 100.000 mennesker forfulgt for hekseri i Europa. Magthaverne anså hekse for at have indgået en pagt med djævelen - de var Satans allierede i det store opgør med Gud. Målet var at omstyrte det kristne samfund og alle kristne mennesker. Det er hensigten med kurset at skabe forståelse for hekseforfølgelserne som fænomen, på hvilke præmisser de udviklede sig og hvordan de forløb. De protestantiske reformationer i det 16. århundrede står centralt, og vi vil koncentrere os om både protestantisk og katolsk hekseforfølgelse. I det protestantiske Danmark blev over halvdelen af de anklagede brændt på bålet, hvorimod de katolske inkvisitorer søgte andre strafmetoder end henrettelsen. Foruden faglitteratur skal vi læse en række kilder, først og fremmest hekseprocesser, men også vejledninger i hekseforfølgelse og lovtekster.