Engelskstudiet er bredt og giver derfor mange traditionelle som utraditionelle muligheder på jobmarkedet.
Engelskstudiet er bredt og giver derfor mange traditionelle som utraditionelle muligheder på jobmarkedet.
Engelskstudiet i Kolding har to linier på kandidatdelen af uddannelsen, nemlig gymnasielinien og den internationale linie.
En cand. mag. i Engelsk på gymnasielinien giver faglig kompetence til at undervise på de gymnasiale uddannelser, på VUC og i højskolesektoren.
Den internationale linie giver ikke umiddelbart kompetence til undervisning på de gymnasiale uddannelser. Denne linie kan anvendes til at skabe sin egen særlige profil med henblik på enten en forskerkarriere eller en karriere såvel erhvervsrettet som i kulturlivet.
Traditionelt retter engelskuddannelserne sig således mod undervisning på forskellige niveauer og mod forskning. Men eksempler på engelskuddannede i andre jobområder er mange. Der er jobs på radio og TV, på bogforlag, i større virksomheders salgs- og eksportafdelinger, på reklamebureauer, i virksomheder som uddannelseschefer og konsulenter samt i forskellige organisationer, ligesom en del har journalistisk arbejde.
I disse år er det væred at bemærke, at der er en del lærerkræfter i gymnasiet, der står for at lade sig pensionere. Der vil således i de kommende år blive større efterspørgsel på gymnasielærer.
Undervisningskompetence og pædagogikum
De gymnasiale uddannelser
For at opnå faglig kompetence til at undervise i gymnasieskolen kræves en 5-årig cand.mag. uddannelse bestående af 3-årig bachelor med centralt fag i engelsk og et tilvalg i et andet fag med en 2-årig overbygning i engelsk, eller engelsk og et tilvalg i et andet fag. Begge fag skal være undervisningsfag i gymnasieskolen.
For at opnå undervisningskompetence kræves både faglig og pædagogisk kompetence. For at opnå faglig kompetence skal du have afsluttet en kandidatuddannelse, inkl. speciale, i et undervisningsfag, og dit tilvalg skal have et omfang af 90 eller 95 ECTS, evt. 120 ECTS hvis det er fra et andet fakultet end dit centrale fag. Se under de enkelte tilvalg, hvilke der giver faglig kompetence og i hvilke fag. Hvis du har en anden uddannelse, fx civilingeniør, eller en anden fagkombination end de gymnasierettede fag, er det rektor for det pågældende gymnasium, som vurderer, om du har denfaglige kompetence til undervisning i det pågældende fag.
I august 2009 træder en ny pædagogikumordning i kraft. Med den nye ordning fastansættes kandidater på det enkelte gymnasium uanset om de har pædagogikum eller ej, og som et nyt led i ansættelsesforholdet får de nye lærere så pædagogikum, hvis de ikke allerede har gennemført det. Det nye pædagogikum er en et-årig ordning og består af en praktisk og en teoretisk del. Omfanget forventes at blive ca. 1/3 årsværk praktik og 1/3 årsvært teori. Sidefagssuppleringen, der er kendt fra den nuværende ordning i det almene gymnasium, bortfalder.
Du kan finde yderligere information om pædagogikum på
Gymnasieskolernes Lærerforenings hjemmeside. Alle uddannelsesstillinger kan findes på
www.gymnasiejob.dk.
Undervisning andre steder
Ud over undervisning på de gymnasiale uddannelser kan du med en kandidatgrad fra universitetet også undervise på bl.a. professionshøjskoler, højskoler, universiteter og i private virksomheder, fx sprogskoler, kursusvirksomheder, konsulentfirmaer og lignende. Det vil være op til den enkelte arbejdsgiver at afgøre, om du er fagligt kompetent til at undervise det pågældende sted.