Som studerende på Biomedicin, kan du enten vælge at lave bachelorprojekt på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, eller du kan lave det på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Herunder finder du de særlige retningslinjer for udførelsen af bachelorprojektet de to steder:
Spring til:
Vær også opmærksom på de generelle retningslinjer for bachelorprojektet på Det Naturvidenskabelige Fakultet, som findes herunder.
Spring til:
Retningslinjer vedr. biomedicinske bachelorprojekter, der udføres på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi
Vejleder
Som vejledere kan fungere lektorer, docenter og professorer. Det samme gælder adjunkter under forudsætning af, at bedømmelsen af rapporten kan være afsluttet, inden deres ansættelsesperiode udløber. Ph.d.-studerende, post.docs og adjungerede professorer kan registreres som medvejledere.
Studerende, som skriver bachelorprojekt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, skal have en vejleder fra både Det Naturvidenskabelige Fakultet og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og evt. en ekstern vejleder. Skriver man bachelorprojekt ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, kan man nøjes med en vejleder fra dette fakultet samt evt. en ekstern vejleder.
Kontrakt
Du skal udfylde bachelorprojektkontrakt. Blanketten findes her.
Du skal udfylde og underskrive kontrakten og derefter aflevere den til hovedvejleder til underskrift. Ligeledes skal du sørge for eventuelle medvejlederes og eksterne vejlederes underskrift og aflevere kontrakten til BMB’s sekretariat.
BMB’s sekretariat sørger for godkendelse fra BMB’s undervisningsudvalg og underskrift fra BMB’s institutleder og sender efterfølgende kontrakten videre til godkendelse i NatSund-udvalget, som sender den til studienævnet.
Aflevering af projektrapport
Du skal aflevere din rapport rettidigt på BMB’s sekretariat, som har åbent kl. 8 - 12.
Sammen med projektrapporten skal du aflevere 2 kvitteringer, som underskrives/stemples af sekretæren. Du får et eksemplar retur.
Du skal aflevere minimum 3 eksemplarer af projektrapporten:
- 1 til hovedvejleder
- 1 til censor
- 1 til BMB
Endvidere afleveres 1 til medvejleder og 1 til ekstern vejleder, hvis du gør brug af sådanne. BMB’s sekretariat videresender eksemplarerne til hovedvejleder samt eventuel medvejleder og ekstern vejleder.
Sekretæren på BMB kontakter herefter hovedvejleder pr. mail for at få navn og adresse på censor oplyst og sender informationsbrev (bilag 1), projektrapport, original eksamensprotokol, honorarblanket samt censorblanket til udvalgte censor.
Når censurfristen udløber, modtager sekretæren udfyldt honorarblanket og original eksamensprotokol fra censor. Sekretæren sørger derefter for, at hovedvejleder (og eventuel medvejleder / ekstern vejleder) underskriver protokollen, hvorefter den sendes til Eksamenskontoret. Honorarblanket konteres, underskrives og sendes til lønkontoret.
Censor
BMB’s sekretariat er ansvarlig for, at censor, som er beskikket i Censorkorpset for Biologi, se censorlisten (pdf). Hvis censor ikke allerede er i censorkorpset, skal vedkommende beskikkes.
BMB’s sekretariat tilsender censor blanket til udfyldelse, som censor returnerer til instituttet. BMB anmoder herefter i brev, som vedlægges udfyldt blanket, censorformanden om at vedkommende beskikkes. Censor får direkte besked om beskikkelsen, og BMB modtager kopi af brev om beskikkelse.
Retningslinjer vedr. biomedicinske bachelorprojekter, der udføres på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Vejleder
Som vejledere kan fungere lektorer, docenter og professorer. Det samme gælder adjunkter under forudsætning af, at bedømmelsen af rapporten kan være afsluttet, inden deres ansættelsesperiode udløber. Ph.d.-studerende, post.docs og adjungerede professorer kan registreres som medvejledere.
Kontrakt
Du skal udfylde bachelorprojektkontrakt. Blanketten findes her.
Du skal udfylde og underskrive kontrakten og derefter aflevere den til hovedvejleder til underskrift. Hovedvejleder på Sundhedsvidenskab er ansvarlig for, at kontrakten underskrives af hovedvejleders institutleder. Ligeledes skal du sørge for eventuelle medvejlederes og eksterne vejlederes underskrift.
STÅ-fordelingen aftales mellem vejlederne og påføres, inden kontrakten afleveres på BMB’s sekretariat. Forlods tildeles BMB 20 % af STÅ-fordelingen til dækning af administration.
BMB’s sekretariat sørger for godkendelse fra BMB’s undervisningsudvalg og underskrift fra BMB’s institutleder og sender efterfølgende kontrakten videre til godkendelse i NatSund-udvalget, som sender den til studienævnet.
Aflevering af projektrapport
Du skal aflevere din rapport rettidigt på BMB’s sekretariat, som har åbent kl. 8 - 12.
Sammen med projektrapporten skal du aflevere 2 kvitteringer, som underskrives/stemples af sekretæren. Du får et eksemplar retur.
Du skal aflevere minimum 3 eksemplarer af projektrapporten:
- 1 til hovedvejleder
- 1 til censor
- 1 til BMB
Endvidere afleveres 1 til medvejleder og 1 til ekstern vejleder, hvis du gør brug af sådanne. BMB’s sekretariat videresender eksemplarerne til hovedvejleder samt eventuel medvejleder og ekstern vejleder.
Sekretæren på BMB kontakter herefter hovedvejleder pr. mail for at få navn og adresse på censor oplyst og sender informationsbrev (bilag 1), projektrapport, original eksamensprotokol, honorarblanket samt censorblanket til udvalgte censor. Når censurfristen udløber, modtager sekretæren udfyldt honorarblanket og original eksamensprotokol fra censor. Sekretæren sørger derefter for, at hovedvejleder (og eventuel medvejleder / ekstern vejleder) underskriver protokollen, hvorefter den sendes til Eksamenskontoret. Honorarblanket konteres, underskrives og sendes til lønkontoret.
Censor
BMB’s sekretariat er ansvarlig for, at censor er beskikket i Censorkorpset for Biologi, se censorliste. Hvis censor ikke allerede er i censorkorpset, skal vedkommende beskikkes. BMB’s sekretariat tilsender censor blanket til udfyldelse, som censor returnerer til instituttet. BMB anmoder herefter i brev, som vedlægges udfyldt blanket, censorformanden om at vedkommende beskikkes. Censor får direkte besked om beskikkelsen, og BMB modtager kopi af brev om beskikkelse.