Vi brænder for at hjælpe og ser det som vores vigtigste opgave at klæde dig på til arbejdslivet. Vi bestræber os på, at du går fra vejledningen med noget konkret. Det kan være en komptenceafklaring i relation til det akademiske arbejdsmarked, en jobsøgningsstrategi eller en forberedelse til en jobsamtale.
Vi har en god kontaktflade til det Syddanske og Sjællandske erhvervsliv og vi inddrager ofte virksomheder i vores kurser og arrangementer. Det akademiske arbejdsmarked kan være svær at afkode, vi hjælper dig med at gøre det håndgribeligt.
Vi tilbyder
- Individuel vejledning om praktik og projekt, jobsøgningsstrategi, forberedelse til jobsamtalen, kompetenceafklaring, karrirecoaching eller bare en snak om hvordan du får gang i din karriere.
- Arrangementer: Hvert semester afholder vi karrierearrangementer, der sætter fokus på karriererelevante emner og det akademiske arbejdsmarked.
- Karrierebar i Odense: Hver fredag kan du i karrierebaren få feedback på ansøgning og cv, du kan arbejde med hvordan du kontakter en kommende arbejdsgiver, hvordan du udnytter dit netværk og meget mere. tilmeld dig karrierebar eller drop-in hvis du kommer forbi vejledningscentret. Vi er klar til at tage imod dig.
Kontakt os
- Drop in i vejledningscentret alle hverdage mellem 10-14.
- Ring: 6550 1052
- mail: vejledning@sdu.dk