Miniseminar om varemærkebeskyttelse og styrkelse af din virksomheds konkurrenceevne
KarriereCentret og House of Design inviterer til seminar under titlen "Pas på dit brand!". Seminaret handler om varemærkebeskyttelse og brug af designstrategi som redskab til at styke konkurrenceevnen.
Oplægsholderne er Christian Mosbæk Johannessen, forsker ved SDU, Sara Schøler Lass, Discovery & Design Manager ved Grundfos, samt KarriereCentret, SDU.
I forlængelse fejrer vi House of Designs 3-års fødselsdag og er vært ved et glas og lidt godt.
Eftermiddagens program:
Kl.13.00
Velkomst
Kl. 13.05
Design og strategi - Brug af designthinking i ledelse: Sara Schøler Lass, Discovery & Design Manager ved GRUNDFOS Management.
Sara Schøler Lass, arbejder dagligt med at implementere design som en strategisk dimension i hele Grundfos organisationen.
Hør hende fortælle om hvordan designstrategier anvendes som innovationsdriver og et vigtigt konkurrenceparameter for det stærke brand og den globalt orienterede koncern.
Kl. 13.50
Beskyttelse af identitet og logo: Christian Mosbæk Johannessen, SDU
En virksomheds logo er langt fra synonym med en virksomheds identitet, kultur eller produktkvalitet, men logoet kan være den afgørende signatur for forbrugerne. Hvordan beskytter man sig mod, at andre producenter lægger sig for tæt op af et stærkt varemærke og et kvalitetsbrand? Og hvordan beskriver man et logos særkende? Christian Mosbæk Johannessen har i 3½ år arbejdet intensivt med denne problematik hos Danfoss.
Kl. 14.30
Kaffepause
Kl. 15.00
Vidensamspillet styrker din virksomhed
Karrierecentret ved Syddansk Universitet vil fortælle om, hvordan din virksomhed kan få et tilskud af den nyeste viden. Produktiviteten per medarbejder er i gennemsnit ni procent højere i virksomheder, der samarbejder med et universitet eller et GTS-institut. Og effekten er endnu større, når virksomheden samtidig har højtuddannede ansatte. Der findes en række muligheder for at samarbejde med universiteterne, og Styrelsen for Forskning og Innovation yder tilskud til ansættelsen af ”Videnpiloter” eller ErhvervsPhD-studerende med henblik på at virksomheder kan øge viden - og innovationsniveauet og dermed forbedre indtjening og effektivitet.
Styrelsen for Forskning og Innovation har udgivet en pdf, hvor du kan bl.a. læse mere om, hvordan arkitekter har fået et mindre legefirma til at vokse.
Kopier følgende link ind i din browser for at læse pdf'en: www.fi.dk/publikationer/2011/hoejtuddannede-i-virksomheder-avisindstik-april-2011/innovationdanmark-net.pdf
Kl. 15.30
House of Design fejrer 3 års fødselsdag og er vært ved et glas og lidt godt.
Arrangør: KarriereCentret, Syddansk Universitet og DesignKolding
Hvor og hvornår
Fredag den 9. marts kl. 13.00 – 16.00. Scenen i Nicolai Kulturkompleks, Skolegade 2, 6000 Kolding
Tilmelding: du kan tilmelde dig arrangementet via flg. link: Pas på dit brand Tilmelding Tilmelding lukket
Sidste tilmeldingsfrist er tirsdag d. 6. marts