På Syddansk Universitet gør vi en stor indsats for at engagere os og spille en aktiv rolle i det omkringliggende samfund.
Vi vil sikre os, at de videnskompetencer, vi har inden for forskning og uddannelse, stilles til rådighed for omverdenen. For kun viden, der får lov at flyde frit mellem engagerede partnere, kan udvikles og udnyttes til fulde.
Vi har etableret og involveret os i en lang række samarbejder – det, som vi kalder erhvervsfremmende aktiviteter – og der kommer stadig flere til. Disse samarbejder er alt fra uformel vidensudveksling i netværk, tæt samspil med virksomheder, engagement i bestyrelser og projekter til formelle licens- og forskningsaftaler.
I den forbindelse er SDU Erhverv fra januar 2013 blevet etableret som selvstændig afdeling, som samler alle universitetets erhvervsrettede aktiviteter med henblik på at styrke samspillet med det omkringliggende samfund, og i særdeleshed regionens virksomheder. Find den nye afdelings kontaktinformationer her