Kære tidligere ingeniørstuderende
Efter at vi i sin tid lavede en selvstændig alumneside for ingeniører på www.sdu.dk, har SDU fået en ny fælles alumneplatform: SDU Alumnet. Alumnet indeholder flere relevante funktioner end den gamle side. Derfor lukker vi den gamle og laver nu en gruppe for tidligere ingeniørstuderende på Alumnet.
Vi vil bede dig om at oprette en profil i SDU Alumnet, hvis du ikke allerede har en. I fremtiden kontakter vi nemlig vores tidligere studerende gennem Alumnet med information om arrangementer, mm.
Når du opretter dig, skal du indtaste dit personnummer, din e-mail-adresse og vælge en adgangskode. Du vil derefter få en mail med et link, som du skal trykke på for at aktivere din profil, og du kan så logge ind i systemet. Hvis du er dimitteret efter 1999, kan vi hente dine uddannelsesdata, navn og adresseoplysninger fra vores system. Dimitterede du før 1999 beder vi om, at du selv angiver adresse, uddannelse plus hvornår du startede og sluttede dit studium.
Du opretter en profil her: https://alumnet.sdu.dk/faces/frontend/newUser.xhtml
Når du har modtaget en mail med et aktiveringslink og aktiveret din profil, kan du logge ind i SDU Alumnet her: www.sdu.dk/alumnet
Vi håber, du vil synes om Alumnet, at du kan bruge siden til måske at få kontakt med flere tidl. medstuderende og at du synes de informationer, vi sender dig, relevante.
Hvis du har nogen spørgsmål i forbindelse med oprettelsen af din profil i Alumnet, er du velkommen til at kontakte alumnekoordinator, Kasper Duus på kdu@sdu.dk eller 6550 9011.